Erfaringer fra andre arbejdspladser

Socialpædagog Michalla Toft viste rundt og fortalte, hvordan man på Roskilde Unge Center har taget hånd om arbejdsmiljøet

Den 14. september afholdt Socialpædagogerne Midtsjælland et anderledes møde for kredsens arbejdsmiljørepræsentanter. Kredsens lokaler var skiftet ud med en bus, der kørte ud til to arbejdspladser, der konkret havde arbejdet med arbejdsmiljøet, så repræsentanterne kunne lære og spørge ind til de gode erfaringer

Af journalist Martin Hammer

Hvordan arbejder andre arbejdspladser konkret med deres arbejdsmiljø?
Det var spørgsmålet, da en bus med arbejdsmiljørepræsentanter midt i september rullede ud fra Socialpædagogernes Midtsjællands kredskontor på et noget anderledes møde for arbejdsmiljørepræsentanter. Turen gik til Roskilde Unge Center og ITC Køge, to tilbud, der på hver deres måde har arbejdet målrettet for at skabe et godt arbejdsmiljø.

Et tilbud for forskellige unge
Første stop var Roskilde Unge Center. Arrangementet begyndte med en rundvisning med Socialpædagogerne og arbejdsmiljørepræsentanterne Michalla Toft og Nanna Skogsberg. Roskilde Unge Center er både et døgntilbud for udsatte og sårbare unge, og huser desuden uledsagede unge flygtninge.
”Vi har 72 unge, hvor 21 er danske og 51 er uledsagede flygtninge,” fortæller Michalla Toft.
Centret består foruden et botilbud i Roskilde opdelt i tre mindre Bo-grupper med plads til i alt 17 unge, af botilbud i Viby og Jyllinge med plads til syv unge.

Fra kaos til glade medarbejdere
Da centerleder Hans Hugo Andersen i 2012 blev ansat som centerleder af Roskilde Unge Center overtog han, ifølge egne ord, en arbejdsplads som var præget af kaos, en fraværende ledelse, og hvor de ansatte ikke havde fået den rigtige løn i flere år. Tonen var hård, der var sladder på tværs af afdelingerne, sygeprocenten var 24,8 procent og de ansatte flygtede væk. Alt i alt et elendigt arbejdsmiljø.
”Da jeg ankom lå de unge og sov hele dagen. Kunne man ikke få stoffer i Roskilde, kunne man altid på Roskilde Unge Center. I dag er kun 2 ud af 41 i misbrug. Kaos herskede og det har været en benhård og langvarig proces at få arbejdspladsen til at blive et godt sted, hvor alle skal kunne gå glade på arbejde, og ikke mindst, glade hjem igen,” fortæller han.

Triosamarbejdet
Det store arbejde med at forbedre arbejdsmiljøet på Roskilde Unge Center er sket i tæt dialog og samarbejde mellem ledelsen og de valgte arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter. Sammen med kredskontoret beregnede ledelsen, hvad de ansatte manglede i løn og beløbet oversteg 800.000 kroner.
”Ledelsen blev transparent og synlig, og vi arbejdede ud fra en tro på, at alt kan siges højt, når bare det siges ordentligt og med respekt,” fortæller Hans Hugo Andersen. De ansatte skulle trække i samme retning, men samtidig have respekt og tillid til hinandens forskelligheder.
”Vi har nu nedskrevne procedurer og retningslinjer, som skaber ensartethed og sikkerhed, men samtidig stor tillid. Medarbejderne betragtes som dagens kaptajner med stor frihed i den pædagogiske praksis, ” fortæller Hans Hugo Andersen.

Følger op på episoderne
”Sygefraværet er i dag faldet til 5,1 procent, medarbejderne føler sig hørt og medinddraget i processerne, og der er ikke længere sladder på tværs af afdelingerne,” fortæller Hans Hugo Rasmussen.
Arbejdsmiljørepræsentanterne Michalla Toft og Nanna Skogsberg bekræfter, at arbejdet med arbejdsmiljøet er sket i åbenhed og i tæt samarbejde med ledelsen. De støttes i deres arbejde med at gøre arbejdsmiljøet endnu bedre.
”Vi kan bruge tid og ressourcer på det, og vi bakkes op af ledelsen med kurser og gennem samarbejdet i den dynamiske trio,” fortæller Michalla Toft.
Når der sker en ulykke eller har været en alvorlig episode bliver arbejdsmiljørepræsentanterne altid kontaktet med det samme af ledelsen.
”Vi holder omsorgssamtaler med personale ved episoderne og kommer samtidig rundt i alle satellitterne.  Dertil kommer, at døren til ledelsen altid er åben, og vi kan sige, hvis vi er uenige med ledelsen,” fortæller Michalla Toft.

