Det nye socialtilsyn højner fagligheden

“Vi udfordrer tilbuddene på deres faglighed og stiller større krav,” fortæller tilsynschef Henriette Lindberg og socialpædagog Susanne Svendsen fra Socialtilsyn Øst som har til huse i Holbæk

Af journalist Martin Hammer

Det nye socialtilsyn trådte i kraft 1. januar 2014 og blev indført på baggrund af en række sager, hvor udsatte børn og voksne var blevet svigtet af de sociale tilbud. Med reformen ønskede man at sikre en højere kvalitet.

Tilsyn uden hensyn til kommunernes økonomi
Tilsynet blev tidligere varetaget af kommunerne, men blev med reformen samlet i fem Socialtilsyn placeret i fem kommuner landet over. Et af formålene var at sikre uafhængighed fra den enkelte kommunalbestyrelse, der kunne have en interessekonflikt.

“Vi er ikke underlagt kommunernes ejerforhold, så nu prioriteres borgerne før kommunernes økonomi, hermed ikke sagt at økonomi ikke er vigtig” siger tilsynschef i Socialtilsyn Øst, Henriette Lindberg og forklarer:
“Hvis en kommune for eksempel manglede pladser til at anbringe fire unge kunne det kommunale tilsyn føle sig presset til at få nogle tilbud hurtigt godkendt uden, at de havde den nødvendige kvalitet.”

Kommunale og regionale tilbud skal i dag godkendes på lige fod med private tilbud, og med samme faglige krav til.

Faglig kvalitet er det man gør
Kravene til tilbuddene blev med reformen samtidig hævet og Socialtilsyn Øst tager udgangspunkt i det tilbuddene rent faktisk gør. Eksempelvis hævder nogle tilbud, at de benytter en række metoder uden at reflektere dybere over det eller fordi en af medarbejderne engang har brugt et eller andet.
“Det går vi ind og udfordrer ved at spørge, hvordan metoderne bliver brugt,” siger socialpædagog og tilsynskonsulent Susanne Svendsen fra Socialtilsyn  Øst, som samtidig understreger, at tilsynet ikke smagsvurderer metoder, men ser på, hvordan de bliver omsat.
I andre tilbud har tilsynet set medarbejderne, der ikke har haft den store viden eller uddannelse på området.
“Men de skal kunne redegøre for, hvorfor de gør, som de gør,” siger hun.

Højere krav til dokumentation
Det faglige skal være i orden, men resultatet skal også dokumenteres ved hjælp af statusrapporter.

“Dermed kan vi se, om de når de mål, de har sat sig,” fortæller Susanne Svendsen. Tidligere registrerede mange tilbud ikke, hvilke resultater, de opnåede – for eksempel i forhold til unges uddannelse. Men det er der krav om nu.

“Det giver os også en stor viden om, hvad der virker. Det gør, at tiltagene kan blive mere evidensbaserede, ” supplerer tilsynschef i socialtilsyn Øst, Henriette Lindberg.

“Vi får en enorm viden i vores database, der virkelig kan forskes i.” 

Socialtilsynet tager et helhedssyn
Tidligere har de enkelte kommuner selv oversat lovgivningen efter egen fortolkning, men nu er der sket en centralisering og ensretning. Kvaliteten skal nu ensrettes og sikres hele vejen rundt.
“Vi stiller højere krav og vi bruger en kvalitetsmodel, der belyser flere temaer og kommer det  hele rundt,” siger Susanne Svendsen og forklarer,

“Det kan ikke nytte, at den fysiske indretning er god, hvis børnene ikke kommer i uddannelse, eller deltager i sportsaktiviteter og får nogle sociale kompetencer, men kun bliver isolerede i institutionen, som der har været eksempler på tidligere.”

Helhedssyn kræver tværfaglighed
Når socialtilsynene er samlet i fem enheder, har de fået dermed en størrelse, der giver mulighed for en specialiseret tilsynsindsats med større faglig spredning.

“Vi er ansat socialpædagoger, socialrådgivere, socialformidlere, sygeplejersker, jurister, økonomer. Det er med til at sikre det større helhedssyn, men det stiller også krav om, at være skarp i sin faglighed overfor de andre,” siger Susanne Svendsen.

