Hvordan er det gået med de Socialpolitiske løfter fra valget
Hvad lovede politikerne før valget og hvad er det blevet til?
Den kriminelle lavalder blev ikke sænket. Krav på efterværn eller selvvalgt ferie blev ikke lovfæstet, men kommer dog nærmere. Med kontanthjælpsloft og integrationsydelse skaber regeringen flere hjemløse. Her kommer en lille socialpolitisk status otte måneder efter folketingsvalget
Tekst og foto af journalist Martin Hammer
Forud for folketingsvalget i 2015 skrev vi i Socialpædagogerne Midtsjællands nyhedsbrev om de opstillede politikeres holdninger på det socialpolitiske område, og refererede til kandidattesten, hvor Socialpædagogernes Landsforbund havde stillet 16 socialpolitiske spørgsmål.
Med folketingsvalget vandt Venstre støttet af blå blok regeringsmagten tilbage. Men hvad er der sket på det socialpolitiske område siden – Er løfterne eller truslerne blevet indfriet?
Kandidattesten bruges offensivt
Kandidattesten indeholdt 16 spørgsmål på det socialpolitiske område som folketingskandidaterne fik mulighed for at tage stilling til. 433 folketingskandidater deltog. Svarene er ikke glemt, men bruges stadigt aktivt af Socialpædagogisk Landsforbund.
“Vi har beholdt svarene fra politikerne i databanken og trækker dem frem og konfronterer partierne med deres svar, når et emne dukker op. Eller når vi selv vil rette fokus på et emne,” fortæller formand for Socialpædagogerne Landsforening, Benny Andersen.
Handicappede har ret til selvvalgt ferie
Ifølge FN’s handicapkonvention har mennesker med handicap lige ret til at leve i samfundet med samme valgmuligheder som andre. Mange kandidater, også i blå blok, ønskede, at selvvalgt ferie blev et retskrav.
“Ankestyrelsen har i en principafgørelse givet os medhold i, at de handicappede har ret til den ferie, og vi ved, at Enhedslisten vil stille et lovforslag på området. Så vi er på rette vej,” fortæller Benny Andersen, som dog ikke kender de enkelte detaljer i lovforslaget endnu. Men retten til selvvalgt ferie er et område Socialpædagogernes Landsforbund følger nøje.
Den kriminelle lavalder
På trods af mange udmeldinger om en sænkelse af den kriminelle lavalder under valgkampen, er der ikke blevet fulgt op med lovforslag. Benny Andersen ser det som en sejr.
“Det var meget interessant, at især så mange konservative kandidater var imod en sænkning af den kriminelle lavalder på trods af partiets officielle holdning,” siger han og fortsætter.
“Vi havde spørgsmålet med, fordi der hverken er gode grunde eller evidens for, at lavalderen skulle sænkes, og det ser foreløbig ud til, at klogskaben har sejret.”
Efterværn til anbragte unge
Retskrav på efterværn for anbragte unge, når de fylder 18 år, havde en markant opbakning blandt kandidaterne, viste svarene. Og også her er sket noget.
“Med satspuljemidler er der afsat penge til en opfølgende samtale til tidligere anbragte unge. Det er en ret de unge nu har. Samtalen vil forhåbentlig også fører til, at de unge som har mest behov for efterværn eller andre foranstaltninger, nu vil få det,” siger Benny Andersen, der generelt ønsker at satspuljemidlerne skal afløses af en mere socialpolitisk finanslov.
Udenlandske hjemløse og Fixerum
På disse punkter er der ikke sket det helt store. Der er stadig fixerum i landets tre største byer, København, Aarhus og Odense, og de støttes af satspuljemidler – i hvert fald indtil udgangen af 2017.
Situationen omkring de udenlandske hjemløse er status quo, og folketinget er ikke kommet med nye initiativer.
“Vi har på de områder præsenteret nogle holdninger, men der er ikke sket noget afgørende lovgivningsmæssigt,” siger Benny Andersen.
Ny socialpolitisk dagsorden
Benny Andersen glæder sig dog over, hvad han fornemmer som en ny holdning i den socialpolitiske debat.
“Man opfatter det socialpolitiske mere som en investering end en økonomisk belastning. Den måde at tænke på er blevet en del af den politiske dagsorden,” siger han, og nævner udbredelsen af Herning- eller Sverigesmodellen som et eksempel.
Med dobbelte tunger
Men ikke alt går i den rigtige retning og der er grænser for, hvor dybt den nye socialpolitiske dagsorden stikker.
“Det er som om, man nogle gange taler med to tunger,” siger Benny Andersen.
“I skåltalerne fremhæver man tidlig indsats og integration som vigtige, men på den anden side fratager man folk muligheden for at føre et aktivt liv og blive integreret. Når vi skærer så meget i ydelserne, rammer vi børnefamilierne hårdt og vi får langt flere udsatte børn,” siger han med henvisning til den lavere integrationsydelse og kontakthjælpsloftet.
Et enligt svar fra blå blok
Den eneste politiker fra blå blok, der både har svaret på de 16 udsagn og blevet valgt ind i folketinget fra Sjællands Storkreds, er Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti. Ingen af de kandidater fra Det Konservative Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance eller Kristendemokraterne, der deltog i testen, opnåede valg.
Liselott Blixt gik både ind for ret til selvvalgt ferie og efterværn til unge anbragte og for en nedsættelse af den kriminelle lavalder.
“Jeg kan godt leve med, at den kriminelle lavalder ikke er sat ned, fordi vi ikke har set så mange lømler lave ballade på det sidste. Men vi er udfordret på området. Sidst var det en 14 årig, der slog en mand ihjel,” siger Liselott Blixt, selvom hun ikke tør sige, om en lavere kriminel alder ville have forhindret drabet.
