Tidlig indsats bryder social arv

Afdelingsleder Hanne Lund Larsen familiebehandler og socialpædagog og familiebehandler Mette Kofoed Svendsen fra Spædbørnsteamet i Odsherred

Af journalist Martin Hammer

Hvis udviklingen for de udsatte for alvor skal vendes, må der sættes tidligt ind. Odsherred kommune har oprettet et spædbørnsteam

I Odsherred er der kommet fokus på forebyggelse hos udsatte spædbørn. Spædbørnsteamet foretager grundige faglige undersøgelser af familien for at sikre, at der kan sættes ind allerede under graviditeten og støttes målrettet, hvis der er en bekymring for det kommende barns trivsel og udvikling. Støtten skal komme tidligt, hvis det for alvor skal hjælpe.

Inden fødslen
“For år tilbage betød tidlig indsats, at man først startede skolealderen. Nu går vi ind med en prænatal indsats,” fortæller afdelingsleder Hanne Lund Larsen. Før kom indsatsen for sent og ikke fokuseret og tilpasset tilstrækkeligt.
“Tidligere skulle, der være en slags bevisførelse, før der skete noget. Men efter problemer i fem, seks år mister vi det potentiale, der ellers havde været for at rette op,” siger familiebehandler Mette Kofoed Svendsen.
“Det er noget, vi ser nu. Der har tidligere været en sen, men massiv indsats hos mange af de piger, vi i dag får ind som mødre. Hvis vi ikke griber tidligt ind nu, bliver det skruen uden ende,” siger hun

Følelser skal i spil
En tidlig indsats kan betyde, at flere børn kan blive i familien.
Tidligere mente man, at man ikke kunne ændre adfærd og bryde den sociale arv. Men det kan lade sig gøre, at ændre adfærden og at bryde den sociale arv, mener hun. Men det kræver mere end bare oplysning.
“Der skal følelser i spil og nogle gode erfaringer. Men så er omsorg også noget, man kan lære. Hele intensionen handler om forældrenes historier – kan vi omskrive dem ved at give dem nogle nye erfaringer, ” spørger afdelingsleder Hanne Lund Larsen.

Større behov end ventet
Spædbørnsteamet har eksisteret siden april 2014. Det består af familiebehandler Mette Kofoed Svendsen og en kollega, to psykologer, to sundhedsplejersker og en sagsbehandlerkoordinator og afdelingsleder Hanne Lund Larsen, der også står koordinering af teamets aktiviteter og videreuddannelse. Gruppen havde forventet, at den skulle have fem, seks familier om året, men allerede nu har de haft 22 familier.

Mere bevågenhed
“Vi havde ikke noget samlet overblik, så vi havde vurderet behovet ud fra vores fornemmelser, ” fortæller Hanne Lund Larsen.
“Nu har vi sagslister og ved, hvor mange der er.”
Tidligere blev de sårbare spædbørn ikke nødvendigvis identificeret.
“Der er kommet mere bevågenhed og fokus på forebyggelse, og det har vist et større behov end vi forventede” siger Mette Kofoed Svendsen.

Fair og komplet billede
Alle i teamet fik en grundig uddannelse i et katalog af undersøgelsesmetoder.”De metoder vi bruger er dokumenterede. Efterhånden er der mange der bruger dem, så der er en validitet og ny tyngde. Det giver et fagligt løft til hele forløbet,” fortæller Mette Kofoed Svendsen.
Familier accepterer selv at deltage. Flere fra teamet foretager undersøgelsen og sammen drøfter de resultatet.
“Så får normer eller forforståelse ingen betydning. Flere laver undersøgelserne, så det ikke kun afhænger af en person og ved videooptagelser er vi flere om at afkode det, ” siger Mette Kofoed Svendsen
“Det giver et mere fair og komplet billede.”

Forældre med i udredningen
Forældrene præsenteres for undersøgelserne og hvilke bekymringer teamet har, samt hvilke yderligere undersøgelser eller anbefalinger, der måtte være.
“De får undersøgelserne at se og der er en helt åben dagsorden,” fortæller Mette Kofoed Svendsen.
Der tager udgangspunkt i familiens egne ressourcer. Er der barriere, spørges der, om kan man gøre noget ved det.

