Kasseret bogvogn fik nyt liv
Biblioteksbetjent Per Banke flytter nemt rundt på tunge sager i den gamle, trange bygning.
af Martin Hammer
Hvad er det?
Nogle bogvogne fra 70’erne, som jeg har sat i stand, og som vi nu bruger til at køre plader og andet med. Bogkasserne er fjernet, og jeg har sat nye hjul på.
Hvad fungerer så godt med dem?
De kan komme rundt overalt. Biblioteks-bygningen er fra 1934 med smalle døre og snævre elevatorer. Vognen kan vende om sin egen akse og dermed komme rundt om alle døråbningerne og ind overalt.
Hvordan opstod idéen?
Da jeg blev ansat for otte år siden, var her en kultur om, at man skulle være stærk og slæbe rundt på alt. Jeg ville hellere have et bedre arbejdsmiljø. Så da jeg så en kasseret bogvogn, tænkte jeg, at vi kunne undgå noget af alt det slæberi. I dag har vi fire vogne.
Kan I også flytte tunge ting med dem?
Sagtens. De er meget solide. De er lavet af en reel jernramme, der er svejset sammen. De er bygget til at fragte kasser med bøger, som vejer godt til. Jeg kan flytte tre eller fire klapborde på en gang.
Kan du bruge den overalt?
Hjulene er så store, at de kan klare forhin-dringer. Den klarer snildt rillerne i sikker-hedsdøre og fungerer også godt udendørs på fortovet, når vi for eksempel skal hente noget fra en varevogn.
Pers favoritter:
– Min Meyer – som er en ombygget sækkevogn med blandt andet kost, skovl, spand, pickup til affald og lugejern til de udvendige arealer.
– Byggemand BOB – udemaskine som både kan feje og fjerne sne.
– Skruetrækker med forskellige bits.
Hovedbiblioteket i Aarhus
Per Banke er ansat som teknisk serviceleder og passer sammen med fem kolleger. Hovedbiblioteket i Aarhus. Hovedbiblioteket blev indviet den 29. oktober 1934, men flytter efter planen ned i Aarhus Havn i nye bygninger i januar 2015.