Når Netværket arbejder med unge mødre, hjælper de også barnet. Mentorer møder unge mødre, hvor de er og støtter dem i at nå deres mål

Netværkskoordinator Anna Madsen (tv) og socialpædagog og familiebehandler Maj-Britt Mogensen fra Netværket i Ringsted

Af journalist Martin Hammer

I Ringsted tilbydes unge gravide og mødre under 29 år en personlig mentor og et netværk med andre mødre med aktiviteter og hyggeligt samvær.

“Målgruppen er mødre med behov for en eller anden form for støtte – det kan være socialt eller psykisk, men det er de opgaver, vi aftaler at arbejde med, der danner rammen,” fortæller Netværkskoordinator Anna Madsen.

Gode resultater
Formålet er, at den sårbare mor udvikler sig til at være en ansvarlig mor med et solidt og stabilt netværk blandt andre unge i projektet, og med et barn, der trives i sin familie. De gode resultater viser, at Børnesagerne bliver lukket ned og mødrene bliver i stand til at klare sig selv.

“Vi fordobler antallet på uddannelse og i selvforsørgelse i forhold til landsgennemsnittet viser evalueringen,” fortæller socialpædagog og familiebehandler Maj-Britt Mogensen.
“Og uddannelse er den bedste buffer mod social risiko,” fortsætter Anna Madsen.
“En mor som siger, det var heller ikke nemt for mig, men jeg gjorde det, har noget at give videre til sit barn.”

Inviterer på en kaffetår
Ordningen er et åbent og frivilligt tilbud. Der journaliseres ikke eller registreres cpr-numre.
“Alt jeg behøver, er et navn og et telefonnummer,” fortæller Anna Madsen.Anna Madsen tager altid det første møde, hvor hun inviterer den unge mor på en kop kaffe. Hun fortæller, hvad andre bruger samarbejdet på. Det kan både være noget med at få styr på økonomien eller med at få parforholdet til at fungere.

Hvad ønsker du
Bagefter spørger hun, hvad den unge ønsker. Der tages altid udgangspunkt i den unges ønsker og drømme og det definerer samarbejdet, som mentor og den unge mor skal arbejde mod.
“Vi er nødt til at møde dem, hvor de er, for vi kan ikke gøre det uden dem” siger hun.
Den unge mor skal selv formulere, hvad hun vil med samarbejdet, hvilke mål hun vil opnå og hvordan hun kommer derhen.

Voldelig kæreste
“Det er særdeles udfordrende som socialpædagog med 30 års erfaring, at sige til den unge, at jeg ikke ved, hvad løsningen er for dig,” siger Anna Madsen og fortæller en historie om en ung kvinde, der levede i et voldeligt parforhold. Hun ville ikke ud af forholdet. Hun ønskede mest af alt at få en uddannelse. Så blev det målet med samarbejdet.
“Hvis jeg havde sagt, at hun måtte forlade ham, havde hun lukket i,” fortæller Anna Madsen.
“Men hvis jeg kunne hjælpe hende til at få en uddannelse, ville hun måske senere få styrken til at sige, at det her er jeg for god til at skulle finde mig i.”

Pragmatisk erkendelse
“Det er en pragmatisk erkendelse af, at vi ikke kan gøre noget, hvis ikke selv de vil,” fortæller Anna Madsen. Løsningen ligger hos dem selv og skal bygge på deres kompetencer og ressourcer, hvis det skal virke. Mentorerne skal lære at læne sig tilbage og lytte mere.
“Når jeg sendte bolden over til moren, skulle jeg arbejde mindre,” fortæller Maj Britt Mogensen. “De unge kvinder skal lave meget mere og det kunne godt irritere dem. Men det er det, som virker.”

De små skridt
Sammen med mentoren arbejder den unge mor ofte med nogle helt håndgribelige mål. Det er ikke så meget med at dvæle ved alt det, som er gået galt i barndommen. Det gælder om at komme videre her og nu.
“Nogle kommer med hele jammerkommoden, er Borderliner og jeg kan godt høre, at de har noget med i rygsækken. Men nu er de her, fordi de vil en forandring. Og det er det første skridt. Det gælder om at finde den løsning, der virker her og nu,” siger Anna Madsen. Det kan være den angst for at åbne postkassen eller turde at ringe til banken, gå til et skole-forældre møde, eller lige få lidt mere styr på økonomien. De små sejre får dem videre.

