Familiecenter Køge i fokus

Efter kritik i pressen af Familiecenter Køge brug af Social Care, har kommunen besluttet at bevilge fem millioner kroner til at styrke indsatsen overfor udsatte børn og unge. Samtidig indskærper kommunen, at ledelsen skal lytte til de ansatte

Af journalist Martin Hammer.

Medarbejderflugt, fyringer, sygemeldinger og medarbejdere, der går ned med stress. Ingen medindflydelse og dårligt arbejdsmiljø. Mulig nepotisme og noget, der kunne ligne en skjult dagsorden om at afvikle behandlingsdelen med en udlicitering af anbragte børn til Social Care.

Pres og penge til bedre forhold
Beskyldninger og rygter har svirret de sidste måneder. Men nu vendes skuden måske. Børne- og ungedirektør Henrik Laybourn har presset på for at få samarbejdet mellem lederne og medarbejderne til at fungere og vil blive skarpere på, hvordan ledelsen skal udføres. Kommunen undersøger kvaliteten af de ydelser, der købes hos Social Care. Og endelig har byrådet den 16. februar i år besluttet at styrke indsatsen overfor udsatte børn og unge i kommunen.

Tidlig indsats skal give færre anbringelser
Køge Byråd besluttede den 16. februar at bruge fem millioner kroner til at indføre den såkaldte Herning-model, som blandt andet går ud på, at sagsbehandlere får færre børnesager, men bruger flere ressourcer på den tidlige indsats. Det betyder, at der skal ansættes flere. Erfaringerne fra Herning er, at en styrket indsats tidligt i forløbet på sigt betyder færre anbringelser. Køge Byråd forventer da også, at investeringen vil give en besparelse i omegnen af 2, 4 millioner kroner.

Herningmodel er win-win-win
“At indføre Herningmodellen har været en af mine mærkesager,” fortæller Lene Møller Nielsen, medlem af børneudvalget (A), og understreger, at et enigt økonomi- og børneudvalg står bag beslutningen.

“Vi indfører modeller og værktøjer, så behandlerne arbejder bedre på tværs af organiseringen og vi ansætter flere behandlere, så de får mere tid til de enkelte sager,” forklarer hun.

Lene Møller Nielsen mener, at investeringen også vil gavne arbejdsmiljøet.

“Det kan næsten kun gå fremad med arbejdsmiljøet også. Mit fokus er børnene, men som jeg ser det, er det en “win-win-win” beslutning. Det er godt for børnene, det vil give bedre arbejdsforhold for pædagogerne og kommunen kan i sidste ende opnå en økonomisk fordel.” 

Udliciterer behandlingen af børn og unge til Social Care
Familierådgivningen og Køge Familiecenter blev lagt sammen i september 2014 med den begrundelse at understøtte en helhedsorienteret tilgang til arbejdet med udsatte børn og unge gennem et tættere samarbejde mellem myndighedsdelen og behandlingsdelen.

Men siden er behandlingsdelen tilsyneladende blevet nedprioriteret, mens stadig flere opgaver er blevet udliciteret, især til Social Care. Behandlingsteamet har ikke længere en behandlingsleder og af behandlere i teamet er kun ni ud af oprindeligt 22 tilbage.

Presset ud af dårligt arbejdsmiljø
Familiecenter Køge har oplevet en stor personaleomsætning, som skyldes både fyringer og at medarbejdere søger væk.

“Når en ansat i behandlerteamet forsvandt blev stillingen nedlagt,” fortæller faglig konsulent Githe Nielsen, der mener, at det er en af grundene til et dårligt arbejdsmiljø. Behandlernes familietillæg blev opsagt, så de kun måtte arbejde i dagtimerne og dermed mistede muligheden for en helt nødvendig fleksibilitet i arbejdet med børnene og de unge. 

Arbejdet gjorde medarbejderne syge
Arbejdsmiljøet på Familiecenter Køge har, ifølge faglig konsulent fra Socialpædagogerne Midtsjælland, Githe Nielsen, været under al kritik, hvilket bekræftes af statistikken.

“Fem ud af kun ni ansatte socialpædagoger blev i første halvdel af sidste år, på grund af sygdom og stress, undersøgt på arbejdsmedicinsk klinik, som fastslog, at der var en sammenhæng mellem symptomer og belastninger – altså, at det var arbejdsbetinget,” fortæller hun.

Køge Kommune har tidligere fået nødråb
Problemerne med arbejdsmiljøet har stået på i årevis. I 2011 inviterede Socialpædagogerne Midtsjælland den daværende konstituerede Børne- og Ungedirektør, Søren Winther Rasmussen og personalechef i Køge kommune, Lis Gorm Hansen til at drøfte mobning og chikane af daværende arbejdsmiljørepræsentant, Trine Boardman. Og allerede i 2010 måtte flere medarbejdere henvises til arbejdsmedicinsk klinik på grund af “psykiske belastningsreaktioner,” skrev Socialpædagogerne Midtsjælland i indbydelsen. I 2012 blev invitationen sendt til kommunaldirektør Peter Frost. Eneste svar fra henvendelserne kom fra personaleafdelingen, om at de var uenige med Socialpædagogerne Midtsjælland og ikke mente, at der var problemer.

