Flygtningebørn er en ny og anderledes opgave for Roskilde Unge Center

Det tog Rustom Ftwi på 15 år tre måneder at komme fra Etiopien til Danmark. Her læser han lektier sammen med socialpædagogerne Katja Richs (th.) og Heidi Hansen.

Rustom går i 8. klasse i en modtageklasse på Hedegårdenes Skole i Roskilde. Uledsagede flygtningebørn er en voksende opgave for Roskilde Unge Center. Mange flygtningebørn er traumatiserede efter krigsoplevelser eller fra oplevelser under flugten, men de er ikke svigtede. De har fået den kærlighed, der gør dem sunde og ressourcestærke. Dermed adskiller de sig fra de anbragte danske børn på ungecenteret

Af journalist Martin Hammer

Sammen med det stigende antal asylansøgere kommer også flere uledsagede børn. De fordeles i kommunerne gennem et kvotesystem. Roskilde Unge Center begyndte at tage enkelte uledsagede flygtningebørn allerede for godt to år siden, men siden er antallet steget voldsomt. De er blevet en stor ny gruppe ved siden af de anbragte omsorgssvigtede unge, hvor flere har psykiatriske og behandlingsmæssige diagnoser eller misbrugsproblematikker.

Begge grupper på samme afdeling
“Da vi begyndte at overveje at tage imod uledsagede flygtningebørn, var der nogle kritiske røster blandt socialpædagogerne. De var usikre på, om vi kunne rumme dem sammen med de anbragte børn,” fortæller centerleder Hans Hugo Andersen. De første uledsagede flygtningebørn blev placeret på samme afdeling som de anbragte børn, men det fungerede ikke. For der er tale om to meget forskellige grupper.
“Flygtningebørnene har basis i orden – de har oplevet andre rædsler – blevet misbrugt under flugten og de har lidt et afsavn. Men basis er i orden og de kender forskel på rigtigt og forkert og har gåpåmod. Vi kan ikke have, at de bliver smittet af de anbragte børns subkultur præget af svigt og misbrug,” siger han.

Flygtningebørn har fundamentet er i orden
“Flygtningebørnene har fået nok kærlighed i opvæksten, så de har fundamentet i orden,” fortæller socialpædagog Katja Richs. De anbragte danske børn har oplevet svigt i opvæksten på grund af misbrug eller fordi forældrene bare ikke magtede opgaven, så situationen er helt anderledes for dem. Derfor er Roskilde Unge Center holdt op med at blande grupperne.
“Flygtningebørnene kan godt være traumatiserede med sorg og savn efter deres familie. Men de har en positiv tilgang og de vil det hele og er meget sociale og har drømme om fremtiden med uddannelse,” supplerer Heidi Hansen, en anden socialpædagog.

Børnene får hurtigt en fungerende dagligdag
Katja Richs og Heidi Hansen arbejder begge udelukkende med flygtningebørn og de er enige om, at børnene er dejlige at arbejde med og at de giver dem en masse positive oplevelser.
Børnene kommer fra modtagecentrerne, når de har opnået opholdstilladelse.
“I starten foregår kommunikationen med tegnsprog, men de lærer meget hurtigt dansk på sprogskolen og integreres i det hele taget meget hurtigt,” fortæller Katja Richs. Socialpædagogerne prøver at få opholdet til at fungere som i en familie. Socialpædagogerne vækker dem om morgenen og sender dem i skole. Mange af børnene dyrker sport og nogle af dem har også fritidsjob. De større laver selv mad, men ellers laver socialpædagogerne mad sammen med dem og hjælper dem med lektierne.

Må lære om kulturen
“Vi skulle vænne os til den nye gruppe,” fortæller Hans Hugo Andersen. “Vi kunne godt være for overbeskyttende i starten. Men hvis den unge har kunnet klare at komme alene fra Eritrea, kan de vel også finde ud af selv at tage til Jylland, for eksempel.”
De fleste uledsagede børn kommer fra Eritrea, Somalia, Syrien og Afghanistan. Socialpædagogerne har skulle lære om deres kultur samtidig med, at børnene skal lære om den danske kultur.
“Vi måtte lære en del om dem. For eksempel, at de laver mad, når de er sultne, uanset tidspunktet. Der er også stor forskel på de forskellige grupper i Afghanistan, for eksempel. Men de er alligevel gode til at fungere sammen. De er fælles om afsavnet og den fælles omsorg og går på samme sprogskole. Mange har noget familie, de savner og ringer til, så de har meget at finde sammen om,” fortæller Katja Richs.

Svært at finde boliger nok
Siden sommer sidste år er antallet af uledsagede flygtningebørn øget voldsomt og Roskilde Unge Center har haft svært ved at finde nye boliger til dem. Flere afdelinger med boliger er blevet oprettet i Viby, Jyllinge og Roskilde. Antallet af uledsagede børn på Roskilde Unge Center er i dag 45 og på to år er antallet af ansatte blevet fordoblet til 62. Og der kommer hele tiden flere til.
“Vi har udvidet med tre matrikler mere,” fortæller Hans Hugo Andersen.
“Men vi er udfordret af, at Roskilde er en universitetsby, så vi har mangel på billige boliger. Vi prøver med individuelle løsninger, hvor flere unge bor sammen i store lejligheder. Men der kommer hele tiden flere. Lige nu mangler Staten at fordele 2.000 uledsagede flygtningebørn, som befinder sig på modtagecentre,” fortæller Hans Hugo Andersen, der dog stadig er optimistisk og tror, at Roskilde Unge Center nok vil klare presset.

Fakta
Tilbage i 2013 ankom 354 uledsagede mindreårige børn, mens det i 2014 drejede sig om 818. Frem til 30. november sidste år var antallet af uledsagede børn 1.700, hvoraf 480 alene kom i november, ifølge Udlændingestyrelsens foreløbige tal fra opgørelsen, “Tal på udlændingeområdet 30. 11. 2015”.