Ansvar og indflydelse
Udviklingstendenser: Socialpædagogernes arbejdsfelt dækker et kæmpe område, men generelt ser det lyst ud for faget. Socialfaglig konsulent Tore Kargo fra forbundshuset kom hele vejen rundt, da han tog temperaturen på socialpolitikken og fagets fremtid
Socialfaglig konsulent Tore Kargo fra forbundshuset fortalte om udviklingen på det socialpædagogiske område
Tekst og billede af journalist Martin Hammer
“Vi laver ikke konflikter og råber op, men får indflydelse af at være med. Det håber jeg, vi bliver ved med.”
Med denne udgangsbøn sluttede Tore Kargos sin tre timer lange gennemgang af den socialpolitiske udvikling på fællesmødet mellem tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter hos Socialpædagogerne i Midtsjælland den 19. marts.
Bedre rammer og større faglighed Tore Kargo er optimist på fagets vegne. Socialpædagoger anerkendes mere end nogensinde. Tillid til praksis og fokus på kvalitet vil afløse kontroltyrani og fokus på effekt vil afløse fokus på proces. Det betyder bedre rammer og større faglighed for socialpædagogikken. Årsagen til den positive udvikling er Tore Kargo ikke i tvivl om.
“Socialpædagogerne er en resultatfagforening og det giver indflydelse, så det basker,” sagde han. “Jeg er overrasket over hvor mange sager vi har indflydelse på og alle de styregrupper vi sidder i.”
En god radikal Tore Kargo tror ikke på nye, store socialpolitiske initiativer i nærmeste fremtid. Med tre socialministre er det nemlig gået stærkt og mange initiativer mangler endnu at føres ud i livet. Først fik vi Karen Hækkerup, der havde en svær start. Så kom Anette Vilhelmsen og nu Manu Sareen, selvom det er usædvanligt for en socialdemokratisk ledet regering at udpege en radikal socialminister. Manu Sareen er selv tidligere socialpædagog.
“Han er kommet godt fra start ved at komme kød på 2020 målene på det sociale område,” vurderer Tore Kargo.
Evaluering af Kommunalreform I tre år har et udvalg under regeringen diskuteret kommunalreformen. De gamle amter havde en kæmpe berettigelse i forhold til specialiseringen i det socialpædagogiske område, fordi man kunne samle specialfunktionerne i større enheder.
“Vi ved at senhjerneskadede ofte kan hjælpes med den rette træning. Men ofte ser vi at kommunerne har svært ved at tilbyde den rette specialiserede støtte, vi har eksempler med senhjerneskadede der er placeret på plejehjem” siger Tore Kargo. Det problem har man været opmærksom på under evalueringen og der peges nu på, at en national koordinering af de kommunale indsatser skal rode bod på den svaghed.
Rettighed spænder ben Lovgivningen har længe været, at handicappede skal have samme rettigheder som alle andre, men praksis i mange kommuner har været, at de handicappede kunne få en ledsager med på ferier og til festivaler, hvis de selv betalte for ledsagers transport med videre. Men nu er det slået fast, at den praksis strider mod lovgivningen og det er en offentlig opgave at betale også for ledsagers udgifter. Det man nu frygter er, at nogle kommuner ikke vil betale for borgernes ture.
“Kommunernes landsforening har sendt en instruks ud om, hvad borgerne har krav på og så må kommunerne rette ind efter det,” siger Tore Kargo.
Psykiatriudvalg kæmper med dårlig koordinering Socialpædagogerne har brugt mange kræfter i forhold psykiatriudvalget, fordi det har stor betydning for en stor del af socialpædagogernes arbejdsområde. Men udvalget skuffede.
“Desværre rystede jorden ikke, da udvalgets resultat blev offentliggjort,” fortæller Tore Kargo.
“Det var en slap konsensusrapport. Somatikken udvikles langt mere end psykiatrien. Der bevilges stadig flere penge til brækkede ben, mens psykiatrien fortsat skal spare – trods fine ord og gode intentioner” Han fremhæver dobbeltdiagnoser som et kæmpeproblem, fordi det involverer flere ministerier, hvis psykiske problemer suppleres med et misbrug, fordi systemerne ikke formår at koordinere indsatsen.
