Nyt julemærkehjem giver 20 socialpædagoger stillinger
”Vi glæder os vildt meget,” siger forstander Henrik Bøtkjær her sammen med viceforstander Marlene Lund. Julemærkehjemmet Liljeborg vil stå klar til det første hold børn til november.
Af Martin Hammer
Julemærkehjemmene hjælper børn, som mistrives eller mobbes. Gennem ophold på 10 uger opbygger børnene en ny sund livsstil og får en ny selvtillid. Ventelisten på hjemmene har længe været på over et år. Men til efteråret åbner det femte julemærkehjem, Liljeborg, i Himmelev i Roskilde. En donation fra Liljeborg Koncernen som Pandorastifter og milliardær, Winnie Dahl, står bag, sikrer både om- og tilbygning, samt de første fem års drift af julemærkehjemmet Liljeborg.
Arbejdsplads for flere socialpædagoger
Hvert år vil 240 børn kunne komme på ophold på Julemærkehjemmet Liljeborg. Det første hold børn på 12 får ophold fra den 5. november. Når julemærkehjemmet er kommet i fuld drift, vil der være 48 børn på hjemmet ad gangen. Julemærkehjemmet bliver samtidig bliver rammen om 35 nye arbejdspladser, hvoraf tyve stillinger besættes af socialpædagoger. 13 socialpædagoger skal arbejde med børnene i døgnstillinger, tre socialpædagoger har fået lederstillinger, og endelig er fire pædagoger blevet ansat i en ny efterværns- og udviklingsafdeling.
Foruden socialpædagoger, er ansat tre professionsbachelorer i ernæring og sundhed, andet køkkenpersonale, samt pedel, og fem lærere kommer til at stå for børnenes skolegang under opholdet. Ansættelserne er kommet på plads over sommeren.
En populær arbejdsplads
Forstander Henrik Bøtkjær og viceforstander Marlene Lund kommer direkte fra Julemærkehjemmet Skælskør, hvor Henrik Bøtkjær var forstander og Marlene Lund afdelingsleder. De har skullet sammensætte de nye teams på hjemmet. Alene til de socialpædagogiske stillinger fik de 781 ansøgninger. Der er flere grunde til at stillingerne er så eftertragtede.
”Som medarbejder får du en følelse af, at du har gjort noget godt,” fortæller Henrik Bøtkjær.
”Her møder du taknemmelige børn og forældre, og du får kontant afregning for dit arbejde,” fortæller Henrik Bøtkjær.
Omstruktureringer og besparelser i det offentlige kan være en anden forklaring på den store søgning.
”Nogle ønsker at arbejde her, fordi det er privat regi. Vi er ikke så pressede i forhold til normeringen, og der er ikke konstante omstruktureringer,” siger Marlene Lund.
Endelig peger de begge på, at stedet ligger centralt tæt på København og at julemærkehjemmene i øvrigt er en god fortælling og har et godt ry.
Nye team skal op at køre
Men det tager, ifølge Henrik Bøtkjær, tid at få medarbejderne kørt ind og opnå et fælles pædagogisk syn. Derfor er også afset fire uger til introduktion.
”Ved ansættelserne har vi lagt vægt på at sammensætte team, der vil kunne fungere sammen. Vi har gået efter at ansætte mange med en del pædagogisk erfaring – herunder flere fra døgnområdet. Og nogle stykker som har arbejdet med lidt tungere grupper,” fortæller Henrik Bøtkjær, som fremhæver at Liljeborg får det bedst uddannede personale blandt samtlige julemærkehjemmene.
”Men vi har også ambition om at blive det bedste julemærkehjem. Det er vores mål,” siger han.
Godt arbejdsmiljø med tydelig ledelse
Grundlaget for at lykkes hænger sammen med et godt arbejdsmiljø.
”Hvis der er rart at være, bliver man også en bedre pædagog, siger Henrik Bøtkjær.
Han mener, at det er vigtigt, at rollerne bliver aftalt og at der er en tydelig ledelse, der har holdninger. Den flade struktur fungerer ikke her.
”Vi bruger ledelse og følgeskab, hvilket betyder, at ledelsen træffer en beslutning og bakker medarbejderne op i udførelsen. Når det fungerer giver det et bedre pædagogisk arbejdsmiljø, ” siger han og tilføjer, at ledelsens beslutninger dog skal kunne forklares fagligt.
Pædagogikken er nedskrevet i en håndbog og bygger på narrativ pædagogik og miljøterapeutisk teori som gennemgående forståelsesramme.
Nyt videncenter
Fire pædagoger er ansat i et nyt videnscenter, bestående af en efterværns- og udviklingsafdeling, som skal undersøge, hvad opholdet betyder for børnene over længere tid og hvordan en målrettet efterværnsindsats bedst kan fungere. Videnscentret skal udvikle julemærkehjemmets nuværende metoder i hele forløbet – både før, under og efter opholdet.
Det er meningen, at alle julemærkehjemmene skal kunne trække på videncenterets erfaringer. Opgaverne for den nye afdeling bliver også at virke som brobygger mellem familien og kommunen for at sikre og fastholde livsstilsændringen.
Styrket efterværn og udvikling af metode
Videncentret vil arbejde med fem års efterværn for en del af børnene og undersøge, hvordan de bedste resultater opnås.
”Det er egentlig en kommunal opgave at følge op efter et ophold. Men hvad sker der? ” spørger Henrik Bøtkjær. Han har en klar forventning om, at efterværnet kan opnå forbedrede resultater.
”Forældrene stiller ikke de krav, de har ret til. Vores udvidede efterværn kan bruges til at sparke døren ind.”
Julemærkehjemmet Liljeborg kommer til at dække 23 kommuner og videnscentret vil arbejde med et udvidet efterværn i 11 kommuner og sammenligne effekten.
Troværdig viden og dokumentation af effekt
”Vi kommer til at ringe på døren og undersøge, hvordan det går. Både med hensyn til de hårde facts som, om julemærkebørnene efterfølgende får børn, kærester, uddannelse, men også undersøge deres oplevelse af livskvalitet,” siger Henrik Bøtkjær.
Videncentret bliver underlagt videnskabelige kriterier og det overvejes, at tilkoble ekstern forsker for at resultaterne bliver valide.
”Vi vil få nogle data, vi ikke har i dag. Vores nye viden skal bruges til at udvikle og forbedre konceptet for vores julemærkehjem, ” fortæller Henrik Bøtkjær, som glæder sig over at få dokumenteret julemærkehjemmenes resultater. Både Henrik Bøtkjær og Marlene Lund er mere end overbeviste om, at indsatsen til fulde nytter.
”Om ikke andet, kan ingen tage de oplevelser og sejre børnene får hos os i de ti uger fra dem igen, ” understreger Henrik Bøtkjær.
