Høj faglighed sælger

Fra plejehjem til hjem med pleje. Det socialpsykiatriske botilbud Solvang i Lejre kommune har systematisk arbejdet med kompetenceudvikling

Satsningen på uddannelse og høj faglighed har også betydet et mere interessant arbejde, mener leder på Solvang Anne Røder og tillidsrepræsentant Merete Torndyb (til højre)

Af journalist Martin hammer

Fagligheden prioriteres på Solvang. Omkring halvdelen af personalet har en pædagogisk uddannelse og resten en sundhedsfaglig. Alle får som minimum den etårige kognitive grunduddannelse. Så er udgangspunktet det samme i de tværfaglige teams – både i det daglige og når der skal superviseres. Men uddannelse og faglighed har ikke altid stået i centrum.

Service på endestationen
“Det var som om tiden havde stået stille herude på landet,” fortæller Anne Røder om dengang hun tiltrådte som leder på Solvang efter kommunalreformen i 2007. Dengang fungerede stedet som et gammeldags plejehjem med kun tre ansatte pædagoger – resten var sundheds- og omsorgspersonale og halvdelen af dem ufaglærte.

“Tankegangen var, at Solvang var en endestation. Beboerne skulle have det godt og serviceres,” fortæller hun. “Så man gjorde rent på deres værelser, lavede mad til dem i centralkøkkenet, og hvis de manglede toiletpapir, hentede man det fra depotet.”

Fokus på egne ressourcer
Selvom personalet handlede i en god mening, mener Anne Røder, at det, at stille krav også er at vise respekt, og respekten for beboerne har siden været en rød tråd for hende.

“Alle kan noget, uanset hvor dårlige de er. Men nogle skal have hjælp til at finde det,” fortæller hun. Det er her den pædagogiske faglighed kommer ind. Når ansatte stoppede, udskiftede Anne Røder dem lige så langsomt med pædagogisk personale.

Herre i eget hus
I dag laver beboerne selv deres mad og de er ansvarlige for rengøringen. For nogle har det været en svær udvikling at vænne sig til at blive herre i eget hus, oplevede socialpædagog og TR, Merete Torndyb, der har været ansat på Solvang siden 2007.

“Mange var vant til at blive vartet op og mente, at vi var ansatte til at gøre rent for dem. Og de pårørende kunne undre sig over, at beboerne nu skulle betale for alt selv.”

I dag har beboerne en huslejekontrakt, betaler husleje og er selv med ude at handle ind.

På borgerens vilkår
Solvang har udviklet sig fra et traditionelt plejehjem til et social psykiatrisk bofællesskab. Personalet bestræber sig på, at møde borgeren, hvor de er og hjælper dem til at forbedre deres liv uden at blande sig i, hvordan de vil leve det. Det kræver mere fleksibilitet, rummelighed og ganske få regler.

“I hverdagen skal vi støtte og vejlede beboerne med udgangspunkt i den enkeltes situation, så de bliver i stand til at videreudvikle egne ressourcer og bedre til at mestre eget liv. Men det skal ske i respekt for deres privatliv,” siger Merete Torndyb.

Skurvogne til de skæve
Mange af beboerne på Solvang er svært psykiske syge og flere har dobbeltdiagnoser.

“Vi har stofmisbrugere, alkoholikere, hjerneskadede, udadreagerende og sent udviklede. Nogle har også fysiske funktionsnedsættelse – så det er en bred palet,” siger Anne Røder. Det kræver meget viden og ekstra rummelighed.

Anne Røder er ved at anskaffe en beboelsesvogn til en borger, som har boet i skurvogn hele sit liv.

“Så kan de får lov til at leve deres skæve liv. Vi blander os ikke i, hvordan de vil leve det.”

En god investering
Kun fire beboerne kommer fra Lejre og resten af de 33 beboere fra andre steder i landet. “Kommunerne har fokus på, hvad de får for pengene og der er en konkurrence, hvor det gælder om at være dygtig. Kommunerne stiller højere krav og vil se dokumentation for, at det nytter,” fortæller Anne Røder, som mener, at det høje uddannelsesniveau er en forudsætning for den høje kvalitet.

Hvis fagligheden ikke havde fået det løft gennem uddannelse, mener Anne Røder, at Solvang var forblevet et plejehjem for alkoholikere og i dag ville få langt færre bevillinger end nu.

Bedre arbejdsmiljø
Anne Røder og Merete Torndyb er enige i, at det høje faglige niveau også betyder et mere spændende arbejde.

“Magter du arbejdet og føler du, at du kan handle, fordi du har redskaberne, får du også et bedre arbejdsmiljø,” fortæller Merete Torndyb.

“De faglige kompetencer gør arbejdet mere interessant og giver mindre sygefravær og færre konflikter, ” siger Anne Røder, og pointerer, at personalet også er uddannet i konflikthåndtering.

Sikret til fremtid
Arbejdet med at hæve det faglige niveau slutter dog ikke.

“Vi bliver aldrig færdige med at udvikle os,” fortæller Anne Røder.

“Det er nødvendigt stadig at kigge i spåkuglen og se, hvad kommunerne efterlyser og blive gearet til det”

Der kommer flere hjerneskadede til Solvang og derfor er Anne Røder begyndt at sende medarbejdere på efteruddannelser indenfor dobbeltdiagnoser og neuropædagogik.

“Så er vi bedre rustet til fremtiden,” siger hun.

Oprust selv – med den kommunale kompetencefond kan virksomheder fra i år få op til 25.000 kroner per medarbejder til uddannelse.

Den Kommunale Kompetencefond er etableret ved overenskomstforhandlingerne i 2013 af KL sammen med Socialpædagogernes Landsforbund sammen med en række andre fagforeninger. Læs mere
http://www.denkommunalekompetencefond.dk/

Socialpædagogerne Midtsjællands nyhedsbrev januar 2014