Borgernes tarv, ikke de ansattes interesser
Fokus for socialtilsynet er de udsatte børn og voksnes vilkår. Selvom høj faglighed og et godt arbejdsmiljø hænger uløseligt sammen, er det ikke socialpædagogernes arbejdsforhold socialtilsynet skal varetage.
“Vi har oplevet medarbejderne har ventet os og fortæller en masse om dårlige arbejdsforhold på arbejdspladsen. Men så må vi spørge. Hvilken betydning det får for borgeren?,” siger Henriette Lindberg. Susanne Svendsen præciserer
“Vi skal ikke gå ind i selve arbejdstilrettelæggelsen. Men vi kan melde en arbejdsplads til arbejdstilsynet på samme måde, som vi kan melde noget til politiet, brandmyndighederne eller embedslægen. Men vi går kun ind decideret og vurderer arbejdsmiljøet, når det har betydning med borgeren,” understreger hun, selvom hun medgiver, at der ind i mellem kan være tale om en svær balancegang.

Socialtilsyn er ikke for skrappe
Direktøren i Landsforening for Opholdssteder (LOS) Michael Graatang har kritiseret socialtilsynene for at gå for hårdt frem og “skyde gråspurve med kanoner”. Den kritik ærgrer Henriette Lindberg og Susanne Svendsen, der mener, at de har et glimrende samarbejde med de private opholdssteder lokalt.

“Ingen kan lide at få et påbud, som kan koste penge, men vores påbud er altid grundigt argumenterede og vi indgår altid først en dialog og som regel finder vi en god løsning,” fortæller Henriette Lindberg.

Retssikkerheden for tilbuddene er også blevet bedre.

“De kan nu klage over en afgørelse til Ankestyrelsen. Tidligere skulle man klage til den samme kommunalbestyrelse, der i første omgang havde bestemt afgørelsen,” fortæller Henriette Lindberg.

Socialtilsyn skal ikke overtage ledelsesretten
En anden indvending har været, at de sociale tilbud ikke altid får klare anvisninger på, hvordan de skal efterkomme et påbud. Men det er heller ikke socialtilsynets opgave.
“Vi påpeger, hvad der er galt, men det er tilbuddets opgave at komme med en handlingsplan. Vi skal holde os væk fra ledelsesrummet,” siger Henriette Lindberg, der synes, at Socialtilsyn Øst bestræber sig på at være tydelige i deres påbud.
“Men vi skal ikke risikere bagefter at føre tilsyn med vores egne anbefalinger,” supplerer Susanne Svendsen. Socialtilsynet indgår dog altid gerne en dialog med tilbuddene og udviser stor fleksibilitet. 

Tilsynet gør en forskel
Både Susanne Svendsen og Henriette Lindberg er overbevidst om, at kvaliteten af tilbuddene sikres bedre med de nye socialtilsyn. Blandt andet tvinges tilbuddene at leve op til deres målsætning.
“Hvis en kommune for eksempel bevilger midlertidig anbringelse, så skal der arbejdes med borgerne, så de kan komme videre. Vi har set eksempler på de gode hjerter, der bare vil, at borgerne er glade og har det godt. Men det er ikke nok, når der skal ske en udvikling. Det tidligere tilsyn gav typisk den slags steder tilladelse, ” siger Henriette Lindberg.

Indfrier alle forventningerne
Socialstyrelsen afvikler audit sammen med tilsynene, hvilket betyder at Socialtilsynet følger tilsynene for at sikre, at tilsynet udføres i overensstemmelse med lovens formål og intention. Den tætte opfølgning fra socialstyrelsen gør tilsynene mere ensartet. Susanne Svendsen skal i nær fremtid have en ansat fra socialstyrelsen med rundt på tilsyn og det glæder hun sig til.
“De kan lave en masse skrivebordsarbejde, men det er godt, at de også kan komme ud og se, hvordan praksis hænger sammen og om det også virker ude i virkeligheden, “siger hun.
Begge er tilfredse med resultaterne og tror, at den nye model får lov at fortsætte.
“Vi indfrier forventningerne fra socialstyrelsens midtvejsevaluering (fra januar 2016, red.) og vi har endda også fået udvidet tilsynet med alkoholbehandlingen fra sundhedsstyrelsen,” siger Henriette Lindberg. Evalueringsperioden af det nye tilsyn er sat til fire år og slutter efter 2017. Men foreløbig har erfaringerne været gode og det nye tilsyn har været med til at sikre en højere kvalitet af tilbuddene til de udsatte børn og voksne, er Henriette Lindberg og Susanne Svendsen enige om.