Styrke til at gøre noget for andre

Der var trængsel, da 49 socialpædagoger samledes til generalforsamling hos Socialpædagogerne Midtsjælland

Hvor meget må familieplejeres egne børn fylde? Hvordan undgår man at plejebørnene tager al opmærksomheden fra ens biologiske børn og er det i orden at værne om dem. Det sidste år har familieplejerne taget emnet om egne børn op og de fortsætter diskussionen et år mere. Familieplejerne kommer også i fokus i starten af næste år, når Socialpædagogerne Midtsjælland arrangerer arbejdspladsbesøg

Af journalist Martin Hammer

Linjen blev drøftet på Socialpædagogernes Midtsjællands generalforsamling den 26. september i Ringsted, selvom både beretningen og forslaget for fremtidens arbejde blev enstemmigt vedtaget. Seks temaer blev besluttet som indsatsområder i det kommende år. De seks temaer omhandler faglighed, arbejdsmiljø, politisk indflydelse, endnu bedre servicering af medlemmer og ordentlige forhold for familieplejere og på det private område.

Generationsskifte på kredskontoret
Formanden for Socialpædagogerne Midtsjælland, Jan Vium, kunne fortælle, at kredskontoret er i fuld gang med at foretage et generationsskift, men understregede, at han ikke selv var en del af skiftet – ikke denne gang.
Tre faglige konsulenter bliver udskiftet. Ole Christensen gik allerede på pension i sommer. Til nytår holder Githe Nielsen, og til sommer stopper Jette Ziebel.
Anette Krüger, Anders Skafte og Jannie Ingemann Andersen har taget over som konsulenter og Anja Eriksen som sagsbehandler. Conny Eriksen fortsætter naturligvis som konsulent og Lene Rasmussen som sekretær. 

God økonomi sikrer skiftet
Regnskabet viste, at Socialpædagogerne Midtsjælland har en rigtig god økonomi. Årsagen er primært medlemsfremgang gennem de seneste år.  Også på beskæftigelsen er der godt nyt. Beskæftigelsen ligger her i området ti procent over landsgennemsnittet. Forklaringen på dette er ukendt. De ekstra penge skal bruges til aktiviteter, der kommer medlemmerne til gode og især til at sikre et godt generationsskifte.
”Vi vil sikre en god overgang, så vi har et større lønbudget, fordi vi vil have et stort overlap mellem de nye og gamle. Dermed kan vi få suget al viden ud af de gamle. Så kan vi også frigive noget af det arbejde som Kim, Jan og jeg bruger, til det vi skal lave omkring arbejdsmiljø, den socialpædagogiske faglighed og andet,” sagde næstformand Lene Kümpel.  

Socialpædagogik er menneskeformet
Jan Vium kredsede om styrke, trivsel og tryghed i sin mundtlige beretning.
”Socialpædagogik handler ikke om at gemme sig bag et hæve-sænke-bord og ikke om at flytte tal rundt i et Excel-ark,” sagde han og fortsatte.
”Socialpædagogik foregår på den anden side af skrivebordet – i mødet med de mennesker, det hele handler om.”
Og det kræver styrke at rumme det menneskeformede. Styrken til at være noget for andre.
”Hvis vi skal koge det helt ned, så handler alt vores arbejde her i Socialpædagogerne om at skabe tryghed omkring jer og jeres arbejdsliv. Så I får styrken til at skabe tryghed for andre,” sagde Jan Vium.

Faglighed, arbejdsmiljø og en løn man kan leve af
Den vigtige trivsel handler, ifølge Jan Vium, om tre ting.
For det første handler trivsel om at værne om og udvikle den socialpædagogiske faglighed og beskytte den mod den politiske sparekniv.
For det andet handlet trivsel om et godt og sikkert arbejdsmiljø.
Og trivsel handler endelig om at kunne få hjælp, når man har brug for den ved barsel, sygdom eller fyring – og om at sikre en løn, man kan leve af.
”Vi synes, at dette er de vigtigste emner. Derfor har vi valgt at fokusere på disse tre områder i årets mundtlige beretning,” sagde han.