Børn kan ikke altid vente
“Vi arbejder med familiens egen historie som de selv ser det, så vi specifikt kan støtte dem præcist på deres forældrekompetance. Tidligere dykkede man ikke så dybt,” siger Mette Kofoed Svendsen, der understreger, at støtten både kan være udviklende, støttende og kompenserende og nogle gange anbefales også fjernelse af børnene. Det kan dreje sig om svære misbrugere eller psykisk syge uden erkendelse for egen sygdom.
“Børnene kan ikke vente på, at deres forældre får den erkendelse af, at noget skal gøres anderledes,” siger Mette Kofoed Svendsen.

 Terapeutisk undersøgelse
Selve undersøgelsen har ofte i sig selv en god effekt.
“Det giver terapeutisk et godt grundlag – en større erkendelse – og det gør, at de bliver langt mere motiverede. De kan måske pludselig opdage, at der i virkeligheden aldrig har været nogen, der tog sig af dem. Så sker der noget. Det kan give en form for lindring med det samme. Nogle forældre får erkendelser om egne begrænsninger og ressourcer, så de bedre kan magte et forældreskab.,” fortæller Mette Kofoed Svendsen.

Gode resultater
Sagsbehandlerne fortæller enstemmigt, at forældrene er blevet langt mere samarbejdsvillige. Mette Kofoed Svendsen er ikke i tvivl om, at indsatsen kan betale sig. De massive ressourcer og uddannelsen, der bruges i Odsherred er en investering, der vil tjene sig ind igen.
“Når jeg snakker med kolleger i andre kommuner, siger de, at vores leder er så langt fremme i skoene – især, når man tænker på, at det vi er et udkantsområde,” siger hun.

Fakta
Sådan gjorde de i Odsherred:
Hele initiativet startede som en spareplan for kommunen, hvor der skulle skæres 30 millioner af budgettet.
“Der blev lavet en 360 graders analyse af hele det specialiserede område. Det viste et behov for tidlig indsats. Det koster her og nu, men vil giver besparelser i sidste ende. Det var nogle modige ledere og politikere, der besluttede at styrke indsatsen – noget vi længe havde kæmpet for,” fortæller Mette Kofoed Svendsen.

Faglig oprustning
Der blev nedsat en arbejdsgruppe som arbejdede et år med målgruppe, metoder og kompetenceudvikling og samarbejde med Hanne Lund Larsen som tovholder.
“Vores chef, Annette Larsen, ville ikke have, at vi skulle lave mere af noget, vi ikke vidste, om overhovedet virkede. Så hun satsede massivt på uddannelse,” siger Mette Kofoed Svendsen. Fire i gruppen blev uddannet som småbørnskonsulenter, her iblandt Mette Kofoed Svendsen og i et katalog af undersøgelsesmetoder af forældrenes tilknytningsevne, og mentaliseringskapacitet og af det tidlige forældre-barn samspil. De to psykologer blev uddannet i Thera-Play.

Spædbørnsteamet anvender følgende metoder i deres undersøgelser:
Tilknytning – AAI, Care index, Circle of security, IWMC – Internal Working model of the Child.
AAI inklusiv Reflective Function
Relation og mentalisering – Theraplay+ MIM ( Marchack Interaction Method). MIM undersøger den overordnede kvalitet og natur af relationen mellem forælder og barn samt hvordan forældrene mentaliserer om det kommende barn.
Assessment and Measurement of Parental Embodied Mentalizing – PEM.
Andre relevante undersøgelser – eks. Wais og personlighedstest (Neo-Pir)
Test af barn – Bailey 0-46 mdr., Ados – udviklingsforstyrrelse
Barnets udviklingsopgaver beskrevet af Rikke Schwartz og Susan Hart. Forældrekompetencer – Kari Killen, 7 forældrekompetencer.
“Screeningsmetoderne er valgt inden for den tilknytningsteoretiske referenceramme. Interviewmetoderne i tilknytningsteorierne sigter på at vurdere den indre arbejdsmodel, eller hvordan personens tilknytningserfaringer er organiseret og har formet holdninger, tankemønstre og følelser hos personen.
Alle i teamet er uddannet i ovennævnte screeningsmetoder.”

Spædbørnsteamet Odsherred, Odsherreds Kommune.