Bange for ledelsen
Det er svært at få de ansatte i Familiecenter Køge til at udtale sig om arbejdsforholdene på Familiecenter Køge.

“De ansatte har oplevet fyringer. Og de har oplevet, at hvis nogen kritiserer forholdene, bliver de indkaldt til noget, som de opfatter som tjenstlige samtaler. De er bange for deres ansættelsesforhold,” fortæller fællestillidsrepræsentant for socialpædagogerne i Køge, Karsten Stegmann. En tidligere ansat, socialpædagog Malene Holbæk, vil dog gerne udtale sig. Hun var egentlig glad for sit arbejde.

“Men jeg følte ikke, at der blev lyttet til min faglighed eller set på mine statusrapporter. Det var som om, der var en skjult dagsorden. Vi blev færre og færre pædagoger, og de begyndte at købe ydelser ude i byen. Flere blev syge og vi oplevede nogle grimme fyringer. Alle talte om det dårlige arbejdsmiljø og mine gamle kolleger er stadig bange for lederne,” fortæller Malene Holbæk, som fik en fratrædelsesordning i september 2015. 

Problemer med habiliteten
Pressens skriverier begyndte, da Familiecentret i Køge i efteråret ansatte Dennis Bryde Christensen som ekstern konsulent med fokus på anbringelsessager. Dennis Bryde Christensen er grundlægger af Social Care, som han stadig sidder i bestyrelsen for. Firmaet er et af de største på det sociale børneområde i Køge og andre kommuner på Sjælland.

“En klokkeklar overtrædelse af habilitetslove,” fastslog ekspert i forhandlingsret, Sten Bønsing fra Aalborg Universitet. Direktør for Børne- og Ungeforvaltningen Henrik Laybourn fra Køge kommune afviste først kritikken, men kort efter var Dennis Bryde Christensen alligevel ikke længere ansat.

Presset til handling
Fællestillidsrepræsentant for socialpædagogerne i Køge, Karsten Stegmann, er ikke i tvivl om, hvad der har sat det hele i gang.

“Det skyldes de kritiske avisartikler, samt de efterfølgende møder de faglige repræsentanter har haft med Henrik (Laybourn, red),” siger han.

Han mener, at der har været meget stille efterfølgende og at der nu er taget nogle gode initiativer omkring samarbejdet, som medarbejderne gerne vil indgå konstruktivt i.

Børne- og ungedirektøren har indskærpet at ledelsen skal samarbejde
Efter møderne med de forskellige faglige repræsentanter har Direktør for Børne- og Ungeforvaltningen Henrik Laybourn indskærpet overfor lederne af Familiecenter Køge, at de skal høre på de ansatte.

“Det jeg lyttede mig til ved møderne var, at der kan være noget om, at det ikke fungerede helt. Det har afstedkommet, at jeg har sagt til lederne, at vi skal interessere os mere for at få MED-systemet til at fungere, og en større åbenhed om økonomien. Det er vigtigt at lytte til medarbejderne, og vi har ikke været gode nok til at kommunikere og bruge MED-systemet,” siger han og nævner, at der nu blandt andet er etableret kaffemøder, en arbejdsmiljødag og et seminar.

Genindført aftentimer for at sikre mere fleksibilitet
Henrik Laybourn vil også gerne styrke behandlingsdelen. Derfor har han været med til at ændre den arbejdstidsaftale, der betød, at behandlerne ikke længere kunne arbejde til efter klokken 16.00.

“Vi har genindført, at de kan arbejde efter klokken 16.00 to dage om ugen. Det har vi gjort for at få balancen omkring behandlerdelen til at fungere bedre.”

Dermed får behandlerne en del af den fleksibilitet tilbage, der gør, at de bedre kan arbejde med børnene og de unge, når der er brug for det. 

Lover at ledelsen bliver skarpere
Henrik Laybourn kender ikke til tallene på arbejdsrelaterede skader, men mener, at hele området har haft meget fart på, og at nogle måske ikke har kunnet finde sig tilrette efter omorganiseringerne.

Henrik Laybourn har også hørt om klager over ledelsen, og over at Børne- og Ungechefen har blandet sig i de mindste detaljer.

“Nogle ting kan endda også være komme fra mig. Men vi skal nok også blive skarpere der – og tænke over, hvem der udmelder hvad,” siger han.

Håber at den gode udvikling fortsætter
De faglige repræsentanter ønsker nu, ifølge Karsten Stegmann, at se fremad og i fællesskab at forsøge at bruge MED-systemet for at forbedre arbejdsmiljøet.

Githe Nielsen er enig. “Det ser ud til, at der bliver taget bedre hånd om arbejdsmiljøet nu. Endelig sker der noget på den led,” siger hun og tilføjer. “Tiden vil vise, om det er nok til at ændre en syg arbejdskultur.”