Starter og slutter sammen
Roskilde Unge Center foretager rådgivning, tilsyn og efterværn til unge, hvor socialpædagogerne kører ud til de unge og deres forældre.
Arbejdstiderne har ændret sig efter de uledsagede flygtninge er kommet til.
”De danske unge skulle vi hen og motivere til at stå op om morgenen og til at gå i skole. Sådan er det ikke med de uledsagede flygtninge. De går i skole, men det betyder så, at vores arbejdstid bliver efter skoletiden,” fortæller pædagogisk koordinator Nikolaj Jensen.
”Når vi kører rundt, er vi alene ude i marken. Derfor starter vi her på kontoret og vi slutter også her. Vi har en fast struktur med møder, fordi vi er meget alene. På den måde kan vi altid få vendt en vanskelig situation med en kollega og modtage noget sparring,” fortæller Michalla Toft.

Stadig udfordringer
Alligevel kan de tillidsvalgte være bekymrede for fremtiden. Roskilde Unge Center mærker tydeligt, at tilgangen af flygtninge er voldsomt aftaget. Det har betydet, at de må lukke en afdeling, og de har udsigt til afskedigelser. Dertil kommer at centerleder Hans Hugo Andersen har opsagt sin stilling.
”Både det, at Hans Hugo Andersen forlader os giver en usikkerhed, men samtidig får vi først en ny leder til april, mens den faglige leder fungerer som centerleder. Det er vi bekymrede over, for det er for længe med, hvad der skulle være en midlertidig konstellation,” fortæller tillidsrepræsentant Thomas Lund Selmann.

Næste stop: ITC Køge
Fra Roskilde Unge Center kørte bussen med arbejdsmiljørepræsentanterne videre til ITC Køge. ITC er en del af en samlet organisation, som ud over ITC består af Botilbuddet Lyngtoften og bofællesskabet Fændediget.
ITC tilbyder arbejde til 52 borgere i beskæftigelsen, samt aktiviteter til 48 borgere i aktivitets- og samværstilbuddet.
Her fortalte Forstander Birgitte Wold og tillidsrepræsentant Mai Fromberg Helgesen om deres arbejde med arbejdsmiljøet.
”Fændediget er et botilbud til fire unge som giver 47 timers arbejde om ugen fordelt med to timer om morgenen, fem timer om aftenen på hverdage og seks timer i weekenden. Det er de færreste medarbejdere, som ønsker at arbejde på denne måde, og derfor har vi aftalt med nogle medarbejdere på ITC, at de møder ind på Fændediget om morgenen og fortsætter derefter på ITC, eller de fortsætter på Fændediget, når arbejdsdagen er slut på ITC. På den måde får medarbejderne en sammenhængende arbejdstid. Det har vi lavet en lokalaftale på, så det går op og alle er tilfredse,” fortæller Birgitte Wold.

Anonymitet gør det sværere
Birgitte Wold lagde op til diskussioner om forskellige dilemmaer – for eksempel om princippet om anonymitet.
”Vores trivselsmålinger foregår anonymt. Det betyder, at hvis nogen bliver mobbet, så ved vi ikke, hvad det handler om, og derfor ved vi heller ikke, hvad vi skal gøre, ” sagde hun.
Tillidsrepræsentant Mai Fromberg Helgesen kendte også til, at hun også nogle gange hører noget, som hun synes, at kollegaen skal tage med til en mus-samtale, eller som hun beder om lov til at gå videre til ledelsen med.
Omvendt betyder anonymiteten også, at noget kan komme frem i lyset, som måske ellers ikke var kommet frem.

