Hvordan står det til med pausekulturen

Hvad er de største udfordringer hos jer?
Jeg tror, at det er individuelt hos os, alt efter hvad man står i. Men en udfordring er at passe på, at vi ikke bliver for slidte. Og at vi ikke tager problemerne fra arbejdet med hjem, men at de bliver parkeret. Et overgangsrituel ville kunne inspirere rigtigt mange og være med til at sikre, at de ikke bliver nedslidt.

Hvordan er kulturen hos jer omkring arbejdstid og hviletid?
Vi har en god kultur omkring at værne om hinanden. Hvis en hændelse for en har været for voldsom, så tager vi en snak og hvis de vil, får de lov at tage hjem og sunde sig.

Vi har en ambulancetjeneste, som er en liste med to fra kollegaens personlige netværk, og to kolleger, der kan kontaktes. Den ordning har vi haft længe og den kunne bredes meget ud. Det giver en tryghed, hvis man ved, hvem man skal kontakte, hvis der sker noget, i stedet for at skulle sætte en masse i gang. Vi har teammøder hver uge, og har trivsel på hver uge.

Hvis nogen er udbrændte, overtager vi nogle af deres opgaver. Det er forskelligt hvem, der har overskud og tid til lidt mere. Det fungerer godt. Det kræver tillid til at mærke efter og sige det højt, hvis man er presset. Hos os er kulturen, at det er en styrke, at kunne sige det højt. Når først folk kan se den vinkel, spiller folk med åbne kort.

Vi har ikke nogen pausekultur, så det skal vi snakke om. Jeg vil lægge vægt på, at de skal have en pause. Spille spil eller gå en tur eller mindfulness. En berigelse at få det gjort. Jeg vil tage det op på teammøder. Så snart man taler om tingene, sår man et frø. Jeg har heller ikke tænkt over, hvordan vi holder pause. Men det er noget, vi skal være fælles om, så det ikke bliver et individuelt spørgsmål, hvordan man holder pause.

Hvilke værktøjer eller input fra dagen du vil kunne bruge?
Jeg vil prøve at blive kulturbærer for nye gode vaner. Og det er meget godt med også at kigge på, hvad man nåede, i stedet for, hvad man ikke nåede. Det vil give en anerkendelse at have fokus på, det man har nået – det vil kunne højne arbejdsmiljøet. Vi skal i det hele taget blive bedre til at holde pauser. Vi spiser sammen med beboerne. Men så kan man gå en tur i pausen og få frakoblet sin faghjerne.

Modellen med kontrolcirkler1) om, hvad vi kan ændre og hvad vi ikke kan ændre. En kollega kan være frustreret over noget organisatorisk bestemt og på den måde kan det afstresse at slå fast, at ansvaret ligger der, i stedet for at risikere at vende frustrationen indad for den enkelte. En til en snak med den enkelte.

Hvad er de største udfordringer hos jer?
Det er kommunikationen. Vi arbejder to gange 24 timer, og der er rigtig mange beskeder, der smutter. Folk bliver lidt for autonome og tænker ikke så meget på de kolleger, som skal afløse bagefter. Det ender med, at de ringer til kollegerne i fritiden for at få overleveringer. Det er irriterende, fordi man i sit mindsæt lige sættes tilbage i arbejde. Når vi har vagter på 2 gange 24 timer, er det vigtig at få hvil, men vi har ingen regler om pauser.

Hvordan er kulturen hos jer omkring arbejdstid og hviletid?
Det med at kontakte hinanden i fritiden er noget, der ligger i kulturen. Sådan er det ofte indenfor faget, især for dem som er kontaktperson. Hensynet til borgerne vejer tungest. Andre har åbnings- og lukketider, men vi er for gode af os. Vi er et specielt folkefærd. Mange, måske specielt kvindelige kolleger, tager arbejdet som et kald.

Hvilke værktøjer eller input fra dagen du vil kunne bruge?
Vi skal lave en overlevering, så det handler om kommunikation. Tit er det svært at få det hele med og nogle ting kommer ikke lige ned på et papir. Vi skal sørge for, at klæde hinanden på til at klare opgaverne. For eksempel gennem metodebeskrivelser, der forklarer, hvordan man kan løse et problem. Vi arbejder med skizofrene og misbrug. Det er vigtigt, at fortælle efterfølgeren om beboerne har taget stoffer eller om der været en konflikt – og om konflikten blev klaret i huset eller på en psykiatrisk skadestue.

Det er også en god ide, at lave en Juhu-liste, hvor man skriver de ting ned, som man har fået lavet. Man fokuserer ofte for meget på det, man ikke når. Specielt når man arbejder med det psykiske, hvor fremskridt sker med små skridt.

