Bakkegården møder de kriminelle med respekt og ligeværd
Skoleleder John Kongsgart (ikke på billedet), pædagog og tillidsrepræsentant Louise Rask Poulsen , pædagog Kenneth Svendsen, og ledelses- og kvalitetskonsulent Jan Alder var sammen til Nordisk konference, Courage in Social Work 2015
Af journalist Martin Hammer
Bakkegården er en landsdækkende sikret institution specialiseret i mentalt retarderede unge med kriminel adfærd. Personalet arbejder med et menneskesyn baseret på ligeværd. De gode resultater kommer ved at møde de unge, hvor de er og med en anerkendende og omsorgsfuld tilgang skabe relationer. Fire medarbejdere fra Bakkegården fortalte på Nordisk konference, Courage in Social Work 2015 i Helsinki, om deres arbejde
Bakkegården i Odsherred består af åbne og sikrede afdelinger, samt forskellige særforanstaltninger. De sikrede pladser bruges blandt andet til varetægtsfængslede, der venter på en dom. I de åbne afdelinger befinder sig unge med kriminel adfærd, som er uegnede til straf og som ofte har restriktioner i forhold deres gøren og laden udenfor matriklen, hvor der som regel skal være personale med.
Respekt, omsorg og anerkendelse
Fælles for de unge er ofte store sagsmapper og at de har haft svært ved at fungere i andre institutioner. På Bakkegården forsøger personalet at behandle de unge med respekt og ligeværdig.
“Vi møder den unge, hvor han er. På den måde bliver man ikke en modstander,” fortæller socialpædagog Kenneth Svendsen, der mener, at det gælder om respekt, omsorg og anerkendelse. Og ikke mindst at kunne omsætte det i praksis.
Gode relationer
Med det fokus kan man skabe et fundament for en bæredygtige relationer.
“Det sker ved at bruge den unges interesser til at skabe noget nyt sammen. Det kan være en interesse for at fiske eller bage. Jo mere relation man opbygger, jo mindre bliver nøglerne nødvendige. Med bæredygtige relationer kan vi spille ind og påvirke den unge,” siger Kenneth Svendsen.
De lukkede afdelinger giver ro
Størstedelen af de varetægtsfængslede i de lukkede afdelinger opholder sig sjældent mere end få måneder. Det er kort tid til at opnå resultater. Til gengæld giver det ofte en ro, at de er indespærrede.
“Når de finder ud af, at de ikke bare kan komme ud, er den kamp der ikke længere,” siger pædagog og tillidsrepræsentant Louise Rask.
“Man skal have respekt for de unge og respekten skal være gensidigt. Det mangler hos drengene i starten – ellers ville de heller ikke være her,” siger hun.
De åbne afdelinger
I de åbne sikrede afdelinger er mentalt retarderede unge med kriminel adfærd, og de opholder sig i reglen noget længere. Der er ikke fysiske hegn omkring matriklen, men de har som regel restriktioner i forhold til at forlade matriklen uden personale. Hvis de overtræder det, bliver de efterlyst og det får konsekvenser. Enkelte kan dog få udgangstilladelse. Der er stor forskel på de unge. Nogle har brug for en pædagog tilknyttet otte timer om dagen, mens andre mandsopdækkes af to personer døgnet rundt.
Dialog med nærområdet
Endnu andre bor i lejligheder et par kilometer væk i Nørre Asmindrup. I Finland spurgte de nordiske kolleger under pædagogernes oplæg interesseret til, hvordan det er muligt, at arbejde med unge voldtægtsmænd og voldsforbrydere så tæt på naboer i en lille landsby.
“Svaret er, at det er helt afgørende med lokalområdets opbakning. Hvis naboerne synes et eller andet, så tager vi det alvorligt og reagerer altid hurtigt, ” fortæller ledelses- og kvalitetskonsulent Jan Alder.
“Og så skal man ikke underkende, at vi med cirka 150 ansatte har skabt arbejdspladser i Odsherred og køber de fleste fornødenheder ind lokalt,” supplerer Kenneth Svendsen.
Skræddersyede foranstaltninger
Med så mange ansatte har bakkegården en bred palet af fagligheder og en masse ekspertise. Foruden pædagoger tæller personalet både håndværkere, husfaglige, psykologer, sosu assistenter, sociologer og socialrådgivere.
Det gør Bakkegården i stand til at sammensætte skræddersyede foranstaltninger ud fra den unges behov.
“Vi kan manøvrere med meget komplicerede unge,” fortæller Jan Alder.
“Som medarbejdere skal man kunne manøvrere mellem mange forskellige egenskaber for at komme bag de unges facader og komme frem til noget at opbygge en relation om.”
Unge på ret kurs
Pædagogerne oplever gode resultater med hårdkogte unge, der kan udvikle sig positivt på kort tid. For nyligt i ankom en dreng, der var blevet erklæret utilregnelig.
“Det var sådan en, som systemet ikke havde noget til. Vi startede med et særarrangement, hvor han var mandsopdækket. Men han kom i hurtigt i åbent regi og er nu startet i teknisk skole,” fortæller Jan Alder og fortsætter.
“En anden var meget voldelig i nogle måneder indtil han blev klar over, at han ikke opnåede noget med magt på Bakkegården. Så han holdt op.”
Som en familie
De unge er stadig i puberteten og selvom de kan virke meget hårde.
“De har stadig behov for en mor eller en far og venner. Vi spiser med dem og putter og krammer og giver dem helt anden omsorg end den de kan give i en institution fra 8 – 16. Vi tilbyder dem massage og zoneterapi. Vi forsøger at skabe en tilværelse som ligner et hjem,” fortæller Kenneth Svendsen.
Hygge skaber relationer
Kenneth Svendsen mener også, at han selv får meget fra de unge og det er vigtigt.
“De er 15-18 år, så det er meget pik og patter. Det er lidt som en ungdomsklub i lukket regi, hvor vi spiller fodbold og dyrker sport og laver andre sjove ting og tænker ikke på, at de er kriminelle. Vi hygger os,” siger han og pointere, at det er vigtigt for at opbygge gode relationer. Mange ringer efterfølgende og fortæller, at de savner pædagogerne og Kenneth Svendsen kan fortælle om banderødder fra Mjølnerparken, der hilser med gensynsglæde, når han støder på dem.
Indflydelse giver ansvar
Bakkegården skriver om sig selv, at institutionens pædagogiske praksis hviler i mindst muligt omfang på regler, men udgøres af rammer, som ikke bremser nye initiativer unødigt, og som giver mulighed for dialog og udvikling.
Ledelse- og kvalitetskonsulent Jan Alder ser regler som noget, der skal overholdes, mens rammer kan være til forhandling.
“De unge skal kunne fungere og selv have indflydelse,” fortæller han. “Hvis de har nogle rammer, de selv kan påvirke, udvikler de ansvarlighed. Også selvom det er begrænset, hvad de kan ændre i en sikret afdeling. Men det vi forbereder dem til at komme ud og kunne fungere i samfundet.”
Evaluerer og tilpasser efter hvad der virker
Men de unge er også forskellige. Nogle kan have brug for struktur og faste rammer.
“Derfor snakker vi altid efter vagten om, hvordan det er gået. Om der har været episoder – enten med udadreagerende adfærd eller måske har de været glade. Vi følger op på, hvad der virker i forhold til den enkelte og hvad, der ikke virker,” fortæller Kenneth Svendsen.
Samtidig er ugentlige møder med den unge, som skal fremlægge, hvordan det er gået og det er også med til at give dem ansvar.