Større brandvæsener kan mere
De kommunale brandvæsener kan påtage sig flere sociale opgaver for kommunerne, når de lægges sammen i større enheder.
Af Martin Hammer
Når de kommunale brandvæsener i 2016 er slået sammen til 20 store enheder, kan de lettere løfte sociale opgaver i kommunerne. Det gælder både indsatsen over for utilpasse-de unge, såvel som udslusning af kriminelle. Det mener Niels Mørup, som er beredskabs- chef for Nordsjællands Brandvæsen – et af landets få fælleskommunale brandvæsener.
“Muligheden bliver bedre, simpelthen fordi porteføljen bliver større,” siger han. “Man får et større budget, og det bliver nemmere at blive godkendt som lærlingeelevplads.”
Nordsjællands Brandvæsen har brandkadetter og har også stået for udslusning af kriminelle. Desuden er arbejdspladsen godkendt som læreplads på både HK- og mekanikerområdet.
I Fredericia Brandvæsen, som snart sammenlægges med Viborg og Kolding, har man ikke brandkadetter, men tager sig af andre opgaver, såsom at køre med ældre og handicappede.
“Nogle ting kan bedre sammentænkes, og det bliver nemmere at udnytte tiden i større enheder,” siger tillidsmand Erik Uldall Andersen. Han mener, det er glimrende med de sociale opgaver, når bare det ikke går ud over serviceniveauet.
“I sidst ende skal vi spare penge. Vi må bruge pengene fornuftigt og ikke gå på kompromis med sikkerheden,” siger han.
Reddet på skillevejen
Som brandmænd skal man kunne stole på sin kollega. Det giver et sær-ligt kammeratskab, der kan vende udviklingen for utilpassede unge.
Af Martin Hammer
Nicolai Jørgensen var skoletræt og havde problemer med at tilpasse sig, inden han kom til Viborg Brandvæsen.
“Jeg stod ved en skillevej, hvor jeg enten kunne gå den ene eller den anden vej,” fortæller han.
Nicolai Jørgensen tog i byen for at opsøge slagsmål, og hans bedste ven fra dengang er endt i AK81. Hans redning blev Viborg Brandvæsen, hvor han blev en del af fællesskabet.
“Dengang ville det være en befrielse, hvis jeg blev bortvist fra skolen. Hvis jeg blev bort- vist herfra, ville det være en katastrofe.”
Han fik en voksenlærlingeplads som mekaniker og arbejder nu som udlært på brandstationens værksted.
Respekt på en anden måde
Daniel Lange Nielsen mangler halvandet år, før han er udlært som mekaniker. Han har ADHD og er tidligere droppet ud af teknisk skole. Men nu vil han blive og tage sin uddannelse.
“Jeg har ændret mig meget her. Før var jeg ikke glad for nogen, jeg ikke kendte. Sådan er det ikke mere,” fortæller han.
Begge startede på brandstationen som ledige i aktivering. Samstemmende fortæller de, at de aldrig havde uddannet sig, hvis det ikke havde været for Viborg Brandvæsen. Det skyldes det helt specielle kammeratskab.
“Vi røgdykker sammen, og derfor er der en respekt på en anden måde. Man skal kunne stole på hinanden.
“Hvis ikke vi kunne stole på dem, havde vi ikke haft dem,” supplerer Folmer Frederiksen, der tillidsrepræsentant for brandmændene. “Men vi havde haft dem i praktik og kunne mærke, hvilke knægte de var.”
Godt greb om de unge
Folmer Frederiksen mener, at brandvæsenet er godt for en bestemt gruppe unge.
“Det er de unge, som skal have noget i hænderne. Man kan se forskellen på de udtalelser, der kommer fra skolen og brandkadet-instruktøren. Hvor skolen siger, de er umulige, siger instruktøren, at de fungerer fint,” fortæller han.
Vi kan tage fat i kravetøjet på dem og sige, at nu skal de tage sig sammen – vi er jo ikke lærere
FOLMER FREDERIKSEN, TILLIDSMAND, VIBORG BRANDVÆSEN
20 beredskabsenheder
Senest den 1. januar 2016 skal kommunerne have etableret 20 fælles be- redskabsenheder, der skal afløse de nuværende 87 beredskaber. Det har regeringen aftalt med Kommunernes Landsforening.
Midtjysk fusion forude
Viborg Kommune er i forhandlinger med Silkeborg og enten Hedensted eller Favrskov kommuner om sammenlægning af deres brandvæsner.
Nordsjælland udvider
Nordsjællands Brandvæsen har siden januar 2011 været et fælleskommunalt redningsberedskab mellem Helsingør og Fredensborg kommuner og forhandler nu med Allerød, Hørsholm og Rudersdal kommuner om sammenlægning inden
