10 tendenser på fremtidens arbejdsmarked

Arbejdsmarkedet er i stadig udvikling og det har betydning på, hvordan vi fremover organiserer vores arbejdspladser og vores arbejdsliv. Her er 10 tendenser som har eller vil få indflydelse på fremtidens arbejdsmarked.

1. Stadig mere globalisering

Outsourcing, udflytning af arbejdspladser og nedlæggelse er nogle af de negative konsekvenser af den stigende globalisering. I Danmark kan vi ikke klare os alene ved at producerer og sælge vare. Mange varer kan produceres billigere i andre lande, især på grund af lavere lønninger. Virksomheder går fra at producere varer til at producere ny viden og varer og serviceydelser af høj kvalitet. Jobs forsvinder, mens andre skabes. Den seneste krise har skærpet virksomhedernes fokus på at holde omkostningerne nede og arbejdsgiverne kan nu se de økonomiske fordelene i at få forskellige opgaver spredt geografisk, så der er ingen der tyder på, at globaliseringen vil aftage.

2. Robotterne kommer

Den teknologiske udvikling vil tage endnu et kvantespring i fremtiden. Ifølge World Economic Forum, der holdt møde i januar 2016, står vi overfor, hvad de kalder den fjerde industriel revolution. Robotter og kunstig intelligens vil for de 15 største økonomier de næste 4 år betyde, at 7 millioner jobs forsvinder og at der samtidig kun bliver skabt 1,8 millioner nye, ifølge analysen fra World Economic Forum. Netto forsvinder altså over 5 millioner jobs. Det skyldes i høj grad en stadig hurtigere indførelse af kloge computere og robotter, der kan udkonkurrere menneskelig arbejdskraft, der kræver både løn, ferie og fritid. Den fjerde industrielle revolution dækker over robotteknologi, nanoteknologi, 3D-print og bioteknologi.

3. Vi vinder på arbejdsdelingen

Den teknologiske udvikling og globaliseringen betyder ikke nødvendigvis, at der vil forsvinder lige mange jobs alle steder. I de sidste 20 år har Danmark og de andre mest udviklede lande vundet på globaliseringen, viste den hidtil mest omfattende undersøgelse af 42 landes økonomi, af det tyske analyseinstitut Prognos AG i 2014. Taberne var Brik-landene, Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika.  Altså de lande vores virksomheder outsourcer til og som vi ofte beskylder for at stjæle vores arbejdspladser. Disse lande skraber bunden i analysen sammen med Argentina og fattige EU-lande som Rumænien og Bulgarien.

I følge Danmarks Statistik forsvandt fra 1980 til 2004 104.000 jobs inden for industri og landbrug. Men samtidig blev 253.000 flere ansat i private serviceerhverv. Samlet set blev der altså også skabt flere jobs i Danmark i perioden.

4. En voksende servicesektor

Der er både behov for virksomheder, der producerer på nye måder, og helt nye typer af kreative virksomheder. Danmark kan ikke konkurrere med Østeuropa og Asien på lave lønninger. Men udviklingen inden for automatisering, it og avanceret produktionsteknologi giver nye muligheder for produktion i Danmark, men det stiller stadig større krav til viden og højt uddannet arbejdskraft. Fremstillingsvirksomheder bliver stadig mere afhængige af en anden type virksomheder, der leverer service på et højt niveau. Forretningsservice omfatter it-servicevirksomhed, forskning og udvikling, revision og bogføring, rengøring, udlejning af maskiner og udstyr, vikarbureauer med videre.

5. Fra varer til viden

Det er fortsat inden for den private servicesektor, at vi i fremtiden vil se de fleste nye job. Den private servicesektor beskæftiger ikke blot flest mennesker, men er også den sektor, der er vokset mest de sidste år. Serviceerhvervene har haft en vækst på 22 procent fra 1999 til 2008. Til sammenligning er antallet af beskæftigede inden for industrien faldet med 15 procent i samme periode. Nogle af de vigtigste serviceorienterede erhverv er de såkaldt videnintensive erhverv og forretningsservice. De videnintensive erhverv har de senere år haft en betydelig vækst målt i både brancheomsætning og antal beskæftigede. Vi er godt i gang med at gå fra et industrisamfund til et samfund, der bygger på viden som råstof. Flere skal i fremtiden leve af at servicere hinanden, yde konsulentbistand, samt indsamle og bearbejde viden.