Bygger på egne styrker
Mentorerne tager udgangspunkt i de ting, som fungerer hos de unge mødre. Alle får tilbudt en Marte Meo terapi, som er en metode, hvor samspillet mellem mor og barn og eventuelt kæresten filmes og hvor der udelukkende sættes fokus på det positive.
“Vi ved, at kontakten mellem den ammende mor og barnet er meget vigtig. Så hvis moren hele tiden er optaget af sin mobiltelefon, når hun ammer, så er det de tre sekunder, hun kigger på sit barn, vi fokuserer på,” siger Anna Madsen.
“De er så vant til nederlagshistorier, at de slet ikke ser andre muligheder, ” siger Anna Madsen. “Man er selv med til at bære energien ind, og hvad energi ligger, der i at sige, Puha, det går ikke så godt. Ingen stiller i dag spørgsmål ved om børn vokser ved at blive anerkendt, men sådan fungerer det også for voksne.”

Ikke problemfornægter
Men at bygge på det positive, betyder ikke, at man fornægter problemerne. Også dem som ikke kan løses her og nu med egne ressourcer.
“Vi er ikke halalhippier. Hvis vi bliver bekymrede for barnets vel, så laver vi en underretning, ” fortæller Anna Madsen. Dem har der været tre af. En skete for en ung mor, som Maj-Britt Mogensen var mentor for.
Det var en sag om en voldelig kæreste.
“Nu gælder det om, at få hende til at modtage den hjælp hun kan få på det krisecenter, hvor hun nu er,” siger Maj-Britt Mogensen.

Løsningsorienterede metode
Netværket tager udgangspunkt i den løsningsorienterede metode. Den går netop ud på, at den enkelte har styrker og kompetencer til at nå egne mål.
“Selvom de har utroligt meget med i rygsækken, har de utrolige kræfter. Noget af det som de sidst mister er drømmene og det er dem, vi skal bygge videre på.”
Alle mentorer har fået en etårig uddannelse i den løsningsorienteret fokuserede samtale.

Netværket fungerer også for mentorer
Mentorgrupper er meget tværfaglig. Der består blandt andet af lærere, daginstitutionspædagoger, socialpædagoger, sundhedsplejersker, socialrådgiver og virksomhedskonsulent.
“Det er en guldgrube, fordi det også bliver et netværk for os,” siger Maj-Britt Mogensen. Sagsgangen er blevet meget lettere, og der er altid nogle, der ligger inde med den viden, man mangler.
“Jeg havde en klient, der var så bange for at komme op til en sagsbehandler. Men det var en jeg kendte og så turde hun alligevel. Og vi er også blevet hinandens ambassadører,” siger hun

Måske også en fædregruppe?
Anna Madsen blev engang spurgt af en far, om de ikke også kunne finde på at lave en fædregruppe. Det kunne sagtens blive det næste projekt.
“Der er en stor ulighed mellem mødre og fædre i dag,” fortæller hun og fortsætter.
“Et par mødes som nittenårige og hun bliver gravid og vil beholde barnet. De kender dårligt hinanden. Hun får en masse tilbud og rådgivning fra jordemor, socialrådgiver og mulighed for mentorordning, mens den unge far ikke får tilbudt nogen som helst rådgivning.”
Der er nogle fordele ved kun at have netværket for kvinder og børn, mener hun.  Især hvis kvinderne har oplevet voldelige mænd og i også forhold til nogle etnicitet, så det er vigtigt, hvordan det organiseres. Men behovet er der.
“Måske skal de ikke være forældre sammen, men sammen forældre. Hvis ikke de lærer det, rives nogle børn helt over,” siger hun

Fakta Netværket
Baggrunden udsprang fra sundhedsplejen, hvor nogle unge mødre havde så mange spørgsmål, som der ikke var mulighed eller tid til at tage sig af.
I 2010 blev initiativet støttet som et treårigt projekt af satsmidlerne under overskriften “Kollegier og ambulante tilbud til unge, enlige og sårbare mødre”. Også projekter i Vordingborg, Odense og Randers kommuner fik satsmidler til unge mødre. Projekt Ung Mor Netværket er det eneste projekt, der er fortsat som permanent ordning.
40 unge kvinder er tilknyttet mentorordningen og der er 15 mentorer. Cirka en tredjedel af kvinderne er gravide.
Mentorerne er alle lønnede og medarbejdere forskellige steder i Ringsted Kommune og repræsenterer en bred faglighed. Alle får en personlig mentor og en gang om ugen har kvinderne mulighed for at mødes med hinanden og der arrangeres forskellige weekendarrangementer, flerdagsudflugter og andre aktiviteter for kvinderne, hvor de kan skabe netværk sammen.