Tillid giver trivsel – Køge: Synlighed og medansvar for miljøarbejdet
Tillidsrepræsentant Mette Quaade (tv), daglig leder Berit Hastrup Petersen og arbejdsmiljørepræsentant Lis Løvberg på Aktivitetscentret Blumesvej i Køge har fokuseret på at få afstemt personalets forventninger til arbejdsmiljøgruppen og inddrage alle i arbejdet for det gode arbejdsmiljø med fokus på kerneopgaven
Af journalist Martin Hammer
Fra Aktivitetscentret Blumesvej i Køge deltog både tillidsrepræsentant Mette Quaade, arbejdsmiljørepræsentant Lis Løvberg og daglig leder Berit Hastrup Petersen i tillidsambassadøruddannelsen. Deres fokus blev arbejdet med arbejdsmiljøet, og især at inddrage og motivere alle kolleger til at tage et medansvar og engagement omkring APV-arbejdet
De fleste borgere er uden talesprog
Aktivitetscentret Blumesvej er et dagtilbud til 55 borgere. Aktivitetscentret er en del af Agerbækhuse, som består af 7 bofællesskaber.
”Borgerne har betydelige og varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. For alle borgere gælder, at de har behov for og er afhængige af relationerne til os og skal have en dagligdag, hvor de mødes med udfordringer tilpasset den enkelte. Vores opgave er at give borgerne det de har brug for – både fysisk og socialt, da de oftest ikke selv kan bevæge sig rundt og da de har kontaktvanskeligheder. Det betyder, at nogle borgere kan reagere med en urolig og voldsom adfærd, hvis de ikke oplever sig mødt og forstået” fortæller tillidsrepræsentant Mette Quaade. Daglig leder Berit Hastrup Petersen supplerer. ”Fordi borgerne er meget sensitive og kan reagere med en urolig og voldsom adfærd, er der et stort behov for en-til-en personaledækning. Borgerne er herrer i egne liv og vi skal støtte og guide dem i deres udvikling. Det betyder, at vi er meget bevidste om egen rolle i samspillet, og udvikler vores handlemuligheder, således at borgerens udvikling understøttes gennem hele livet.”
Sansestimulering og relationsarbejdet er i fokus
På Aktivitetscentret Blumesvej arbejdes tværfagligt med sanseintegration og sansemotorik med alle borgere.
”Vi bruger kugledyner og kædeveste til borgere, som har ekstra brug for, at de kan mærke sig selv. Nogle borgere kan reagere på lyde og råber og slår derfor,” siger arbejdsmiljørepræsentant Lis Løvberg. Andre igen kan være selvskadende.
”De fleste borgere er meget sensitive. De mærker hurtigt, hvordan personalet har det. De er super gode til at fornemme eller mærke, når vi er glade, eller når vi ikke er nærværende. Derfor må vi være meget bevidste om, hvad vi selv bringer med i relationen,” siger Lis Løvberg.
”Borgerne går ind under huden på os. Nogle af os kan blive meget emotionelt engageret. Og hvis det er vedvarende, kan det slide på en,” supplerer Mette Quaade.
”Det er et fag med mennesker og mange af os har et omsorgsgen med bløde værdier. Nogle medarbejdere kan tage tingene mere personligt og nært,” supplerer Lis Løvberg.
Det psykiske arbejdsmiljø kræver meget opmærksomhed
Med udgangspunkt i medarbejderens grunduddannelse gennemføres intern uddannelse på Agerbækhuse. Medarbejderne lærer at kunne analysere og afdække borgernes kompetencer og funktionsniveauer. Der opstillers faglige mål og hypoteser for borgernes udvikling. Der arbejdes ud fra en “væksthusmodel”, hvor borgernes relationsdannelse og medarbejdernes forskellige roller i samspillet med borgeren har fokus. Missionen er at give borgerne med komplekse udviklingshandicap rammer for og støtte til livsudfoldelse på egne præmisser. Dette kræver meget empati og opmærksomhed fra den enkelte medarbejder til borgerne og derfor er det vigtig, at det psykiske arbejdsmiljø får den opmærksomhed det kræver, for at den enkelte kan støttes eller aflastes, når arbejdet kan blive for svært eller krævende.