Stærke tillidsrepræsentanter
Fagforeningen spiller en stor rolle for, at socialpædagoger får sikret styrken til at gøre noget for andre, mente Jan Vium, og nævnte fællestillidsrepræsentanterne Kristina Fisher fra Roskilde, Karsten Stegmann fra Køge og Ida Lehrmann fra Kalundborg som nogle, der har vist styrke og opnået resultater.
”For det første viser det, at man kan skabe politiske resultater, hvis man kan vise sin berettigelse – argumentere fagligt; vise hvad vi kan, og hvor vi gør en forskel. For det andet er Kristina, Ida og Carsten alle eksempler på, at man kan blive rigtig dygtig. Når man får erfaring og bliver en del af kredsens arbejde og deltager i uddannelsesforløb i kreds og forbund, så får vi superkompetente fællestillidsfolk ud af det,” sagde han.
”Det giver stadig mening at have en rigtig forhandlingsberettiget fagforening, der sikrer og vedligeholder overenskomster og aftaler. Der er brug for solidaritet,” sluttede Jan Vium sin del af beretningen med.

Når økonomien stjæler arbejdsglæden
Lene Kümpel fortsatte den mundtlige beretning med at tale om, hvordan økonomien påvirker den socialpædagogiske faglighed og ofte udgør en betydelig begrænsning, når socialpædagoger udfører deres arbejde. Nogle kommuner prioriterer fornuftigt og lytter, når medarbejderrepræsentanter byder ind med argumenter og forslag.
Men andre benytter en kølig regnearkslogik, der ikke har øje på de mennesker, der gemmer sig bag tallene. Når det sker betaler socialpædagogerne med deres faglighed og arbejdsglæde.
”Vi oplever måske, at vi ikke har mulighed for at løse vores opgave fagligt forsvarligt og så kompetent som vi kan og gerne vil. Når det bliver rigtigt slemt oplever vi, at vi ikke længere kan se os selv og borgerne fagligt og menneskeligt i øjnene,” fortalte Lene Kümpel.

Faglighed betaler sig
Så bliver man stresset, syg eller resignerende og mister gløden. Men selvom det kan føles som om det hele dikteres ovenfra, mener Lene Kümpel, at man kan og skal gøre noget.
”Det handler om, at vi gennem vores daglige arbejde skal blive ved med at vise at faglighed betaler sig, og vise, hvor vi med vores faglighed gør en forskel. Det handler om at brænde igennem med vores fortælling om, hvad vi kan og hvad vi gør og være skarpe til at italesætte problemerne overfor de ansvarlige,” sagde hun. Og det sker allerede hele tiden, var hendes pointe.
”I leverer et fagligt kvalificeret arbejde hver dag, I italesætter jeres faglighed i samarbejdet med ledelser og andre faggrupper. Vores medarbejderrepræsentanter arbejder med og for fagligheden ind i MED systemerne – og i de sammenhænge hvor de ellers bevæger sig. Og kredsen understøtter og klæder de tillidsvalgte på til opgaven,” sagde hun.

Seks nye faglige selskaber
Som noget nyt er man i Socialpædagogernes Landsforbund i gang med at etablere seks forskellige faglige selskaber, der frem mod kongressen 2018 skal kunne tilbyde fagligt relevant medlemskab til alle medlemmer, kunne Lene Kümpel fortælle. To faglige selskaber er allerede kommet godt fra start. Det er det faglige selskab om mennesker med sindslidelser og fagligt selskab om børn og unge. Begge selskaber har i årets løb afholdt en landsdækkende konference.
”Lokalt har vi i samarbejde med selskabet om mennesker med sindslidelser afholdt en temaaften om Socialpædagogikken i psykiatrien og 1. december har vi igen et lokalt arrangement med selskabet om børn og unge med overskriften – andet end anbragt – et arrangement der både er for de anbragte børn og deres voksne, ” fortalte hun. De andre fire faglige selskaber handler om mennesker med sociale vanskeligheder og misbrug, om mennesker med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse i botilbud, om beskæftigelse, uddannelse og samværstilbud og om mennesker med senhjerneskade og demens.
Lene Kümpel afsluttede sin del af beretningen med at slå fast, at kredsen også har god mulighed for at påvirke udviklingen af faget gennem den indflydelse kredsen har med sin repræsentation i uddannelsesudvalget for den nye pædagoguddannelse på University College Sjælland.

