SPARK-forløb og samskabelse til debat
Af Martin Hammer
Tillidsrepræsentant Lisbeth Borregaard og leder Anne-Mette Sørensen på bo- og beskæftigelsestilbuddet Tornhuset i Odense fortalte om, hvordan støtten fra et SPARK-forløb kunne få vendt en håbløs situation gennem et fokuseret arbejde med kerneopgaver og domæneforståelse. Og chefanalytiker Helle Hygum Espersen kredsede om det populære begreb, Samskabelse, som i dag benyttes om stort set alle former for det offentliges samarbejde med andre aktører, og til tider blot som nysprog for simple nedskæringer. Begge oplæg gav anledning til diskussion blandt de cirka 50 fremmødte tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og ledere.
Samskabelse er oppe i tiden
Chefanalytiker fra
Vive, Helle Hygym Espersen, arbejder, ifølge egne ord, med civilsamfund,
samskabelse, partnerskaber, socialt entreprenørskab, social innovation,
borgerinddragelse og frivillighed. Alligevel bryder hun sig ikke om
ordet samskabelse.
”Jeg kan ikke lide det. Alle former for samarbejde kaldes samskabelse, selvom der kan være tale om vidt forskellige ting,” forklarede hun.
Det er meget oppe i tiden at bruge begrebet, men det er også ofte uklart, hvad præcist det dækker over. Den offentlige sektor, og især kommunerne bruger bredt begrebet i forbindelse med løsningen af velfærdopgaver, eller i udviklingen af nye velfærdsløsninger i samarbejde med civilsamfundet eller den private sektor.
Komplekse problemer kræver holistiske løsninger
Men
baggrunden for udviklingen af begrebet ”samskabelse” er reel og skyldes
en stigende grad af komplekse problemstillinger, som kræver en
holistisk tilgang til velfærd.
”I kender det sikkert, for eksempel fra den hjemløse, hvor der kan være ensomhed, misbrug, psykiske problemer og så videre, og alt dette kræver et holistisk samarbejde mellem mange forskellige aktører, hvor man skal tænke i det hele liv,” sagde Helle Hygym Espersen.
Det kræver forskellige kompetencer at løse komplekse problemstillinger, og det kræver netværkssamarbejde fremfor traditionel planlægning.
”Og så er der også brug for borgerens demokratiske deltagelse. Dels for at få borgerens opbakning og deltagelse, men også, fordi man kan skabe mere effektive løsninger sammen med borgeren, end for borgeren,” sagde hun.
Paradigmeskift fra ret til deltagelse
Det er de
komplekse problemer, et ønske og behov for demokratisk legitimitet, og
en stadig mere presset økonomi, der udgør motoren i, hvad Helle Hygym
Espersen mener, er et paradigmeskift. Borgeren ses i højere grad som en
ressource og en del af løsningen, og man forlader princippet om de
universelle retmæssige ydelser til skabelse af aktiv deltagelse for
borgerne.
”Det gør det nødvendigt, at forholde sig til borgerens liv og ressourcer i øvrigt, fordi effekten af ydelse i det offentlige er afhængig af en hel masse andre faktorer end selve det, at den udfoldes fagligt korrekt. Faglighed bliver i højere grad midlet end målet,” sagde Helle Hygym Espersen.
Og et svar på en presset økonomi
”Endelig er der
det økonomiske aspekt. Man er presset mellem borgernes forventninger,
den demografiske udvikling og det offentliges økonomi, og vi kan ikke
blive ved med at effektivisere os ud af udfordringerne,” sagde hun, men
understreger, at sparehensyn langt fra er den eneste grund til at
inddrage frivillige eller samarbejde med andre aktører. I hvert fald
opgiver de kommunale fag- og forvaltningschefer langt oftere innovation,
kvalitet og demokrati som de vigtigste grunde til at samarbejde med
civilsamfundet, ifølge den undersøgelse fra 2016, hun havde lavet sammen
med professor ved SDU Bjarne Ibsen.
