Offentlige bygninger forfalder
De kommunale bygninger er stadig mere forsømte. Men kommunerne bruger, hvad de må under regeringens anlægsloft.
Af Martin Hammer
Fra 2008 til 2012 er efterslæbet i vedligeholdelse og energirenovering af de offentlige bygninger steget med 30 procent. Det fremgår af tal fra State of The Nation, som Foreningen af Rådgivende Ingeniører står bag. Det vil ifølge undersøgelsen koste mellem 50 og 100 milliarder kroner at indhente efterslæbet. Men hvis bygningerne samtidig skal leve op til den politiske ambition om at være fri for fossil energi i 2050, skal der investeres op mod 330 milliarder kroner.
“Kommunerne bruger nogenlunde, hvad de må i forhold til anlægsloftet,” oplyser Henrik Garver, som er direktør for Foreningen af Rådgivende Ingeniører.
Det stemmer med erfaringerne fra Varde Kommune. Da Varde Byråd i 2012 konstaterede et overskud i forhold til regeringens investeringsramme på 35 millioner kroner, blev pengene straks brugt på anlægsarbejder, skoler og institu-tioner foruden it-investeringer. For efterslæbet er en skidt forretning for kommunerne.
“Det vil være en rigtig god idé at investere i bygningerne. Det offentlige burde gå forrest. Men kommunerne fravælger i dag energirenoveringer, som kan betale sig – selv over en kort periode,” siger Henrik Garver, som mener, at investeringsloftet enten bør fjernes helt eller i det mindste dispenseres ved renoveringer.
Eksperter i forsømte bygninger
Varde Kommune vil uddanne alle tekniske medar-bejdere i energihåndtering for at spare energi og give bygninger og anlæg et længere liv.
Af Martin Hammer
Underviser Claus Herskind viser, hvordan man kan spare på toilettets vandforbrug. Lige nu er 20 tekniske servicemed-arbejdere fra Varde Kommune i gang med at lære om vandbesparelser på en efteruddannelse, som foregår i Esbjerg og omfatter alle aspekter i energi-og miljøstyring. I alt skal 45 tekniske servicemedarbejdere gennem uddannelsen.
“Jeg prøver, at give dem en aha-oplevelse af, hvor meget de kan spare. De kolde kontan-ter tæller altid,” siger Claus Herskind. Han foreslår, at nogle af de besparelser, de opnår, kan bruges til at gøre noget ved efterslæbet i vedligeholdelsen af kommunens bygninger.
“Det sker faktisk allerede,” siger Henning Sørensen, teknisk serviceleder på Næsbjerg Skole.
“Ansvaret for energien ligger hos os, så det, vi sparer, kommer skolerne til gode,” siger han og nævner, at han allerede tidligere har brugt penge fra sparet energi til at investere i tekniske forbedrin-ger af skolens varmesystem.
Længere levetid
Søren Rotbøl Jepsen fra Team-ejendom er projektleder for uddannelsen.
“Der er ikke penge i budget-tet til at klare efterslæbet i bygningsvedligeholdet. Men med uddannelsen bliver vi i stand til at forlænge de tekniske anlægs levetid,” siger han.
Søren Rotbøl Jepsen mener, at god energi- og serviceledelse kan give lige så store besparelser som tekniske tiltag og bygnings ændringer.
“De tekniske servicemedarbejdere er vores forlængede arm til brugerne. Der kan komme nok så mange tekni-ske tiltag, men hvis brugerne ikke er med, virker det ikke en hat,” siger han.
Fakta:
45 tekniske servicemed-arbejdere fra Vejen Kommune skal ud-dannes som service- og energioperatører på et kursus, som består af syv tredages moduler fordelt over en periode på to år.
Efterslæbet vokser
Varde Kommune har beregnet, at vedligeholdelsesefterslæbet på kommunens ejendomme er på 120 mio. kr., og at efterslæbet med de vedtagne budgetter tiltager med syv mio. om året. Kilde: Holger Grumme Nielsen, Varde Byråd (B).
Investeringsloft
I 2015 skal kommunerne spare næsten 800 mio. på anlægsarbejder. Kommunerne går fra at måtte bruge 18,1 mia. kr. i år til 17,5 mia. i 2015 og regionerne fra at måtte bruge 7,1 til 7,0 mia. Kilde: Økonomiaftaler, regeringen, KL og Danske Regioner, 2014 og 2015
