Tryghed i lommen
Lommyen giver Jan Almind Patrzalek tryghed, når han er alene på arbejde i vagtcentralen.
Hvad er det? Det er en overfaldsalarm, en såkaldt lommy. Den har en rød alarm-knap og sidder som regel i mit bælte. Hvis man pludselig falder omkuld, sender den også en hyletone og slår alarm. Om afte -nen og i weekenderne er vi ofte alene, så den vil vi ikke undvære.
Hvad gjorde I før? Tidligere havde vi en overfaldsknap under skrivebordet. Skete der noget, måtte man først hen til bordet. Det er jo ikke smart, hvis man er på toilettet. Det skete for en kvindelig kollega. Hun så pludselig tre mænd i arbejdstøj, som stjal nogle af vores designermøbler.
Har du haft brug for den? Nej, men jeg har en gang udløst alarmen under bordet. Jeg hørte et brag og lyden af splintret glas, så jeg tænkte, at nogen havde smadret et vindue og trykkede på knappen. Det viste sig at være et billede, der var røget ned på et stengulv, så glasset var knust i tusinde stumper.
Hvad med falske tilt-alarmer? Hvis tilt-alarmen aktiveres, kan man afbryde den inden for 10 sekunder. Det kan ske, hvis man for eksempel skifter tøj og har glemt, at den sidder i bæltet.
Hvem kan ellers bruge den? Alle med alenearbejde, men også andre. Både håndværkere og pedeller. Hjemmehjæl-pere og hjemmesygeplejerskerne i Kol-ding har også en lommy, og sker der dem noget, får vi alarmen på vores alarmcentral. Så kan jeg se, hvor de er, inden for få meter.
Mindre præcis i byen
Lommyen benytter mobilnettet, GSM, og har indbygget GPS. I et åbent landskab kan den lokaliseres inden for få meter, men i byområder betyder asfalt, huse og især vin -duesruder, at præcisionen kan være langt mindre.
Det koster lommyen
Lommyen er dansk produceret af firmaet Care4all og koster 375 kr. om måneden i abonnement hos sikkerhedsfirmaet G4S.
Tilt-alarm
Hvis lommyen er i under 20 grader fra vandret i et minut, afsendes en alarm til G4S efter 10 sekunder. Alarmen afbrydes, hvis man rejser den op, inden de 10 sekunder er gået.