Strandhugst på familieplejere

Af journalist Martin Hammer

Interesseorganisationen Plejefamiliernes Landsforening har cirka 800 medlemmer, men hvor mange, der går med ind i fagforeningen, er stadig uvist. Der er cirka 5000 familieplejere i Danmark. Familieplejere er ellers organiseret i Socialpædagogernes Landsforbund og beslutningen om at oprette en ny fagforening ærgrer næstformand hos Socialpædagogernes Landsforbund, Verne Pedersen, der fortæller, at forbundet har rejst en grænsesag overfor Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Splittelse betyder svækkelse
Verner Pedersen mener, at den grænsesag skal afgøres hurtigt muligt.

”Vores påstand er, at familieplejerne hører naturligt sammen med os, hvor de altid har været organiseret.

Vi skal have den grænsesag afgjort, så familieplejerne ikke bliver splittet, når der er mest brug for, at de står samlet. Står vi samlet, står vi stærkest,” siger hun.

Der til kommer, at Plejefamiliernes Landsforening har allieret sig med Min A-kasse, som ikke kender det socialpædagogiske område, og derfor får sværere ved at rådgive de nye medlemmer end Socialpædagogernes A-kasse.

Faglig ekspertise og politisk styrke
Familieplejernes Landsudvalg og de lokale familieplejeudvalg har til formål at samle alle familieplejere i Socialpædagogernes Landsforbund omkring varetagelsen af familieplejernes rettigheder og faglige interesser. Formanden for familieplejernes Landsudvalg, Gitte Jensen, er også ærgerlig over splittelsen.

”Jeg har svært ved at forstå det. Socialpædagogernes Landsforbund har ekspertisen på det sociale område og en bred faglighed i forhold til børn og ungeområdet, og vi har gjort en kæmpe indsats. Politisk er Socialpædagogernes Landsforbund langt stærkere end Plejefamiliernes Landsforening. Familieplejerne har været utilfredse over, at det ikke er lykkedes at lave en landsdækkende overenskomst. Det har været meget frustrerende, at Kommunernes Landsforening (KL) er så svære at få til at rykke. Men nu har vi fået nogle resultater. Det er lykkedes os at få KL til at anbefale en gennemsnitsmodel til kommunerne – den såkaldte århusmodel. Det er et stort skridt på vejen,” siger hun.

Kommuner lytter til Socialpædagogernes Landsforbund
Gitte Jensen anerkender det arbejde Plejefamiliernes Landsforening har lavet som interesseorganisation med kurser og arrangementer. Men hun tvivler stærkt på, at de kan få nogen indflydelse, og tror ikke, at de er klar over alle de resultater Socialpædagogernes Landsforbund rent faktisk skaber.

”Vi opnår mange resultater for familieplejerne lokalt. Det er ikke alt, der er synligt, fordi en del foregår på politisk plan. Det gælder aftaler om forbedringer indenfor vores område generelt i kommunerne eller for de enkelte plejeforældre, og der bliver helt klart lyttet til SL, ” siger Gitte Jensen, og nævner også den faglige sparring, og videndeling, der sker i facebookgruppen Familieplejer medlem af SL.

Frygter ringe aftaler
Hun mener, at Socialpædagogernes Landsforening skal fremhæve den gode historie, men også fortælle om alle de sager, der ikke bliver vundet.

”For vi gør virkeligt meget. Og tit kan vi ikke engang fortælle den gode historie, fordi vi er underlagt persondateloven. Det gælder mange sager om kontrakter, ferielov og børnesager, der handler om, hvad barnet kommer med, og hvordan vederlaget skal sættes. Der har vi gjort en masse med Socialpædagogernes Landsforbund i ryggen, ” siger Gitte Jensen. Resultater som hun frygter, at Plejefamiliernes Landsforening risikerer at sætte overstyr.

”Jeg har en bekymring over, at de får en dårlig aftale eller en som undergraver de aftaler, som vi allerede har lokalt. Socialpædagogernes Landsforbund har gjort en kæmpeindsats og med god forhandlingsskik er vi nået langt, ” siger Gitte Jensen, der mener, at familieplejerne risikerer at blive splittede og stå svagere efter at Plejefamiliernes Landsforening har meldt sig til som fagforening.