Fagets egentlige kerne

Socialpædagogerne i henholdsvis kreds Midtsjælland og Storstrøm afholdt et todages kursus om fag og arbejdstid. Engagementet var enormt og diskussionslysten stor blandt de fremmødte tillidsrepræsentanter

 

 

 

Af journalist Martin Hammer

Med kommunalreformen i 2007 forsvandt amterne. Kommunerne overtog en del af amternes opgaver, men mange højt specialiserede tilbud til borgere måtte lukke.
“Dermed blev det sværere for socialpædagoger at forklare deres faglighed præcist og kort. Andre faggrupper tog over. Og samtidig kom den økonomiske afmatning. Det gav et ønske om at rette fokus på faget,” forklarede næstformand hos Socialpædagogerne, Verner Pedersen, om udviklingen af de socialpædagogiske visioner, der er resulteret i 8 pejlemærker for den socialpædagogiske kernefaglighed. Det skete da Socialpædagogerne i henholdsvis kreds Midtsjælland og Storstrøm afholdt et fælles todages TR møde i Roskilde den 18. og 19. april 2016.

Fra kerneydelse til kerneopgave
Professionsforsker Bent Madsen fra InklusionsAkademiet fortalte om det socialpædagogiske fags kerne. Det har han også gjort tidligere. Første gang det skete var i Aabenraa i 1984.

“Jeg siger det samme i 2016,” startede Bent Madsen sit oplæg for straks at dementere sig selv – delvist.

“Den socialpædagogiske kerne forandrer sig ud fra samfundets udvikling. Målgruppen ændrer sig. Men noget af kernen forandrer sig ikke, en kerne af metoder, og værdier med anerkendelse og arbejdet med relationer og fællesskaber, er forblevet de samme,” uddybede han.

Speciel eller social
Der er, ifølge Bent Madsen stor forskel på, om man taler om specialpædagogik eller socialpædagogik. Begreberne har vidt forskellige rødder.

“Specialpædagogik har kun ansvar for et delperspektiv, mens socialpædagoger indgår i omsorg for det hele livsperspektiv,” sagde han.

“Socialpædagogik handler om at leve forskelligt i verden – ikke i forskellige parallelverdener. Dem socialpædagoger har med at gøre har et skæbnefællesskab. De unge der bliver anbragt eller voksne i botilbud kan ikke bare melde sig ud. Alt foregår indenfor nogle rammer, og det giver nogle begrænsninger, men giver også nogle muligheder.” 

Socialpædagogerne på almenområdet
Med nutidens store ønske om inklusion, har socialpædagogisk, ifølge Bent Madsen, fået sit store øjeblik. De inkluderede børn skal nu have et trygt og stabilt læringsmiljø.
”Inklusion er den største udfordring for folkeskolen. Folkeskolen er god til at håndtere faglig diversitet, men den kan ikke håndtere den sociale diversitet, og denne diversitet indeholder et stort konfliktpotentiale,” sagde Bent Madsen, der betegner det som en meget ulykkelig situation for de udsatte børn, at skolerne endnu mangler erfaringer i at rumme forskelligheder.

Bent Madsens oplæg generede en masse spørgsmål og stor diskussionslyst blandt de fremmødte socialpædagoger

Den politiske detaljestyring
Bent Madsen kom også ind på socialpædagogikken som arena for samfundsmæssige værdikampe. Det er især styret af skandalerne og krav til pædagogikken er styret af skandaler.  Hvad politikerne finder på, er der forholdsvis frit spil for.

“Denne politisk detaljerede regulering af mål og metoder for socialpædagogikken på afstand, går det ud over fagligheden,” mener Bent Madsen. Der går moral i det, når beboere på institutioner overfalder personale og spørgsmålet bliver, om de kriminelle får deres velfortjente straf.

“Hjælper det at straffe udsatte? Nej, men det gør ikke noget. Bare de får deres straf.”

Socialpædagogernes særlige udfordring
Socialpædagoger har en særlig udfordring i at kommunikere den værdi de skaber for borgere og samfundet.

Sygeplejersker og læger kan referere til hospitalet, når de fortæller om deres praksis. Folkeskolelærere har skolen i ryggen.

“Det er institutioner, som folk kender og som offentlighed har en almen kendskab til. Socialpædagoger bliver nød til at nævne målgruppen – hvem de arbejder med, før de kan forklare, hvad de laver. I skal blive meget bedre til at fortælle om jeres værdi for samfundet,” siger Bent Madsen.

Socialpædagogerne og samfundets værdier
Socialpædagoger kæmper, som Bent Madsen ser det, for retfærdighed og en lighed i praksis rettet mod mennesker i udsatte positioner.

