Tillid giver trivsel – Skælskør: Etiske dilemmaer
Møde om etik. Janni Birgitte Christensen (tv), Vivi Schou, Gitte Roneklindt, og de to etikambassadører Helle Pechüle og Anne Topshøj Nielsen og længst til højre, daglig leder Kirsten Bondo på Park Alle under Center Vest i Skælskør
Park Alle i Skælskør er et botilbud med 20 lejligheder efter § 105 og beboerne de svageste borgere i Center Vest under Slagelse Kommune. Arbejdspladsen har fokus på etik og arbejder ud fra etiske retningslinjer.
Møde om etik. Janni Birgitte Christensen (tv), Vivi Schou, Gitte Roneklindt, og de to etikambassadører Helle Pechüle og Anne Topshøj Nielsen og længst til højre, daglig leder Kirsten Bondo på Park Alle under Center Vest i Skælskør
Af journalist Martin Hammer
”Vi har arbejdet med etik i forhold til vores beboere. Arbejdet giver nogle dilemma ud fra det pædagogiske arbejde, hvor forskellige etiske principper kommer i konflikt,” forklarer daglig leder Kirsten Bondo. Den etiske metode går ud på, at finde flere handlemuligheder, når man står i et etisk dilemma. Metoden anvender fire forskellige etikker som hver tilgodeser forskellige hensyn.
Hensyn til fire etikker
De fire etiske retningslinjer er borgerens selvbestemmelse, værdighed, integritet og sårbarhed. Kirsten Bondo forklarer: ”Det kan være, at en borger bliver ved med at gribe fat i en medarbejder, der står med en anden borger. Det strider mod værdighedsetikken at skulle afvise ham, men sårbarhedsetikken hos den anden borger kommer måske først. Der er tale om en konflikt mellem to etiske hensyn.”
Alle medarbejderne deltager og har arbejdet med dilemmaer i forhold til borgerne og forfinet metoden og er nu gået videre til at arbejde med dilemmaer internt mellem medarbejderne.
Etik medarbejdere imellem
Dette arbejde foregår lidt anderledes. Her tager metoden udgangspunkt i tre etiske teorier; nærhedsetik, pligtetik og konsekvensetik, men den etiske analyse af handlemuligheder bruger stadig de samme fire etiske principper. Både de etiske teorier og de etiske principper er en del af den samlede refleksionsramme.
”Ofte handler det her om samarbejde og kommunikation og om, at vi ikke gør det, vi bør. Ofte er der ikke klarhed om opgaven. På sigt skal vi kunne italesætte det sårbare, men som dilemma og ikke personrelateret. Det er meget vigtigt, at vi får en sober kommunikation om disse ting,” fortæller Kirsten Bondo. Arbejdspladsen har udpeget to etikambassadører, der skal lede medarbejdermøder om dilemmaer kolleger imellem.
Den defekte personlift
Der deltager seks medarbejdere til dagens møde. Det drejer sig om arbejdsmiljørepræsentant Janni Birgitte Christensen, de to etikambassadører Helle Pechüle og Anne Topshøj Nielsen og medarbejderne Vivi Schou, Gitte Roneklindt, samt daglig leder Kirsten Bondo. Dilemmaet går på, at en personlift har været defekt i over seks uger uden nogen medarbejdere har handlet på den viden. Når borgeren skulle liftes ud af sengen kunne liften gå i stå, så det kun var muligt, at få ham ned ved at benytte nødbremsen.
”Situationen gør mig ked af det og lidt frustreret. Jeg får en følelse af øv,” siger arbejdsmiljørepræsentant, Janni Birgitte Christensen.
Mister tillid til kollegerne
Etikambassadør Helle Pechüle leder mødet gennem diskussion af de tre etiske teorier ud fra ansvar, respekt, tillid, dialog, rummelighed og konsekvenser for kerneopgave og resultater. ”Dialogen er jo ikke tilstede og rummelighed er der ikke så meget af. Tidsrummet er så stort. 6 – 7 uger uden at noget har reageret,” siger Janni Birgitte Christensen. ”Hvilke konsekvenser får det for kerneopgaverne?” spørger Kirsten Bondo.
”Borgeren kunne hænge fast. I værste fald kunne han sidde og få mærker. Nødbremsen skal trykkes op igen, før den virker. Vi skal jo gerne gribe ind før ulykken sker. Så for mig betyder det, at jeg mister lidt tillid til mine kolleger,” siger Janne Birgitte Christensen.
”Der er pligt til at anmelde det. Arbejdsmiljøloven overtrumfer selv serviceloven,” påpeger Kirsten Bondo
Hård læring
Et par af deltagerne kendte til problemerne med liften. Vivi Schou fortæller, at hun bare ikke benytter liften, når den driller, men gelejder beboeren ud af sengen uden.
”Jeg har ikke fulgt mit ansvar til dørs,” fortæller Helle Pechüle, der også har haft kendskab til den defekte personlift.
”Jeg føler mig da ramt. Men jeg har ikke tænkt på det som manglende respekt overfor borgeren, kollegerne eller arbejdsmiljøet. Jeg tog den korte og hurtige løsning med at få borgeren ud af sengen. Jeg kunne bare ikke rumme at forholde mig til det,” fortæller hun.
Det kan være svært og gøre ondt, at blive konfronteret med sådanne undladelsessynder.
”Jeg blev da ked af det. Jeg havde ikke tænkt over det så langt. Så er det blevet tid til at kigge lidt indad. Der er meget læring i det om, hvor langt mit ansvar går. Fra borgeren, der skal løftes til miljølov og mistillid hos kolleger,” siger Helle Pechüle, som stadig er meget begejstret for metoden og hun fortæller, at hun er blevet etikambassadør, fordi det er spændende og for at arbejde mere pædagogisk.
Vi skal kunne tage konfrontationerne
Arbejdspladsen opfatter metoden som et værktøj til at kommunikere og løse opgaver. Kirsten Bondo fortæller, at de arbejder med at udvikle den arbejdskultur, de ønsker gennem refleksioner over de dilemmaer, de støder på i dagligdagen. Det skal være muligt at kunne konfrontere hinanden og tale åbent på den gode måde.
”Det kan godt være svært at turde at tage de konfrontationer. Men holdningen blandt kollegerne er, at alle hellere vil få det at vide, hvis der er et eller andet, der skurrer. Handlinger træffes på baggrund af refleksioner hos hele gruppen. Det giver meget mere faglighed og selvstændig refleksion,” fortæller Kirsten Bondo.
”Når jeg siger Hvad fanden er det nu for noget, så tænker jeg ikke personligt på nogen,” tilføjer Janne Birgitte Christensen og man kan mærke den gode stemning blandt alle mødedeltagerne. I næste uge kommer et nyt dilemma på banen. Mange af møderne afslører helt nye dilemmaer, så dilemmaerne skrives op på en venteliste og alle er enige om, at fagligheden vokser.
