Johns 126 opgaver
Pedel John Lindekilde fik politikerne til at genoverveje deres spareplan for bygningsvedligeholdet.
Se oprindelig artikel med billeder
På Videbæk Skole i Ringkøbing-Skjern Kommune er teknisk serviceleder John Lindekilde it-ansvarlig. Han skal sørge for, at skolens 225 pc’er fungerer, og han skal rense og justere skolens 35 projektorer. Men det er blot to af 126 opgaver, han varetager på skolen. John Lindekilde har også det grønne område, fører tilsyn med rengøringen, deler mælk ud og står for skolens frugtordning. Og han vikarierer i sløjd. Politikerne havde planer om at spare penge ved at centralisere pedelarbejdet i serviceteam, men John Lindekilde var ikke sikker på, at de kendte omfanget af pedellernes arbejde. Derfor sendte han listen med opgaver til kommunens politikere. “Jeg ville synliggøre, hvad vi faktisk bruger tid på. Listen viste, at vi bruger meget tid på en masse små ting, der får det hele til at fungere,” fortæller han. Og listen gjorde indtryk på kommunens politikere, som godt kunne se, at pedellernes arbejde var mere komplekst, end de først havde forestillet sig.
Skolen er som mit andet hjem
John Lindekilde sætter en ære i, at bygningerne på hans skole er i orden, og at intet forfalder. “Jeg behandler skolen, som var det mit eget hjem. Efter nytår kører jeg lige forbi for at se, om alt er i orden, og i ferien tjekker jeg lige ventilationen. Sådan vil det ikke være med et team med nogle udefra,” mener han. Børnene kender pedellen, og elever, som har svært ved at sidde stille, hjælper ham gerne. “Det er især de elever som har svært ved det boglige, men som godt kan bruge hænderne, som kommer til os. Det er godt for inklusionen,” siger han om endnu en fordel ved den nuværende organisering. ”Hvorfor ødelægge en organisering som fungerer godt? Men man kan udvikle den, og det vil vi gerne være med til,” siger John Lindekilde.
John Lindekilde hjælper Magnus Poulsen fra 1.A med at logge sig ind med et password. John er en dygtig pedel, synes Magnus.“Han reparerer ting og hjælper, når bolden er flad eller får den ned fra tagetog ordner alle mulige ting, så han er klog,” supplererkammeraterne.
Se oprindelig artikel i pdf med billeder www.martinhammer.dk/Politikere.pdf