Faglighed og arbejdsmiljø går hånd i hånd
Næstformand i Socialpædagogerne Midtsjælland Kim Christian Jensen fortsatte beretningen med at tale om arbejdsmiljø. Knaphed på ressourcer kombineret med en manglende forståelse for den tid et socialpædagogisk arbejde tager, får det ofte til at gå galt, når det gælder kvalitetsstandarder, mener Kim Christian Jensen.
”Nogle kommuner har overført principperne og niveauet for støtten, der gives til de ældre medborgere, til at være det samme for handicappede borgerne, men det går ikke, når der er tale om borgere, der skal have en kompleks social støtte,” sagde han.
Andre kommuner har indført voksenudredningsmodellen og endnu andre er på vej med at indføre metoden for at give den enkelte den bedst mulige støtte.

Andet for mindre
Men det er stadigvæk et problem, at der skal gøres mere for mindre. Holbæk kommune, kunne Kim Christian Jensen fortælle, har fundet på en spøjs form for nyskabelse, som de kalder andet for mindre.
”Men lige meget, hvad man kalder det, så gælder serviceloven stadigvæk, selvom nogle kommuner har valgt at deponere kommunens selvbestemmelse til minimumsafgørelser i Ankestyrelsen, ” sagde han.
Mere for mindre fratager socialpædagogerne muligheden for at gøre et ordenligt arbejde, mente han.

Anerkendelse og indflydelse sikrer bedre arbejdsmiljø
Andre steder går det bedre. Det er tilfældet på Bo- og Støttecenter Odsherred, hvor socialpædagogerne er med til at udfylde voksenudredningsmodellen.
”Det er en indflydelse, hvor den socialpædagogisk faglighed får en afgørende betydning for den enkelte borger – det giver simpelthen en bedre kvalitet” sagde Kim Christian Jensen.
Vores faglighed kommer i spil, og det er en klar anerkendelse af det observationsarbejde, der gøres. Denne anerkendelse og direkte indflydelse på vores eget arbejde er en af vejene til et bedre arbejdsmiljø,” sagde han.

Vold og trusler på arbejdet
En anden trussel mod arbejdsmiljøet er de endeløse forandringer på det sociale områder med eksempler flere steder i kredsen, hvor omstruktureringerne er gået så hurtigt, at der end ikke har været tid til at give den nye arbejdsplads et navn. Og endelig er der socialpædagoger, der oplever vold og trusler på arbejdet, hvilket er helt uacceptabelt.
”Det er meget vigtigt, at vi får det at vide på kredskontoret, så vi kan hjælpe mest muligt med at få de dårlige arbejdsvilkår stoppet. Her er det vigtigt, at vi står sammen om arbejdsmiljøet, og at ansvaret ikke overlades til den enkelte,” sagde Kim Christian Jensen.

Den samarbejdende TRIO
Vejen frem for det gode arbejdsmiljø er mere samarbejde på arbejdspladserne, mener Kim Christian Jensen.
”Som fagforeningen vil vi understøtte dette ved at implementere den strategi for arbejdsmiljø, som vi har vedtaget i Forbundet. Vi vil fortsætte med at holde inspirerende møder for blandt andet TRIO’erne. I det hele taget vil fokus på arbejdsmiljøet og faglighed betyde et større samarbejde med arbejdspladserne, mellem medlemmer og kredsen,” sluttede Kim Christian Jensen sin del af beretningen af.

Efterlyser mere markant holdning
Hermand Pedersen mente i den efterfølgende diskussion, at beretningen var for ”blød og venlig”.
”Når I snakker om indflydelse i beretningen bruger I hele tiden dialog. For jer handler indflydelsen om dialog – ikke om kamp. I det man siger kamp, ved man, hvad man arbejde for. Men så kan det være man skal gå i dialog om kun at få 90 procent,” sagde han og fortsatte.
”Jeg savner også solidariteten i beretningen. I socialpsykiatrien var vi i en strejke i 10 dage på grund af et arbejdsmiljø, hvor en kollega, et FOA-medlem, blev dræbt (på Lindegården, red.).”

