Ejendomsledere er snart historie
Københavns Kommune vil spare ved at lade et centralt gårdmandskorps løse de tekniske serviceopgaver.
Af Martin Hammer
De københavnske skoler skal spare over 15 millioner kroner på det tekniske serviceområde.
Men opgaverne vil blive udført lige så godt i fremtiden, mener børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S), der henviser til det gårdmandskorps, som i dag klarer serviceopgaverne på daginstitutionsområdet.
“Det er en fordel, at modellen er simpel, men som altid er der tale om en balancegang, som vil blive diskuteret af de skoler, som får færre penge,” siger han.
Næsten frivilligt
Gårdmandskorpset skal næste år give tilbud på den tekniske service på skolerne. Det er frivilligt, om den enkelte skole tager imod, men skolerne vil kun få det beløb, som gårdmandskorpset har tilbudt for opgaven.
30 gårdmænd, og det vil fjerne laget af tekniske ejendomsledere. Det giver en besparelse, mener Michael Christensen, der er teamleder ved Budget og Regnskab og Ungdomsforvaltningen.
Besparelsen sker ved stordriftsfordele, når man har en fælles maskinpark og kan trække på flere folk forklarer han.
Aner ikke en bønne
Claus Windfeld, faglig sekretær i FOA1, er ikke i tvivl om, at besparelserne vil kunne mærkes.
“Budgetmodellen bærer præg af, at de, som har lavet den, ikke aner en bønne om, hvordan man arbejder på en skole. Modellen tager slet ikke stilling til de opgaver, den enkelte skole har, og fordelingen skolerne imellem kommer derfor til at virke tilfældig,” siger han.
Skolen vil forfalde
Kirsebærhavens Skole skal spare en tredjedel af budgettet på det tekniske område.
Besparelserne på de københavnske skoler vil ramme skævt og tilfældigt. Det er Kirsebærhavens Skole i Valby et godt eksempel på. Sagen er, at det største beløb til skolerne bevilges efter antallet af elever, men for det tekniske servicepersonale er det arealet og bygningernes stand, der bestemmer, hvor meget arbejde der er.
For Kirsebærhavens Skole betyder det, at der til næste år vil være 368.515 kroner mindre til det tekniske område. Fremover får skolen kun råd til at have to ansatte til at ordne det, som i dag klares af tre.
“Vi vil få hverdagen til at hænge sammen, men skolen vil forfalde,” vurderer teknisk ejendomsleder John Bodin.
Færre tilskud
En væsentlig grund til, at Kirsebærhavens Skole mister så meget, er, at skolen har store udearealer. Hvis udearealerne overstiger 15.000 kvadratmeter, får skolen 85.000 kroner. Og det er maksimum.
“Kirsebærhavens Skole har 24.000 kvadratmeter med en masse græs og hække, som kræver meget arbejde hele sommeren,” fortæller John Bodin. Skolen mister også penge, fordi en række tilskud forsvinder. Der gives ikke længere ekstra for skolens tandklinik og for vuggestuen, småbørnscentret og dagplejecentret, som Kirsebærhavens Skole huser. Det er også slut med tillæg for weekendåbent og aftenåbent.
Ifølge budgetmodellen vil kommunen spare 3,8 millioner, hvis skolerne afskaffer aftenbemandingen og installerer automatiske låsesystemer.
“Men den mand, som lukker skolen i dag, sidder jo ikke på hænderne, indtil skolen skal låses af,” påpeger John Bodin.
“Udendørsarealer vil blive sjoflet,” siger teknisk ejendomsleder John Bodin. Til næste år får han ikke tid til at rense regnvandsbrønde og tagrender. Det kan blive dyrt, da skolen ligger lavt og derfor er udsat, når det regner meget.
Sådan beregnes budgettet
Skolerne tildeles midler på denne måde:
Et grundbeløb på 150.000 kr.
Et tillæg på 85.000 kr. til skoler med udearealer større end 15.000 kvadratmeter.
En sats pr. elev
Så meget skal spares
15,1 millioner skal skæres på det samlede budget på det tekniske område. Efter høringssvarene lægges der dog op til at tilføre området 2 millioner på grund af ekstra omkostninger som følge af skolereformen.
Sådan skal det ske
4,7 millioner spares ved effektivisering.
3,8 millioner spares ved at afskaffe aftenbemandingen.
6,6 millioner overføres til kommunens centrale rengøringssektion, som fremover skal stå for rengøringen