6. Løsarbejdere truer overenskomster

De digitale teknologier vil ikke alene automatisere en række jobs, men kan også føre til, at langt flere jobs bliver brudt ned i opgaver, som kan blive løst, der hvor kompetencerne findes og til den bedste pris. Det var en anden udmelding fra årets World Economic Forum. Virksomheder vil i langt højere grad købe sig til mindre tjenester fra private i stedet for at have fastansatte.  Private over hele kloden kan konkurrerer med hinanden om opgaverne i et frit marked over internettet. Disse opgaver kan være alt fra projekter på flere måneder til små, ti minutters opgaver. Innovationschef ved Teknologisk Institut Hanne Shapiro, medforfatter til rapporten udtrykker det således overfor dagbladet Information, “Den enkelte opererer som daglejer eller endda timelejer. De har ingen sikkerhed og ingen beskyttelse. Der er ingen form for kollektive rammer, så vi risikerer et fantastisk pres på både lønninger, faste kontrakter og sikkerheden for arbejderne. Det gælder alle job og alle sektorer.”

7. Flere ad hoc- og projektansatte

Flere og flere job indeholder udviklingsprojekter. Arbejdet og opgavernes løsning er mere afhængig af den enkelte medarbejders viden. Projektarbejderne har en betydelig frihed med hensyn til tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet, men også et større ansvar.

Arbejdsgiverne kan nu se fordelene ved at have geografisk spredte teams, der kommer og går i takt med projekterne. Arbejdsgiverne vil i stigende grad vende sig mod grupper uden for deres naturlige netværk for at få nye ideer fra folk på steder, som de ikke havde regnet med.

8. Mere motivation, men mindre overvågning

Freelance-, projekt- og udviklingsarbejde gør det i sig selv vanskeligt for arbejdsgiveren at følge arbejdsprocessen. Arbejdet kan ikke i samme grad overvåges og kontrolleres, som det kunne i industrisamfundet. Men til gengæld har projekter og udviklingsopgaver tidsrammer. Så arbejdstiden er ikke længere fast, men man må selv tilrettelægge det, så det passer ind. Til at lede denne type projektfolk og freelancere ses i stigende grad ledertyper, der kan motivere og vejlede frem for at give ordrer og kontrollere.

9. Fleksible arbejdspladser

Med smartphones, facebook, internet på arbejdet og hjemme kan alle komme i kontakt med os når som helst, og det er med til at udvaske forskellene mellem arbejde og fritid. Vi forventer at kunne komme i kontakt med andre når som helst og står selv til rådighed i fritiden og får lige ordnet nogle arbejdsmail i weekenden eller efter fyraften.

Informations- og kommunikationsteknologien gør det muligt for virksomheder meget hurtigere at komme i forbindelse med kunder, leverandører og kolleger over hele verden. I dag kan man groft sagt arbejde, når man selv vil. Man planlægger og styrer selv sin indsats i projektarbejdet, og har man lyst, kan man arbejde hjemmefra. Den traditionelle arbejdsplads – forstået som en fast plads i en virksomhed med fast arbejdstid – bliver ændret gradvis. Flere mennesker kan og vil arbejde hjemmefra. Allerede nu har mere end en halv million danskere en hjemmearbejdsplads.

10. Uddannelse frem for alt

Tilsammen peger alle disse tendenser mod et behov for stadig højere uddannet arbejdskraft herhjemme. Hvis massefremstillingen af industriprodukter i fremtiden skal ske i andre lande, skal vi i Danmark være gode til at få idéer til udvikling af nye produkter. Det kræver ansættelse af nye veluddannede medarbejdere. Udviklingen betyder, at fremtidens medarbejder skal være veluddannet. Derfor er faglærte, personer med mellemlange uddannelser og specialister med lange uddannelser blandt de mest sikre på jobmarkedet. Til gengæld er ufaglærte og personer med korte uddannelser de mest truede på jobmarkedet, især hvis de er ansat i industrien og visse typer servicevirksomheder.

Behovet for stadig efteruddannelse bliver i fremtiden stadig større i et stadigt mere komplekst og videnintensivt arbejdsmarked.