“Ingen ønsker at være udsat. Alle ønsker at deltage og gør deres bedste for at kunne. Men det man er afskåret fra at deltage i, kan man ikke lære. Velfærdsamfund er på vej til at blive en konkurrencestat, hvor kun et system tæller – det er uddannelse og arbejdsmarked. Det er det, man bliver målt og vejet på. Fritidsliv, kulturliv, og familieliv tæller ikke. Det er nærmest kriminelt, hvis man ikke stiller sine få ressourcer til rådighed for samfundet,” sagde Bent Madsen.

Socialpædagogisk praksis – en dna-profil
Det socialpædagogiske arbejde kan godt planlægges, men resultatet kan ikke uden videre forudsiges. Intet er, ifølge Bent Madsen, sværere at regulere end et menneskes hverdagsliv.

“Mennesker er noget af det mest uforudsigelige og gudskelov for det,” sagde han. Der er flere handlemuligheder end man kan nå at overskue i en kompleks situation. Man kan gøre meget forskelligt i en given situation, men mulighederne afhænger i situationen af de menneskelige relationer. Den socialpædagogiske opgave handler om det hverdagsliv, som borgerne skal lære at mestre.

Fokus på egen praksis
Den komplekse situation med mange valgmuligheder, som er afhængige af relationer betyder også, at man ikke bare kan overføre erfaringer fra en kommune til en anden.

“Det betyder ikke, at man ikke skal arbejde evidensbaseret, men det betyder, at man skal være helt på det rene med at det, som virker i en kommune, vil have en anden virkning i en anden kontekst. For det man gør, er afhængigt af person, tid, relation og kultur,” sagde Bent Madsen.

Det er egen praksis frem for bedst praksis.

“Det man ved virker er, at medarbejderne er engagerede, har indflydelse og bidrager til udviklingen. Det er godt med de længere forløb, hvor ledelsen bakker op, så der er rum til at arbejde med de metoder, og så det hele ikke bare går op i drift,” sagde han.

New public management – et stort flop
Politikerne forsøger at styre det socialpædagogiske område på distancen med nogle metoder. Men det går, ifølge Bent Madsen, ud over udviklingen og hverdagen og rammer især de svageste.

“Resultatbaseret målstyring virker ikke efter hensigten, men går ud over de svageste. Det at møde mennesker er svært at målbeskrive. Resultatbaseret målstyring ender med, at man tager de laveste frugter først. Men så risikerer man at glemme de mest krævende, for de tæller ikke så meget i regnskabet i forhold til, hvad de koster. Det bliver til stor skade for dem, der allermest har brug for det, når man regulerer socialpædagogikken fra et styringsmæssigt politisk niveau. New public management er et stort flop,” sagde Bent Madsen og tilføjede.

“Politikerne behøver ikke at gøre det, som virker. Det skal ikke være for nemt at være arbejdsløs, og vanskellige børn og unge har godt af at blive straffet hårdt. Det virker ikke, men politikernes beslutninger er styret af skandaler.”

Fortæl om egen værdi og betydning
Bent Madsen afsluttede sit foredrag med en opfordring til socialpædagogerne til at fortælle omverdenen, hvilken værdi deres arbejde giver.

“I dag er det sådan, at hvis noget ikke er formidlet og dokumenteret, så har det næsten ikke fundets sted,” sagde han og fastslog.

“Ingen ville bryde sig om et samfund uden socialpædagoger.”

Ånden i Serviceloven
Lektor i socialret og jurist Karen Elmegaard har læst serviceloven fra ende til anden. Hun tog over fra Bent Madsen og fortalte, om de principper loven hviler på. Det er disse principper, samt nogle af afgørelserne fra ankestyrelsen, der bestemmer reglerne i serviceloven.

Det første princip serviceloven hviler på, er princippet om selvforsørgelse.

“Man skal sørge for sig selv og sine,” fortalte hun.

“Det er på grund af det princip, at alle de diskussioner om man reelt er enlig forsørger, udgår. Det første kommunerne ser på er, om der er nogle, der har forsørgerpligten. Har man råd, skal man selv betale for alle ydelser.”

Kompensation for handicap
Det næste princip handler om kompensation til folk med handicap. Handicapretslig ydelse skal der ikke betales for, fordi handicappede skal kompenseres, så de i princippet stilles lige med ikke-handicappede.

“I den forbindelse er der et andet princip, nemlig et forbud mod dobbeltkompensation,” fortalte Karen Elmegaard.

”Det betyder for eksempel, at en funktionsnedsat ikke både kan få en el-scooter og en handicapbil og gratis offentlige transport.”

Hvem skal nu betale
Endelig fortalte hun om sektoransvarlighedsprincippet, som betyder, at den myndighed, organisation eller virksomhed, som har ansvaret for at levere ydelser eller service til borgerne i almindelighed, har en tilsvarende forpligtelse til at sikre og finansiere, at disse ydelser er tilgængelige for handicappede.