De danske landevejsriddere
Liselott Blixt var modstander af fixerum, men har alligevel i folketinget bevilget penge til fixerum gennem satspuljemidlerne.
“Jeg kunne jo se, at fixerummene virker i København, så det stemte jeg for, selvom det egentlig er imod vores holdning. Og jeg synes også hellere, at narkomanerne skal gøres stoffri.”
Herbergerne skal først og fremmest skal være for danskere, mener hun.
“Hvis de udenlandske hjemløse får plads på herbergerne, så går pladserne fra de danske landevejsriddere. De udenlandske hjemløse skal sendes hjem. Det er uværdigt, at de går og tigger på gaderne, ” siger Liselott Blixt.
En svag regering
Samtlige partier fra oppositionen fastholder deres synspunkter fra kandidattesten.
Jakob Mark fra SF glæder sig, men undrer sig samtidig over, at regeringen ikke har sænket den kriminelle lavalder.
“Det var jo en af de ting, de gik til valg på. Men det kan skyldes, at regeringen, som ikke er den mest stabile konstruktion ikke har haft overskud og tid til det,” siger Jakob Mark. På socialpolitikken har SF måtte kæmpe mod et blåt flertal, så det er især gennem lokale aftaler, at SF har mulighed for at få resultater.
“Men vi har forsøgt at få forhandlet det igennem, vi kunne. Det gælder blandt andet satspuljemidlerne som både er gået til et slags efterværn for unge anbragte og støtte til fixerum, som er en gammel SF-sag, som Nina Thomsen (SF) bragte op i København, siger han.
Kontanthjælpsloftet er en socialpolitisk katastrofe
Vedtagelsen af kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen får store negative konsekvenser.
“Den fattigdomsydelse som lige er blevet vedtaget for kontanthjælpsmodtagere er en socialpolitisk katastrofe som vil gå ud over nogle af de allersvageste og skabe flere hjemløse,” siger Jakob Mark.
Lennart Damsbo-Andersen fra Socialdemokraterne mener, at den socialpolitiske retning er gal.
“Overordnet går det ikke i den rigtige retning. Hverken regeringen eller dansk folkeparti har nogen som helst social indignation. Det viser vedtagelsen af loftet på kontanthjælp og 225 timers reglen som netop er blevet vedtaget,” siger han.
Kommunerne skal rette ind efter ankestyrelsen
Lennart Damsbo-Andersen mener dog også, at der er få ting, man kan glæde sig over.
“Det er glimrende, at regeringen er kommet til fornuft i forhold til den kriminelle lavalder. Man skal simpelthen ikke sætte børn i fængsel,” siger han. Han mener, at forslaget er helt opgivet, fordi det ikke er beskrevet i regeringsgrundlaget, på trods af, at det indgik i valgkampen. Også ankestyrelsens afgørelse om, at handicappede i botilbud har ret til ferie, glæder ham.
“Ankestyrelsens afgørelser skal kommunerne rette ind efter. Det skal vi holde øje med, at de så også rent faktisk får gjort,” siger Lennart Damsbo-Andersen.
Lovforslag om ret til ferie
Den 15. marts fremsagde Enhedslisten et beslutningsforslag om ret til ledsageordning til borgere med udviklingshæmning.
“Med forslaget giver vi alle handicappede ret til 15 timers ledsagerordning, som de kan spare op og bruge til at holde ferie. Den ret gælder i dag ikke for udviklingshæmmede og hjerneskadede, som har brug for socialpædagogisk bistand,” forklarer Eva Flyvholm fra Enhedslisten. Hun sidder ikke selv med i forhandlingerne, så hun tør ikke spå, om loven vil opnå flertal.
“Men med den politiske situation er det generelt svært at komme igennem med hjælp til syge og mennesker med handicap. Vi ser mange angreb på det socialpolitiske område,” siger hun.
Satspuljen udhuler det sociale område
Hun nævner, vedtagelsen af kontanthjælpsloftet, som det seneste eksempel.
“Mange med sygdom og handicap vil blive markant fattigere. Det er stærkt bekymrende, at livet for dem, der i forvejen har det sværest, vil blive endnu værre,” siger hun.
Eva Flyvholm er varm fortaler for fixerum, men mener ikke, at det burde være overladt til satspuljemidler at finansiere dem.
“Hele modellen med satspuljemidler er med til at udhule det sociale område,” siger Eva Flyvholm. Hun så hellere, at udgifter til det sociale område blev faste poster på finansloven og kommunernes budgetter. Satspuljen finansieres af penge, som skaffes ved, at overførselsindkomsterne ikke stiger i takt med prisudviklingen, og puljen var oprindeligt tiltænkt forsøg.
Det har ikke været muligt at få fat i Zenia Stampe fra Det Radikale Venstre.
Ligesom Benny Andersen og Socialpædagogernes Forbund vil vi hos Socialpædagogerne Midtsjælland stille politikerne til ansvar fra, hvad de måtte beslutte på det socialpolitiske område.
Fakta
Socialpædagogernes Landsforbund havde udviklet kandidattesten med 16 socialpolitiske udsagn for at sætte fokus på socialpolitik op til folketingsvalget 18. juni 2015 for at give vælgerne mulighed for at se, hvilke kandidater, de er mest enige med, samt få politikerne til at forholde sig til socialpolitiske forhold og endelig for at have nogle udsagn at holde politikerne op på, efter de var blevet valgt ind i folketinget.
Testen og svarene kan stadig ses:
Testen er blevet set af mere end 63.000 unikke brugere.