Frem eller tilbageskuende
Birgitte Wold satte spørgsmålstegn til APV’ens form.
APV’en er bagudrettet, fordi den beskæftiger sig med fortiden. Hvorfor ikke arbejde fremadrettet i stedet for? Hvad kunne vi tænke os mere af? Hvorfor udarbejder SL ikke materiale, som peger mere fremadrettet?” spurgte hun.
Næstformand hos Socialpædagogerne Midtsjælland Kim Christian Jensen svarede:
”Socialpædagogerne i fremtiden” peger fremad. Hæftet Den gode arbejdsplads er også ved at blive udarbejdet og den er også fremadrettet. Men jeg kan godt se, hvad du mener,” medgav Kim Christian Jensen.

Hvad er grænseoverskridende adfærd
Birgitte Wold fortalte, at episoder med grænseoverskridende adfærd på ITC blev registreret og taget op efterfølgende på et teammøde.
Det gav anledning til en del diskussion om grænseoverskridende adfærd. En ville vide, hvordan ITC definerede begrebet.
”Hvis man selv opfatter det som sådan, er det en grænseoverskridende oplevelse,” kom det prompte fra Birgitte Wold, og svaret faldt i god jord.
”Men ens grænser rykker også. Der er risiko for, at man som medarbejder ”vænner sig til” den grænseoverskridende adfærd. Vi skal derfor også være meget opmærksomme på, at der ikke sker en forråelse,” supplerede tillidsrepræsentant Mai Fromberg Helgesen, og refererede til psykolog Dorthe Birkmose.
”Derfor ser nye medarbejdere tydeligere, hvis der er en hård omgangsform,” sagde hun.

Sygefravær til diskussion
Køge Kommune har fået meget fokus på sygefravær, men sygefravær kan aldrig helt undgås.
”Noget sygefravær har ikke med psykisk arbejdsmiljø at gøre på arbejdspladsen. Det har med fysiske skavanker at gøre, som der kan være mange årsager til,” sagde Birgitte Wold.
”Og stresset, – det kan man finde årsager til både hjemme og på arbejdet. Stressede bliver ikke fyret på grund af stress, men på grund af for højt fravær. Nogen ønsker ikke at komme tilbage til arbejdspladsen, men langt de fleste vil helst,” sagde hun.
For Birgitte Wold er samarbejdet det vigtigste. Derfor inviterer hun eller den daglige leder den sygemeldte på en kop uforpligtende kaffe i starten af sygeperioden. Det gælder om at undgå de lange sygeforløb.
En af arbejdsmiljørepræsentanterne fortalte, hvordan kolleger på hendes arbejdsplads var blevet fritaget for specifikke arbejdsopgaver eller borgere og dermed undgået stress og en sygemelding.
Det havde Mai Fromberg Helgesen også oplevet på ITC.”En kollega havde det sådan med en bestemt person og vi fik en snak med supervisoren. Professionelt er det svært ikke at kunne rumme en person. Men vi andre tog over,” fortalte hun.

Kendskab til andre giver bedre forståelse
Brok, bagtalelse og sladder er det, som gør ondt. En måde at undgå det på, er ved at få et kendskab til de andre afdelingers pædagogiske tilgang og vilkår.
”Derfor er vi begyndt at besøge hinanden, og vi får dermed en ny forståelse for hinandens vilkår. Vi på aktivitetscentret kan for eksempel synes, at det er underligt, at en borger kommer til os iført sutsko. Men når vi besøger bostedet, kan vi få en forklaring på, hvorfor de prioriterer, som de gør. Der er som regel en god forklaring,” siger Mai Fromberg Helgesen.
”Videndeling gør, at vi bliver fagligt bedre og kan hjælpe kolleger,” supplerer Birgitte Wold.
Mai Fromberg Helgesen mener, at det er vigtigt at fokusere på, hvad vi gør godt.
”Rigtig meget lykkes og det skal vi anerkende hinanden for. Vi vokser af anerkendelse. Og det bliver sjovere at komme på arbejde,” sagde hun.
På samme måde var det især de gode erfaringer og positive historier, der inspirerede de deltagende arbejdsmiljørepræsentanter, hvis man skulle vurdere ud fra samtalerne på vej hjem i bussen fra dette anderledes arbejdsmiljørepræsentantmøde.

På ITC Køge fortalte forstander Birgitte Wold og tillidsrepræsentant Mai Fromberg Helgesen om deres arbejde med arbejdsmiljøet