“Den bestemmelse giver alle de diskussioner om, hvem skal betale for eksempel for en kørsel. Er det kommunen eller sygehuset?” spørger Karen Elmegaard.

Igen – dokumentér alt
Karen Elmegaard kom også med en opfordring til de fremmødte socialpædagoger.

Beskrivelser af borgeren er meget vigtig dokumentation i forhold til de sager, der kører i ankestyrelsen. Alt for ofte er en sag ikke ordentligt belyst.

“De beskrivelser af dagligdagen, I kan lave, er ofte mere værd end hvad en ekspert eller læge siger. Men nogle gange når jeres beskrivelser, af den ene eller anden grund, ikke frem,” fortalte hun.

Til begge foredragsholdere var spørgelysten enorm og diskussionerne fortsatte til middagen og sent ud på aftenen inden deltagerne gik til ro for at kunne deltage til næste dags arrangement, blandt andet, om de nye arbejdstidsregler.

Hvad har du fået ud af førstedagen af dette TR møde? 

Katja Topp – arbejder med voksne udviklingshæmmede i ITC Roskilde som skovhjælper i Boserup skov.
At vi socialpædagoger altid har fokus på borgerens kompetence og ser tingene ud fra deres vanskelligheder. Det som er unikt med os, er især arbejdet med relationer. Bent Madsen sagde, at vi ikke er gode til at fortælle, hvad vi er gode til. De bløde værdier er svære at beskrive. Jeg arbejder med hjerneskadede. Mange af dem er vant til at andre bestemmer over dem, så når vi giver dem mulighed for selv at bestemme, understøtter vi borgeren langsomt i at nærme sig sine egne mål. Jeg er også blevet bekræftet i, at det vi gør, er top-top i det daglige arbejde. Det er vigtigt at møde kolleger, andre tillidsrepræsentanter og bestyrelsen og udvikle et fællesskab.

Susanne Svendsen – Socialtilsyn Øst i Holbæk
At den socialpædagogiske praksis er en proces, men en ikke lineær proces. Jeg hører og snakker med kolleger og opnår en større forståelse. Vi arbejder med anerkendelse, og det er en snørklet vej, der ikke helt kan planlægges, men hvor man kan stille sig selv til rådighed. Vi kigger på egen praksis og sociale relationer.

Jeg kom lidt i krydsild om Socialtilsynet. Men det er også godt, for jeg vil gerne udbrede oplysninger om Socialtilsynet. Det er godt at mødes med andre socialpædagoger og være en del af fællesskabet og forstå deres synspunkter. Jeg får input som gør, at jeg bliver
mere nuanceret. Vi socialpædagoger har altid haft noget unikt. Det anerkendende for eksempel og det uanset, hvordan borgerne ellers opfører sig. Udgangspunktet er den enkelte borger og vi er ikke dømmende. Vi undersøger ud fra borgerens perspektiv.
Det er spændende at mødes i kredsen og bestyrelsen. Socialpædagogerne er i udvikling og vi vil gerne byde ind og vi var meget engagerede og havde stor spørgelyst under foredragene i dag.

Martin Nielsen – Næstved Sociale Virksomhed.
Bent Madsen har meget godt fat i, hvad socialpædagoger laver. Han har en god forståelse af faget og vores værdier og han er god til at sætte ord på og gøre det levende. Jeg har været socialpædagog i 13 år og er aldrig blevet præsenteret for ideerne bag lovene som Karen Elmegaard fortalte om. Det er vigtigt at vide baggrunden, fordi vi gør flere ting ud fra lovgivningen.

Rene Hansen – Skolehjemmet Skovgaarden i Fuglebjerg
Jeg synes, at det har været nogle gode dage og spændende oplæg. Vi skal gøre vores arbejde og betydning mere tydelig og blive bedre til at dokumentere arbejdet og vores resultater.

Ole Lunding – Børnespecialcenter 1 i Holbæk
Rigtig dejligt med det første indslag. Det var spot on. Det fangede mig og jeg tænkte, om han mon også kunne komme ud på min arbejdsplads og fortælle.

Vi skal anerkendes for vores arbejde. Politikerne laver en udvikling, der går for hurtigt. Det skal vi have ændret, så alt ikke går så hurtigt, at det ikke kan blive forankret. Det som eventuelt kunne bruges, eksisterer i så kort tid, at det ikke når at blive godt. Kernefagligheden kan give os et fælles ståsted og den diskussion skal vi også have ud på arbejdspladserne. Vi skal blive bedre til at sælge os selv og det vi kan, som også næstformanden (Verne Pedersen, red.) sagde. Så er det også vigtigt, at det ikke bare bliver en kamp for at fastholde arbejdspladser, men om at overtage det fælles. Det sidste kan godt drukne lidt.