Kommunen overtager roret
Samsø Kommune har overtaget færgefarten mellem Samsø og Jylland. Det viste sig, at kommunens kontrolbud kun var halvdelen af den pris, kommunen opnåede ved sidste udbud. Så nu har kommunen oprettet sit eget rederi og bestilt en ny, større færge.
Af Martin Hammer
[ny færge på vej] Indtil havnene i Hou og Sælvig er blevet udvidet, har Samsø Rederi chartret den gamle færge Ane-Læsø. En ny og større færge er på vej, der som den første færge herhjemme sejler på biogas. Den får plads til 160 biler og 600 passagerer og forventes leveret inden årsskiftet.