Udfordringer ved samskabelse
Men uanset om
paradigmeskiftet sker af sparehensyn eller ej, skaber udviklingen en
række nye udfordringer og spørgsmål, som man må forholde sig til.
”Hvordan sikrer man sig mod ulighed, hvis man ikke længere benytter universelle ydelser baseret på rettigheder og hvor stiller det retssikkerheden? De andre private og frivillige aktører ønsker selvfølgelig også noget af samarbejdet, og hvad gør det ved den demokratiske gennemsigtighed og kontrol. Og hvor skal ansvaret placeres, når noget går galt?” spurgte Helle Hygym Espersen ud i salen.
Endelig kan medarbejderne føle sig truet på deres professionalisme og jobsikkerhed, når frivillige bliver en del af velfærdsløsningen.
Hvad bringer fremtiden
Helle Hygym Espersen
nævnte en række eksempler på kommunal samskabelse, blandt andet INSP! i
Roskilde Kommunes for socialt og psykisk sårbare unge, der er visiteret
til ungevejleder, og hun mener, at man kan ane nogle forskelligrettede
udviklingstendenser og -potentialer.
”En mulighed er at samskabelse vil medføre større borgerinddragelse, som igen giver en større tilfredshed, et moralsk ejerskab og større personalisering og demokratisering af velfærdsløsninger med en lokal civilsamfundsinddragelse, et tværsektorielt samarbejde og en bedre udnyttelse af ressourcer med synergi
Men samskabelse kan også blive brugt til nedskæringer og effektiviseringer med en proforma inddragelse, hvor politikere og administration i realiteten har vanskeligt ved at skabe åbne rum, hvor borgere og interessenter kan prioritere”, afsluttede Helle Hygym Espersen sit oplæg.
Dårligt arbejdsmiljø og flygtende personale på Tornhuset
Tornhuset
i Odense har vendt en håbløs situation til fremgang og er blevet et
forbillede for arbejdsmiljø for hele Odense Kommune. Hvordan det skete
fortalte tillidsrepræsentant Lisbeth Borregaard og leder Anne-Mette
Sørensen fra bo- og beskæftigelsestilbuddet i temadagens andet indslag.
Personaleudskiftninger, besparelser, sygdom og ansættelsesstop havde gennem en lang periode præget udviklingen. Dårligt arbejdsmiljø betød blandt andet langtidssyge og dobbelt lønudgifter. Bo- og beskæftigelsestilbuddet modtog bekymringshenvendelser fra Socialpædagogerne.
”Det så pænt sort ud,” sagde leder Anne-Mette Sørensen med en slet skjult underdrivelse.
Socialpædagogernes Landsforbund havde gjort opmærksomhed på muligheden om at søge om et SPARK- forløb, som gratis hjælper den lokale TRIO i kommunerne med støtte og sparring om det psykiske arbejdsmiljø.
Forløbet, der bestod af fire møder med konsulent Ole Henning Sørensen, involverede TRIO’en og medarbejderrepræsentanter fra samtlige bostedets matrikler. Forløbet gav medarbejdere og ledelsen redskaber til at fokusere fagligt på kerneopgaven, samt at skille det personlige fra det faglige, så kommunikationen blev mere konstruktiv.
Praksisfortællinger gav fokus
Et af redskaberne
var praksisfortællinger. Medarbejderne beskrev sine opgaver ud fra
konkrete situationer med hver af borgerne. Det kunne være for en bustur,
en morgenrutine eller en borger, der vil flytte fra botilbud til egen
bolig. Hvad er svært og hvad virker?
”Fortællingerne er levendegørelse af kerneopgaverne. Vi får hentet alt det guld ind, der findes ude i husene. Kerneopgaver blev diskuteret gennem praksisfortællingerne, men efter det kom snakken så om, hvad vi skulle gøre mindre af,” fortalte Anne-Mette Sørensen.