En kamp om ord
Jan Vium mente ikke, at der er tale om en uenighed, men at det mere er et spørgsmål om, hvad man lægger i ordene.
”Jeg tror dybest set ikke, at vi er så uenige. Det er, hvad man lægger i ordene. Hvorvidt velfærdsalliancen er i kamp eller dialog er et spørgsmål om ord for mig, ” sagde han.
”Vi er en forhandlingsberettiget organisation med respekt for det aftalesystem, vi har i Danmark,” sagde Jan Vium som kommentar til situationen omkring Lindegården, som organisatorisk ligger under Københavns kommune, selvom institutionen geografisk ligger i Midtsjællands kreds. Det begrænser kredsens muligheder for lovlige støtteinitiativer.

Kamp eller dialog
”Jeg savner også lidt jeres solidaritet i vores situation, hvor vi skal spare 240 millioner kroner. Hvad vil I gøre for at hjælpe os,” sagde anden socialpædagog, ansat i Holbæk kommune.
Socialpædagogerne Midtsjælland har, ifølge Lene Kümpel, allerede gjort noget.
”I forbindelse med omorganiseringerne af kerneområderne og åbning af budget 16 før sommerferien, skrev jeg blandt andet til udvalgte politikere og udvalgsformanden og forsøgte den vej at påvirke og give dem et andet grundlag for deres beslutninger. Havde det nogen effekt? Lykkedes det? – jeg ved det ikke.  På det tidspunkt troede jeg, at det ville have større effekt at gå den vej, end hvis jeg gik ud i åben konflikt. Jeg har i dag sendt et åbent brev til byrådsmedlemmerne, hvor jeg fortæller, at vi betaler for de varslede besparelser med vores faglighed og vores arbejdsglæde. At de borgere vi arbejder for betaler med deres livsmuligheder. Vi er der – måske ikke synligt nok, men jeg lover jer, vi vil gøre os umage,” sagde Lene Kümpel og opfordrede alle fra Holbæk kommune til at møde op foran rådhuset i Holbæk den 5. oktober for at protestere mod de voldsomme besparelser.
Generalforsamlingen med 49 fremmødte socialpædagoger vedtog enstemmigt både beretningen og forslaget for fremtidens arbejde.

Torben Jensen Prisen
Torben Jensen Prisen gik i år til Dansk Forsorgshistorisk Museum som ligger på det tidligere Andersvænge i Slagelse. Jan Vium begrundede valget med at museet fortæller de åndsvages historie og giver større viden og forståelse gennem en formidling, der sætter historien i et nutidigt lys, så historien aldrig skal gentage sig.
Henning Jahn fra Dansk Forsorgshistorisk Museum takkede for prisen.
”Jeg er så heldig, at jeg arbejdede sammen med Torben Jensen og han var en ordentlig mand. Pengene kan vi godt finde ud af at bruge. De skal bruges til at gøre udstillingen endnu bedre., ” sagde han blandt andet. Og så lovede han at lave et arrangement specielt for Socialpædagogerne Midtsjælland.

Henning Jahn fra Dansk Forsorgshistorisk Museum takkede for prisen og lovede til gengæld et arrangement specielt for Socialpædagogerne Midtsjælland

Torben Jensens Pris er opkaldt efter den første forbundskasserer i Socialpædagogernes Landsforbund, Torben Jensen, som var kendt for at opføre sig “ordentligt” i ordets oprindelige og bedste betydning.

Den gives for det gode og ordentlige arbejde i Torben Jensens ånd. Det kan være en medlemsgruppes deltagelse i en debat, et særligt udviklingsprojekt, en faglig indsats eller noget helt andet som gør os stolte af at være socialpædagoger.

Torben Jensen prisen er på 10.000,- kroner og kan bruges til en aktivitet eller doneres til et særligt formål efter prismodtagerens ønske.