Her kan løbehjulet parkeres
Teknisk ejendomsleder Jan Pedersen har styr på børnenes løbehjul og skateboard.
Af Martin Hammer
Hvad er det? Det er nogle specielle stativer til skateboards og løbehjul. Børnene skal investere i en hængelås, og så kan de fastgøre dem til stativet. Børne-ne slæbte tidligere skateboards med op, så de flød de overalt på gange, trapper og i garderoberne.
Hvor hørte du om stativerne? Skolelederen havde fået noget materiale tilsendt. Jeg syntes, det lød som en god løsning. Firmaet kom selv og satte stativerne op. Da stativerne blev installeret, fik jeg at vide, at det var en kollega fra Frederiksberg, der havde udviklet dem.
Hvad sagde børnene? Vi annoncerede ikke noget. Så det tog lang tid, før børnene fandt ud af, hvad det var. De gik og lurede. Da jeg hængte et glemt løbehjul op, gik der en prås op for en af drengene. Han sagde, at det er “skide genialt”.
Er der mange løbehjul og skateboards? Når der er sæson for det, er der mange. Det er et dejligt transportmiddel for børnene. Lige nu er der pladser nok i stativerne. Men der er kommet flere til, fordi børnene er trygge ved at have dem stående der.
Er der noget vedligehold? Nej, stativerne er meget solide – pulverlakerede. Beslag og skruer er i rustfrit stål, og stativerne er støbt ned i jorden. Det kan være, at der med tiden bliver glemt nogle nøgler. Så vi kommer nok til at klippe nogle låse over på et tidspunkt.
Skateboards og løbehjul ligger ikke længere og flyder på
Nørrebro Park Skole i København. Teknisk ejendomsleder Jan Pedersen har anskaffet en parkeringsplads.
Jans favoritter
– Grabber til at samle papir op med, så ryggen spares.
– Motoriseret bladsuger med pose bagpå, som kan komme ind alle steder, hvor det er besværligt med kost.
– Sækkevogn på trapper, så man ikke behøver at slæbe sig halvt fordærvet.
Scooterracks123
Stativer til løbehjul, skateboard og longboard. Stativerne er designet og udviklet af teknisk serviceleder Claus Westerberg på Skolen på La Cours Vej på Frederiksberg i samar-bejde med glarmester Brian Micha-elsen. Stativerne fås i flere forskellige størrelser og kan også produceres efter behov.