Sund livsstil giver selvværd

Motion spiller en stor rolle på Julemærkehjemmet. Til venstre forstander Henrik Hougaard Bøtkjær og til højre Carsten Nowak Salomon sammen med nogle af børnene.

Af Martin Hammer 

På julemærkehjemmet i Skælskør hjælpes børn, der kæmper med dårlig trivsel, ensomhed og overvægt til at få en sund livsstil og opbygge deres selvtillid, så de kan komme ud af isolation og mobning.

Opholdet varer 10 uger og børnene, der er fra 8 til 14 år, får opbygget gode kost og motionsvaner i et program, som udfordrer dem og giver positive oplevelser.

Sund livsstil betyder sunde relationer
Børnene taber sig markant, men endnu vigtigere får de også en langt højere livskvalitet. Et år efter opholdet har hovedparten af børnene ikke længere problemer med mobning og deres selvtillid er vokset markant, viser undersøgelser.

“Børnene kommer med et mål om at tabe sig, men der kommer hurtigt andre mål til.  De får indsigt i en sundere psykisk og fysisk livsstil og med den sundere tilgang kommer de sunde relationer som regel også,” fortæller forstander på Julemærkehjemmet i Skælskør, Henrik Hougaard Bøtkjær.

Gammeldags opdragelse og regler
Under opholdet er børnenes dagligdag struktureret med en genkendelig og stabil dagsrytme i forhold til dagens start, måltider, skole, aktiviteter og sengetider og det giver børnene tryghed og ro. Det er de voksne, der tager ansvaret.

“Det er bare gammeldags opdragelse. Opdragelse er et grimt ord, men vi sætter regler og rammer for opholdet. Vi bestemmer og sætter dagsordenen. 95 procent af børnene får vægttab og 80 procent nye venner. Det gør man sgu ikke foran en skærm, så der er regler for brug af mobil eller computere. Vi er vedholdende, selvom børnene i dag er vant til, at de kan diskutere alt,” siger Henrik Hougaard Bøtkjær, som mener, at det er vigtigt, at voksne har tænkt over hvilken kultur, de ønsker og tager ansvar.

Et dagsprogram fyldt med aktiviteter
Dagen er opdelt i en række aktiviteter. Motion er obligatorisk og en forudsætning for opholdet. Børnene motiveres til at dyrke motion, som de får point for, og som igen kan omsættes til diplomer eller krus og T-shirts. Motionen skal højne fedtforbrændingen, udvikle børnenes motoriske evner, samt ikke mindst give dem oplevelser i et socialt fællesskab. Så er der de daglige pligter, som kan være rengøring, opvask eller oprydning og endelig skoletimerne. Børnene følger hver en kostplan med klare regler for, hvor meget den enkelte må spise, og maden er fedtfattig. Der er også klare regler for sengetider, dagens start, og hvornår man må bruge computere, telefonere eller se fjernsyn.

Gode oplevelser med fysisk udfoldelse
Der stilles tydelige krav til det enkelte barn og det skal ses som udtryk for tillid til barnet, som også får den støtte og hjælp det har brug for, at få troen på egne evner og værdi.

“Dagsplanen fylder 90 procent af opholdet. Mange er vant til at de kan undgå gymnastik eller ikke behøver at gå i skole, men der går vi ind og tager et ansvar,” siger Carsten Nowak Salomon, der oplever, at børnene falder til ro og kan lide de faste rammer.

“Mange er vant til at blive valgt fra til gymnastik. De er uerfarne i, at nogle vil dem det godt og har negative oplevelser med andre. Andre har den opfattelse at de ikke kan eller ikke vil noget fysisk. Men vi sørger for, at de får en positiv respons,” siger han.

Vigtigt med troværdige voksne
Henrik Hougaard Bøtkjær mener ikke, at Julemærkehjemmet benytter en rendyrket metode, men bruger det, som virker indenfor en anerkendende tilgang og udviklingspsykologi, men det vigtigste er, at de voksne fremstår troværdige.

