Karriereplanlægning kræver efteruddannelse
Karriereplanlægning kræver efteruddannelse
Hastig teknologisk udvikling giver et arbejdsmarkedet i konstant forandring og kræver løbende opkvalificering. Karriereplanlægning og efteruddannelse hænger uløseligt sammen.
Af Martin Hammer
“Ingen kompetenceprofil holder i dag særligt længe,” siger professor Henning Salling Olesen fra institut for Psykologi og Uddannelsesforskning ved Roskilde Universitet. Behovet for at lære nyt stort og vil kun vokse i fremtiden.
“På det individuelle plan stiller det krav om en løbende karriereplanlægning, hvor man beslutter, hvordan man vil udvikle sine kompetencer og komme forandringerne i forkøbet – inden lokummet brænder.”
En gang for alle
Tidligere uddannede man sig typisk en gang for alle. Uddannelsen førte til et forholdsvis klart defineret job på arbejdsmarkedet.
“Uddannelsen gjaldt hele livet, jobbet var det samme livet igennem og man fortsatte i livslange ansættelser i den samme solide virksomhed. Hvis man blev efteruddannet var det blot for at holde sin viden ajour,” fortæller Henning Salling Olesen.
Konstante omstillinger
I dag er efteruddannelse meget mere end bare et spørgsmål om at holde sig ajour. Efteruddannelse bruges til at specialisere sig, til at stige i hierarkiet og til jobskifte eller bare til at omstille sig til nye funktioner for et givet job.
“40 procent skifter job eller arbejdsfunktion hvert år, og det kræver erhvervelse af nye kompetencer,” siger Henning Salling Olesen.
Flydende arbejdsmarked
Den teknologiske udvikling og især teknologier, der smelter sammen, giver et flydende arbejdsmarked i konstant forandring med nye jobfunktioner, der ikke nødvendigvis er dækket af gængse uddannelser.
“I løbet af et helt arbejdsliv overlever vi mange teknologier, men det kræver, at vi opkvalificerer os med efteruddannelse,” siger Henning Salling Olesen. Den oprindelige uddannelse skal måske suppleres med it kompetencer, men det kan også dreje sig om kompetencer indenfor ledelse, økonomi eller kommunikation.
Gælder alle fra håndværkere til akademikere
Kontorområdet var et af de første områder, der blev fuldstændigt ændret af teknologiudviklingen, men intet fag går helt fri. Akademikerne har været vant til, at når først de var uddannede, befandt de sig på den grønne gren.
“De har levet i bedste velgående og det var udenfor deres forestillingsevne, at det kunne gå anderledes. Men som nogle af de sidste, skal de nu også lære nyt og skifte område,” siger han.
Noget parallelt er foregået indenfor de basale håndværk – en sektor som forandringshyppigheden også har ramt.
Grunduddannelsen forældes
Med alderen bliver erfaring og de kompetencer, man har udviklet i løbet af arbejdslivet mere værdifulde end den oprindelige grunduddannelse. Tidligere har det været i begyndelsen af karrieren, at der har været mest fokus på kompetenceudvikling. Men både DJØF og Dansk Magisterforening melder om hastigt stigende efterspørgsel efter uddannelse for gruppen over 50 år.
Uddannelse til et længere arbejdsliv
“Jeg kan se, at jo ældre man bliver, desto mere går man efter meritgivende efteruddannelseskurser som diplomuddannelser og fleksible mastermoduler,” udtaler karrierechef Annette Schmidt Højby fra Dansk Magisterforening til hrforum.dk. Behovet for stadig mere efteruddannelse vil yderligere stige i takt med at vi skal arbejde til vi bliver 70 år.
Erhvervsakademierne bryder den sociale arv
Tænketanken DEA præsenterede i maj 2015 en analyse, som kortlægger den sociale mobilitet både i det ordinære uddannelsessystem og i uddannelser for voksne.
Konklusionen var, at uddannelse af voksne er langt mindre socialt skævt end uddannelse af unge. Det er især erhvervsakademier og professionsuddannelser som formår at skabe mange mønsterbrydere blandt de voksne på arbejdsmarkedet.
Lær at lære
Henning Salling Olesen mener, at specielt erhvervsakademierne er med til at løfte opgaven med erhvervslivets stigende krav til fleksibilitet og stadig nye kompetencer.
“Erhvervsakademier er en lidt ny ting, som netop handler om spændet mellem en erhvervsstruktur og et arbejdsmarked, der udvikler sig til en masse nye ting,” siger Henning Salling Olesen der mener, at erhvervsakademierne, der kan løse en del af opgaverne, selvom han efterlyser en gennemgribende ændring af uddannelsessystemet, hvor det at lære at lære skal stå i centrum.
“I dag er efteruddannelse en nødvendig og integreret del af karrieren, siger Henning Salling Olesen, der er professor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning ved Roskilde Universitet.