Et eksempel var beboerinddragelsen i madlavningen, som tidligere var en prioriteret aktivitet. Men arbejdet med kerneopgaverne afslørede, at ressourcerne kunne bruges langt bedre på anden vis. Et andet eksempel var dokumentationen, der kunne reduceres til at beskrive afvigelser, uden at noget for alvor gik tabt.
Faglighed eller følelser
For tillidsrepræsentant Lisbeth Borregaard har arbejdet med praksisfortællinger øget arbejdsglæden.
”Praksisfortællingerne indeholder essensen af den gode pædagogik, og den gav os en vigtig faglig stolthed, og viste hvor gode vi er,” sagde hun og nævnte, at forløbet som sidegevinst var med til at synliggøre arbejdsmiljørepræsentanten og det lokale medudvalg som i Odense kaldes, LU.
SPARK-forløbet introducerede også domæneværktøjet for arbejdspladsen, så kommunikationen om kerneopgaverne hele tiden var fagligt funderet. Mens det i produktionsdomænet handler om at få tingene gjort, taler man i det personlige domæne ud fra holdninger og følelser. I refleksionsdomænet giver man plads til undren og eftertanke.
Det er svært ikke at blive følelsesmæssigt involveret i arbejdet som socialpædagog.
”Vi vil alle det bedste for borgeren, og følelserne kommer i spil. Med domæneteorien kan vi så italesætte, at nu er vi pludselig igen på det personlige domæne med ”synsninger” og følelser, og det giver en langt mere faglig funderet diskussion,” sagde Lisbeth Borregaard.
Diskussionen bliver nemmere og mere fagligt funderet, når man er enige om, hvilket domæne, man befinder sig på.
”Hvis man har problemer på et domæne – det kunne være det personlige eller det kunne også være handlingens domæne, skal man skifte domæne – og snakke eksempelvis refleksioner, vil man som regel kunne komme videre,” sagde Anne-Mette Sørensen, som sammen med tillidsrepræsentant Lisbeth Borregaard mener, at hele forløbet har gjort arbejdsglæden større.
Bo- og beskæftigelsestilbuddet Tornhusets arbejde med arbejdsmiljøet fremhæves i dag på intranettet for Odense kommune som det gode eksempel på et godt arbejde med arbejdsmiljøet.
Og fra Socialpædagogerne Midtsjælland opfordrede andre arbejdspladser til at søge støtte til et SPARK-forløb.
(oprindeligt havde jeg skrevet den sidste sætning således: Socialpædagogerne Midtsjælland, Kim Christian Jensen, som også var temadagens mødeleder opfordrede andre arbejdspladser til at søge støtte til et SPARK-forløb – der kunne også stå daværende næstformand eller andet)
Voxpop – Hvad synes du om indlægget fra Tornhuset
Tillidsrepræsentant Kamilla Gundersen (th) og (arbejdsmiljørepræsentant Charlotte Andersen), Bo & Aktivitet Kalundborg
”Interessant. Vi har hos os gjort noget af det samme som på Tornhuset i Odense. Hos os arbejdede vi med kerneopgaver og handleplaner ud fra mål, ønsker og drømme, hvor vi også brugte delmål. Vi havde en konsulent udefra og gennemførte et kursus på arbejdspladsen, og fungerede derefter som ambassadører på de enkelte bosteder. Det var hele trioen, der deltog, samt repræsentanter fra bo og aktivitetscentre for de i alt cirka 400 ansatte i Kalundborg. Snakken om domæneteorien var meget inspirerende. Det drejer sig om, hvor man skal bruge sin faglige viden og saglighed, og adskille det fra følelserne og hvad man synes. Jeg synes også aktionspilen er et spændende værktøj, der kan sige noget om, hvor man skal hen.
Susanne Slot, arbejdsmiljørepræsentant (uden billede), Botilbud Halsebyvænget i Korsør
”Vi
har tilsyn i dag, så tillidsrepræsentanten og jeg måtte dele os. Jeg
har taget stikord til at tage med hjem, så jeg kan fortælle om
temadagen.