“Børnene kan kun udvikle sig i troværdige relationer. Utroværdige skaber mistillid. Vi gør det, vi siger og hvis ikke, går vi tilbage bagefter og forklarer hvorfor,” siger han.

Men troværdigheden skal nogle gange først opbygges.

“Nogle har erfaring med at skifte skole fire gange og er blevet skuffede over de voksne. Så når jeg siger, tro på mig, siger de, gu’ vil jeg ej. De trækker sig i stedet væk eller opfører sig dumt,” siger Carsten Nowak Salomon. Så kan det godt tage lidt tid at opbygge den tillid, men det lykkes næsten altid til sidst.

Fællesskabet betyder meget
I den daglige pædagogiske praksis spiller fællesskabet en stor rolle. Børnene skal opleve at blive en del af et større fællesskab med sammenhold, støtte og omsorg. Mange børn har været isolerede og ikke lært at indgå i sociale relationer og kender derfor ikke de sociale adfærdsregler. Så det skal læres.
“Vi lærer dem, at de er betydningsfulde overfor hinanden, og skal huske på hinanden,” fortæller Carsten Nowak Salomon.

Kulturen overleveres fra de gamle elever til de nye. På hver af Julehjemmets tre afdeling befinder sig 16 børn og der kommer fire nye børn til hver uge, mens 12 gamle fortsætter.

“De gamle oplærer de nye op, viser omsorg og tager hånd om udfordringerne. De kan fortæller, at motionen kan gøre lidt ondt i starten, men at det vil gå bedre efterhånden,” siger Carsten Nowak Salomon.

Fastholdelse af resultaterne
Forældrene skal være med til at fastholde de gode resultater, når børnene kommer hjem med nye kost- og motionsvaner, så de inddrages aktivt.

Kontakten med forældrene starter med et formøde, hvor forældrene bliver orienteret om blandt andet kostplanen. Pædagogerne fortsætter samarbejdet om den fremtidige indsats på hjemmefronten  under forløbet og efterfølgende holdes der møder med børn og forældrene efter 4, 8 og 12 måneder, så den positive udvikling kan fortsætte.

“Måske tager nogle et par kilo på igen. Men alle de gode erindringer kan ingen tage fra dem igen. De kan huske det og bruge de succesoplevelser, de får her,” siger Henrik Hougaard Bøtkjær.

Skal sælge den gode historie
Julemærkehjemmene er ren privat hjælpeorganisation. Salget af julemærker har været støt faldende og indtægterne udgør i dag kun 34 procent af behovet. Resten kommer som private donationer fra fonde og forskellig velgørenhed.

“Vi har brug for den gode historie, ” fortæller Henrik Hougaard Bøtkjær, der tager landet rundt og holder oplæg og julemærkehjemmet inviterer gæster året rundt med åbent hus arrangementer.

“Vi skal være med til at sælge en vare. Det er noget andet end den læring, vi er vant til som socialpædagoger,” siger Carsten Nowak Salomon, som godt kan lide at vise julemærkehjemmet frem, ikke mindst, fordi han er stolt over stedet.

Fakta
Julemærkehjemmene er tænkt som et supplement til den offentlige børneomsorg og ikke et alternativ.

Man forsøger at varetage opgaver, som andre ikke tager sig af eller som ikke egner sig til at blive varetaget af offentlige instanser.

Det første julemærke fra 1904 støttede børn med tuberkulose. Indtil 1940erne fungerede julemærkehjemmene hovedsageligt som rekonvalescenscentre. Dengang modtog man primært underernærede børn fra meget fattige hjem.

Fra 1940erne og frem til starten af 1980erne var målgruppen børn med forskellige lettere psykiske og sociale problemer. Fra 1980erne har hjemmene i stigende grad modtaget børn, der som følge af overvægt har problemer i skolen.