Hold en pause
Husk pausen – både for din egen, kollegaernes og borgernes skyld. Pernille Rasmussen gav tips og værktøjer til at adskille arbejde og hvile.
Vi er online og mere tilgængelige, og derfor er det blevet ekstra vigtigt at trække stikket. Det gavner ikke bare os selv, men er godt for alle, hvis vi når at blive restitueret inden arbejdet. Arbejdsmiljørepræsentanterne hos Socialpædagogerne Midtsjælland var til møde om, hvordan man undgår at arbejde og fritid flyder sammen
Af journalist Martin Hammer
Man risikerer at brænde ud, hvis man ikke kan slippe arbejdet og aldrig bliver ordentligt ladet op. Så hvordan sikrer man en god balance mellem arbejde og fritid, så det bliver muligt at bevare arbejdsglæden og helbredet igennem et langt arbejdsliv. Det holdt Erhvervspsykolog med speciale i stress og indehaver af www.growpeople.dk, Pernille Rasmussen, oplæg om hos Socialpædagogerne Midtsjælland den 11. maj for omkring 30 fremmødte arbejdsmiljørepræsentanter.
Tager arbejdet med hjem
Det er ikke så meget problemet med flydende arbejdstider, der plager de fremmødte socialpædagoger. Kun en lille håndfuld markerede, at de ikke havde faste arbejdstider på deres arbejdspladser.
”Og I kan forhåbentlig ikke tage jeres borgere med hjem,” som Pernille Rasmussen sagde.
Men bekymringerne fra arbejdet kan de alligevel sagtens tage med hjem – især når man arbejder med mennesker, og det kan gøre, at man ikke kan slappe af, når man har fri.
”Arbejdet kan fylde rigtigt meget. Er der noget med nogle beboerne, så ligger jeg nogle gange hele natten, mens den roterer,” som en sagde.
Mobilen får fritid og arbejde til at flyde sammen
Mobiltelefonen gør, at man altid er til at få fat på, og det kan få grænserne mellem arbejde og fritid til at flyde sammen. Flere af socialpædagogerne kendte til at blive kontaktet af kolleger i fritiden.
”Men de fem minutter i telefonen forstyrrer mere end de fem minutter samtalen varer,” sagde Pernille Rasmussen. Man kommer ud af sin restitueringsproces og fortsætter måske med at tænke på de arbejdsrelaterede forhold samtalen handlede om længe, efter samtalen er slut. Det tager tid at falde ned og finde roen igen. En god overlevering til afløseren kan mindske behovet for at ringe kollegerne op, når de havde fri.
Socialpædagoger holder ikke helt fri i pauserne
Den bedste måde at restituere sig på, er at veksle mellem arbejde og fritid. Det er vigtigt at veksle i løbet af dagen, men også i løbet af året. Derfor er det, ifølge Pernille Rasmussen, en dårlig ide, at fyre samtlige 6 ferieuger af på en gang.
Hun definerede en pause, som noget, hvor man gør det modsatte af, hvad man normalt gør i arbejdet. Har man et fysisk krævende arbejde, skal man slappe af, og har man et siddestillende arbejde, kan det være godt at bevæge sig. Tankerne skal kredse om noget andet end arbejdet i pausen.
Men det med at holde helt fri i de daglige pauser er ikke en del af kulturen blandt socialpædagoger, hvis man skulle dømme efter kommentarerne.
Flere fortalte, at pauserne blev brugt til enten at snakke arbejde, lige arrangere nogle aftaler eller registrere et eller andet. Men de daglige pauser er godt givet ud. Hvis vi holder pauser i løbet af arbejdsdagen, bliver vi mere skarpe og friske og får større arbejdsglæde og energi.
Forskellige grænser
Det er, ifølge Pernille Rasmussen, ikke nødvendigvis forkert, at tjekke mobilen, og svare en mail udenfor arbejdstiden.
”Men det kan gøre, at vi ikke falder ned igen. Så kan det være, at vi ikke får restitueret, inden vi igen skal på arbejde og det går nogle gange galt,” sagde hun.
Men hvor grænsen går og hvor mange pauser vi har brug for, er individuelt og kan ikke stilles op på en formel.
”Har nogle af jer prøvet at være forelskede,” spurgte Pernille Rasmussen forsamlingen og holdt en kunstpause. ”Så kan man klare det hele. Svaret er, at der er meget store forskelle på, hvor meget man har brug for,” sagde hun. En begejstring i arbejdet kan give os kræfter til meget, men arbejdet kan også ende som en belastning.
Fokuser på det som står til at ændre
Pernille Rasmussen præsenterede forskellige konkrete værktøjer som kunne bruges af arbejdsmiljørepræsentanterne i deres arbejde og rolle.
Det gjaldt kontrolcirklen 1), der skal hjælpe arbejdsmiljørepræsentanterne til at definere og holde fokus på det, som rent faktisk står til at ændre. Modellen kan dog også misbruges, for eksempel af en leder, der definerer alt som grundvilkår, der ikke står til diskussion.
”Men selv det, som ser ud, som et vilkår bestemt oppefra, kan vi måske alligevel bringe op politisk og hjælpe med,” sagde næstformand i kredsen, Kim Christian Jensen, med en opfordring om, at kontakte kredsbestyrelsen.
Pernille Rasmussen sluttede oplægget af med en række tips og gode råd. Det gælder blandt andet om:
- At få sat nogle grænser. Både i forhold til arbejdstid og sted, men aftal også en mailkultur.
- Vær kritisk overfor elektronikken og overvej om den hjælper dig eller ej.
- At få et fritidsliv. Når vi har travlt skærer vi det væk, som lader os op. Aftal fritidsaktiviteterne med andre mennesker, så forpligter det bedst.
- At få et overgangsritual mellem fritid og arbejde. Det hjælper dig med at omstille dig og give slip. Overgangsritualet kunne være at tage et bad, skifte tøj, få dig en powernap eller noget helt fjerde.
- At lave en juhu-liste. En juhu-liste er en omvendt todo-liste. På juhu-liste skal stå alt det, som du rent faktisk nåede, og ikke de ting, der mangler at blive gjort.
- Endelig er det vigtigt at lukke ned og overdrage arbejdet til andre inden ferien, så der ikke skal ordnes noget i ferien.
”Det tager fire dage helt at koble af fra arbejdet, så hvis man lige skal ordne noget arbejdsmæssigt bare en halv time et par dage, opnår man aldrig at få den pause i sin ferie, der giver den fuldstændige afkobling,” siger Pernille Rasmussen.