Det er en god måde at få arbejdsmiljørepræsentanten ind i arbejdet ved at snakke kerneopgaver og domæner. Hvad er det vi gør i forhold til kerneopgaven, Det med kommunikationen er vigtigt. Hvilken fortælling skal man for eksempel give til nyansatte og vikarer, og til vikarbureauet. Hvad betyder det, hvis vores fortælling giver den nyansatte negative forventninger? Hos os er det vigtigt at vores ydelseskatalog og kerneopgaverne skal hænge sammen. For vii kan ikke nå det hele og må fokusere på vores kerneopgaver. Gennem samarbejde og fælles refleksion.”
Halil Karateke, tillidsrepræsentant, døgntilbud for 18-30-årige, Stene Valbyvej, Roskilde
”Det personlige domæne kan være svært. Vi benytter relationsarbejde,
så der kan være forskellige synspunkter, og man skal ikke være bange for
at bruge det personlige for det kan også bruges arbejdsmæssigt og være
fagligt på samme tid, hvis man bruger det personlige som et
arbejdsredskab. Det er spændende med domæneteorien, men på vores
personalemøder er der ofte ikke tid til at komme i dybden, så hvis vi
skal bruge disse redskaber fuldt ud kræver det at vi får ledelsens
opbakning og hele organisationen er med.”
Fakta
Samarbejde om Psykisk Arbejdsmiljø i Kommunerne (SPARK) er en fælles indsats, der skal understøtte de kommunale arbejdspladsers arbejde for et godt psykisk arbejdsmiljø.
KL og Forhandlingsfællesskabet står bag SPARK.
SPARK hjælper lokale TRIO/MED i kommunerne med gratis støtte og sparring om det psykiske arbejdsmiljø. Forløbene skræddersys i samarbejde mellem SPARK og ansøgerne og tager udgangspunkt i netop jeres udfordringer.
I kan ansøge om et forløb for TRIO/MED-udvalg på jeres egen arbejdsplads, men I kan også søge om at få et forløb for flere TRIO’er/lokalMED i en eller flere kommuner.
Læs mere og ansøg
Helle Hygum Espersen, Vive – Styring & ledelse. Chefanalytiker, Cand. Mag & master i socialt entreprenørskab.
VIVE leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og den offentlige sektor. VIVE beskæftiger sig med socialområdet, sundhed, styring, uddannelse, børn og unge, beskæftigelse, integration, ældrepleje, økonomi og offentlig ledelse. VIVE er en uafhængig statslig institution under Social- og Indenrigsministeriet.
Domæneteori (redigeret fra Wikipedia)
Humberto
Maturana domæneteori, går ud på, at menneskers sproglige handlinger
udfolder sig i tre forskellige domæner, nemlig æstetikkens (det
personlige, red.), refleksionens og produktionens (handlingens, red)
domæne.
De tre domæner kan forstås som tre typer af kontekster og i en given situation eksisterer alle tre domæner samtidig, men da det ikke er muligt at anlægge tre forståelsesrammer samtidig, vil et af dem træde frem som styrende for det, der foregår.
I produktionens domæne betragtes den objektive virkelighed. Praksis i produktionens domæne udspringer af veldefinerede teknologier, som baserer sig på konventioner, der er bred enighed om.
Refleksionens domæne er kendetegnet ved, at der er mange versioner af virkeligheden. Der er ingen endelige svar, og der udvikles mange hypoteser. I dette domæne er der en mangfoldighed af ligeværdige historier og perspektiver. Den cirkulære forståelsesform er fremtrædende, og det er vigtigt at udforske, hvorledes følelser, tanker og handlinger påvirker og påvirkes af andre.
I æstetikkens domæne er det idéer og værdier så som skønhed, harmoni, overensstemmelse, moral og etik, der er fremherskende.
Vores individuelle liv, holdninger, meninger, følelsesliv og personlige dilemmaer er inden for æstetikkens domæne.