APV’en skal følges til dørs
”Mange kolleger havde en følelse af, at APV’erne ikke blev ført til dørs,” fortæller leder Berit Hastrup Petersen om baggrunden for deres arbejde.
Selvom arbejdspladsen generelt har et godt arbejdsmiljø, kan der opstå udfordringer. Det gælder især i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, hvor borgerne kan gå ind under huden på medarbejderne.
Og i en travl hverdag kommer arbejdet med APV’en nemt i klemme, hvor der kan blive for lang tid imellem arbejdsmiljømøderne og medarbejderne får en oplevelse af, at der ikke handles hurtigt nok på henvendelser om arbejdsmiljøproblemer eller at informationen bliver for mangelfuld.
Arbejdsmiljøgruppen bestående af lederen, og de to repræsentanter lavede et spørgeskema til medarbejderne om, hvilke forventninger de havde til arbejdet med APV’en. Der blev arbejdet med spørgeskemaet i teams, hvor det var vigtigt at fokusere dels på, hvad der kunne gøres bedre i gruppen, og dels på, hvad den enkelte medarbejders eget ansvar bestod i.
Forskellige forventninger til arbejdsmiljøarbejdet
Medarbejderne havde meget forskellige forventninger til arbejdet med arbejdsmiljøet. Nogle mente, at deres eneste ansvar var at udfylde APV’en. Andre, at det kun drejede sig om flere ressourcer. Endnu andre ville gerne gå i dialog om arbejdsmiljøspørgsmål og aktivt arbejde for at forbedre forholdene. Men generelt oplevede mange, at der ikke blev taget ordentligt hånd om arbejdsmiljøproblemer i tide.
Arbejdsmiljøgruppen måtte derfor konstatere, at synligheden af arbejdet på arbejdspladsen ikke havde været godt nok.
”Vi har derfor inddraget kollegerne i at ændre procedurerne til APV. Dette for at få medarbejderne til at tage et større ejerskab og ansvar i arbejdsgangen med arbejdsmiljøarbejdet. Det var vigtigt, at vi skulle lave det i fællesskab,” fortæller Mette Quaade.
De tre i arbejdsmiljøgruppen indkaldte til et temamøde omkring miljøarbejdet, hvor kollegaernes og gruppens egne bud på, hvordan arbejdet kunne blive bedre, blev diskuteret sammen med, hvordan alle kunne tage ansvar og bliver en del af processen.
”Arbejdet med APV’en skulle blive tydeligt og gennemskueligt for alle og APV’en opleves som et levende og aktivt værktøj i hverdagen, der bidrager til det gode arbejdsmiljø og dermed kvalificerer kerneopgaven med borgene,” fortæller Berit Hastrup Petersen.
Nye APV-procedurer med inddragelse og synlighed
Temamødet havde et stort fagligt output.
”Medarbejderne vokser af at tale om deres faglighed. Faglighed og arbejdsmiljø går hånd i hånd,” siger Berit Hastrup Petersen, der synes, at medarbejderne har været meget positive overfor projektet. Ud af feedbacken har arbejdsmiljøgruppen nu udarbejdet et forslag til arbejdsprocedure og retningslinjer, som skal diskuteres på arbejdspladsen. Faste mødetidspunkter, synlighed, klar information og tydelig ansvarsfordeling er noget af det, der præger oplægget – sammen med en højere prioritet af arbejdsmiljøarbejdet. Åbenhed er et nøgleord. Det bliver meget nemmere at se, hvor en APV befinder sig i systemet og referater og handleplaner bliver tilgængelige både elektronisk, på papir og på en særlig APV-tavle. Nu afventer arbejdsmiljøgruppen kollegernes reaktion på et kommende medarbejdermøde. På næstkommende personalemøde vil arbejdsmiljøgruppen gennemgå og drøfte udkastet til den fremtidige forretningsgang vedr. håndteringen af APV-arbejdet.