Var der nogle værktøjer eller input du selv vil kunne bruge?
På det personlige plan? Jeg vil sørge for at tage mine pauser. Det er sjældent, at vi har en pause, hvor man kan lukke døren. Vi er i miljøet hele tiden. Der er kun toilettet, hvor vi kan være alene. Vi skal blive bedre til at se, når makkeren er træt eller selv at sige, at nu går jeg lige en tur. Det er acceptabelt at sige hos os.

Hvilke er de største udfordringer hos jer?
Den største udfordring er nok mig selv. Mine kolleger snakker ikke om, at de ikke får restitueret. Så jeg tror ikke, at de har et problem med det. Selvom nogle ind imellem måske kan føle, at de har borgeren på bagsædet.

Jeg er forflytningsinstruktør og superbruger og vil gerne have, at der er styr på sagerne, også de ting, de kommer med til mig som arbejdsmiljørepræsentant. Det er som regel dårlige ting, de kommer med. Jeg kan godt lide, at der er styr på det og at kunne give dem et hurtigt svar.

Omrokeringer på arbejdet giver frustrationer. Mange ting kommer oppefra og det er ikke alt, der er ok, og vi kan nemt tage bekymringerne med hjem. Selvom vi gør vores arbejde, kan vi godt mangle redskaber til at kunne gøre mere.

Hvordan er kulturen hos jer omkring arbejdstid og hviletid?
Vi har fokus på, ikke at tage arbejdet med hjem. Det er en stor organisation og vi har ikke så meget lokalt, for hos os i Høng har vi nogle lidt mere bløde værdier. I mit team er vi gode til at give opgaverne videre og være opmærksomme og tage et glas rødvin, hvis vi trænger til det.

Det med at huske at holde pause uden telefon eller computer, er vi ikke gode til. Egentlige pauser er vigtige. Det er en del af kulturen at snakke fag. Er borgerne hjemme sidder vi sammen med dem og får ikke holdt pause for os selv. Men jeg har heller ikke hørt nogen udtrykke behov for at holde pause alene. Tankegangen er, at man lige kan nå at klare nogle ting i pausen. 

Hvilke værktøjer eller input fra dagen du vil kunne bruge?
Det var rart at få frisket op, at det er vigtigt med pauser, for så gør man lige noget ved det igen, men det kan være svært, hvis der ikke er opbakning fra kollegerne. Det er en del af faget. Vi har betalte pauser og skal stå til rådighed. Jeg refererer det jeg fik med fra kurset, og fortæller det videre, jeg synes, de skal være opmærksomme på, på teammøder, samt en trivselsundersøgelse.

Kontrolcirklen1) kender vi som spejlægget 2), – Lederen kan bruge det som et holdkæft bolche ved at sige, at noget ikke står til at ændre. Jeg kan nogle gange føle, at teamlederen ikke stiller spørgsmålstegn. Først når de kommer ned til os på gulvet med ændringerne, bliver det mødt med frustration.

Hvilke er de største udfordringer hos jer?
Jeg oplever ikke, at vi har de store problemer. Det kan dog være svært at spotte, hvor meget noget fra arbejdet fylder hos kollegerne. Nogle bliver nemt fyldt op, og andre kan godt slå klapperne ned, når de har fri. Det er komplekst, hvordan det fungerer. Det nogen tager med sig, kan både være noget i forbindelse med organisatoriske forandringer, besparelser eller det kan være et uforløst problem. Efter oplægget er jeg mere bevidst om, at man skal forsøge at undgå, at nogen går hjem med uforløste problemer. Det kan være noget, man skal tænke på, når man planlægger møder. At gå hjem med noget uforløst, skal man undgå, lidt ligesom at man aldrig må gå sur i seng. 

Hvordan er kulturen hos jer omkring arbejdstid og hviletid?
Det er meget sjældent, at kolleger ringer og ledelsen gør det aldrig. Det hænger sammen med, at vi er et dagtilbud og vi arbejder fast fra 8 til 16, ingen har skiftende vagter og vi pålægges ikke overarbejde. Ingen af kollegerne er koblet op på deres arbejdsmail derhjemme og vores arbejdstelefoner, må vi slet ikke benytte udenfor arbejdet. Så det er ikke noget problem hos os.

Hvilke værktøjer eller input fra dagen du vil kunne bruge?
For eksempel de tips, der kom. Juhu-listen kan man altid bruge. Det tror jeg, alle kan blive bedre til. Og så huske på, at det ingen skam er at sige, at nu er klokken 16 og så går jeg hjem. Der kan også ligge noget i mailkulturen. Det skrevne ord kan ramme meget hårdt og man kan nemt komme til at skrive noget, nogen tager med sig. Men det er noget, vi allerede har arbejdet med.