Magtanvendelse – det vilde vesten Børnenes rettigheder bliver i Regeringens Psykiatriudvalg vægtet overfor den praktiske virkelighed med arbejdet med anbragte børn og unge. “Rettighedsdiskursen udfordrer fornuften og erkendelsen af, hvad det er for nogle børn vi har. Lovgivningen giver os nogle rammer, vi i visse situationer ikke kan arbejde i.” Så skarpt stiller Tore Kargo modsætningerne op i regeringens arbejde med magtanvendelse overfor børn og unge.
“Jeg har brudt loven ved at anvende magt, for at sikre et barns trivsel og udvikling. Vi arbejder med hjertet og ved, at hvis vi griber ind her og nu, kan vi undgå en eskalering, men det er ikke altid med hjemmel i loven” siger Tore Kargo.
Skolereform Politikernes vision på skoleområdet blev finansieres ved en ændring af lærernes arbejdstid og lærerne blev trynet af regeringen i samarbejde med kommunernes landsforening.
“Vi må være en smule bekymrede, fordi regeringsindgrebet er en udfordring af den danske model og forhandlingsretten” siger Tore Kargo. Lærerne er med reformen gået fra , i et vist omfang, at være selvledende til rene lønarbejdere. Lokalt har lærerne dog formået at rulle ændringerne tilbage i en række kommuner. Det gælder pudsigt nok også for Michael Zieglers egen kommune, Høje-Taastrup. Han var chefforhandler for kommunernes landsforening.
Whistleblowerordning
Alle anbringelsessteder skal på ny vurderes og godkendes senest i 2015. Der er aftalt to kvalitetsmodeller – en for til plejefamilieområdet og en til alt andet, samt en national monitering. Over halvdelen af de tilsynskonsulenter, der skal sikre godkendelserne har selv praktiske erfaringer på området, da de enten er socialpædagoger, socialrådgivere eller sygeplejersker.
“Vi er godt tilfredse. Vi får en masse faglig vurdering og en audit ordning,” fortæller Tore Kargo. En audit betyder, at selve tilsynet også udsættes for et kvalitetstjek. En ny whistleblowerordning betyder, at alle anonymt kan ringe ind med en anmeldelse. Bagefter kan de ansatte ikke vide om et kontrolbesøg er ordinært eller er udløst af en anmeldelse.
2020 mål mangler midler Den nye socialminister, Manu Sareen, har især fremhævet anbringelsesområdet og regeringens sociale 2020-mål som sine vigtigste fokusområder. Spørgsmålet er nu, hvordan målene skal nås. “Ingen kan være uenig i målene. Socialpædagogerne skal byde ind med nogle gode løsninger,” siger Tore Kargo. “For eksempel er det et meget ambitiøst mål, at 50 procent af udsatte børn skal have en uddannelse som 25 årige, og vi ved som socialpædagoger, at der skal en meget tidlig indsats til, hvilket bliver lidt svært, når disse unge i dag er 18-19 år. Og vi mangler stadig mål for alkohol, prostitution og handicap,” fortæller Tore Kargo og tilføjer, at Socialpædagogerne deltager meget aktivt i samarbejdet med ministerium, socialstyrelse med flere.
Socialpædagoger tages mere alvorligt Både den nye uddannelse for pædagoger og tillidsreformen viser en langt større tillid til socialpædagoger.
“Fra august oprettes en social- og specialpædagogisk specialisering i pædagoguddannelsen på 2½ år. Det er meget positivt, for det styrker vores fag,” siger Tore Kargo. Tillidsreformen og dens syv principper vil også være med til at sikre kvalitet og ja, tillid til det socialpædagogiske arbejde.
“Med skandaler som ved børnesagerne, stiller man typisk med et kontroltyrani,” fortæller Tore Kargo. “Men nu ser det ud til at man vil afbureaukratisere, satse på de varme hænder og på kvalitet frem for kontrol. Udviklingen går i den rigtige retning.”