Hektiske dage på asylcentret
Hver dag går jeg hjem med den følelse, at jeg har gjort en forskel, siger socialpædagog Grete Thorø, som arbejder på Røde Kors asyl- og modtagercenter i Avnstrup
Der er travlt på asylcentret Avnstrup, hvor socialpædagog Grete Thorø sammen med sine kolleger indlogerer asylansøgere og forsøger at løse alle mulige praktiske opgaver for dem. Selvom det kan være hårdt, går hun hver dag hjem med følelsen af at have gjort en forskel
Billed og tekst af journalist Martin Hammer
Pladsen foran den gamle hovedbygning ligner kaos. Forskellige grupper sidder spredt med poser og kasser. Ind imellem kommer en bus med asylansøgere eller flyttevogne med papkasser og store plastsække med asylansøgernes ejendele, som Røde Kors medarbejdere, godt hjulpet af frivillige og ”gamle” asylansøger, fordeler til de rette og overalt er der en livlig trafik.
Presset til det yderste
Røde kors centret i Avnstrup ved Hvalsø er modtagecenter for asylansøgere og har været udsat for et pres siden grænserne rundt om i Europa nærmest brød sammen først i september.
“Det er en eksplosiv udvikling, vi oplever. Vi er pressede til det yderste, men formår stadig at tage imod asylansøgerne på en værdigt måde,” siger Michael Vinther, leder af region Midtsjælland i Røde Kors med base på Avnstrup. Han oplyser, at alle centrets faste 500 pladser er besatte og det samme gælder snart også for den buffer på ekstra 200 midlertidige pladser.
Kø ved skranken
Inde i den gamle hovedbygning tager socialpædagog Grete Thorø imod asylsøgerne. De skal registreres og indlogeres på centrets firmandsværelser. Som regel har hun forinden modtaget lister fra Sandholm, så hun ved hvem, der skal ankomme.
“Men ind i mellem må vi ændre på værelsessammensætningen, da de kan være i familier på kryds og tværs. Det hele tager tid, og vi har stjernetravlt,” fortæller hun. Hun befinder sig sammen med nogle kolleger bag en skranke i en reception. Foran er hallen fyldt med mennesker og der står køer foran skranken.
“Alle de nye beboere har en million spørgsmål,” fortæller Grete Thorø. “Mange er trætte og nogle kan også være frustrerede, men vi forsøger at gøre det, så godt vi kan.”
Usædvanlig situation
Normalt har asylansøgerne allerede fået de mest nødvendige fornødenheder, inden de ankommer til Avnstrup. Det drejer sig om sengelinned, bestik, kopper, og hygiejnesager som håndklæde, sæbe og tandpasta og for dem som selv skal lave deres mad også gryder, pander og potter. Men logistikken har haltet og mange asylansøgere har ikke nået at få deres startpakker endnu.
“Derfor måtte vi, oven i alt det andet, stå i kælderen og fylde poser med fornødenheder til asylansøgerne godt hjulpet af frivillige og gamle asylansøgere. De gamle asylansøgere kan se, hvor travlt vi har og de er søde til at tilbyde at hjælpe os,” fortæller Grete Thorø.
Alt det praktiske
Grete Thorø er ansat som netværker på fast aftenvagt, og hjælper asylansøgerne med for stort set alt praktisk. Som aftenvagt møder hun, når asylansøgerne kommer hjem fra skole eller praktik og hun har normalt tid til at snakke.
“For tiden står jeg mest kun bag skranken, men normalt har jeg bedre tid til at hjælpe asylansøgerne med deres problemer eller bare at snakke med dem, ” siger hun. Hun registrere og overlevere også post til dem og hun har netop tilset et barn, som havde lidt feber Bagefter tog hun også tid til at snakke lidt med forældrene. Ellers laver hun alt fra at skifte en pære på et beboertoilet, løse konflikter og problemer mellem værelseskammerater til at udlevere billetter til en asylansøger, der skal til tandlægen eller tilkalde lægevagten, hvis der opstår sygdom. Under normale forhold får hun også tid til mere socialt samvær og ind imellem et spil badminton med beboerne.
Mange forskellige skæbner
Når Grete Thorø møder holder hun et kort møde med dagvagterne, hvor forskellige episoder diskuteres og hvor informationer videregives. Det kan være om oplysninger om en, der skal tilbage fra skadestue, eller en skal være klar til at afhentes af politiet. Der føres også journal.
“Der er rigtig mange skæbner,” fortæller hun. Selvom personalet på Avnstrup ikke laver sagsbehandling, hjælper de asylansøgerne, så godt de kan.
“Som helt nyansat måtte jeg fortælle en asylansøger, at han havde fået en dom på et halvt års fængsel og stod til udvisning. Der måtte jeg lige synke en gang,” fortæller hun.
Selvom han havde fået læst dommen op i retten, havde han ikke forstået det.
Mange asylansøgere viser billeder af pårørende de savner, og Grete Thorø holder i hånden og knibe en tåre sammen med beboerne.
Flere faggrupper arbejder sammen
Grete Thorøs kolleger har forskellige baggrunde, nogle med akademiske uddannelser med arabisk kultur og andre er håndværkere. Grete Thorø blev ansat for tre år siden, dengang søgte Avnstrup efter en med pædagogisk baggrund.
“Fælles for os ansatte er, at vi vil disse mennesker. Empatien er en nødvendighed,” fortæller hun. “Skolen, børnehave, klubben og mødre legegruppen har mere traditionelt pædagogisk fagligt ansatte. Men vores er profiler er mere generel menneskelig og vi har forskellige baggrund. Mange af os har dog arbejdet i udlandet.”
Gør en forskel
Også Grete Thorø har arbejdet i udlandet for nødhjælpsorganisationer, men hun har også tidligere været i danske institutioner og blandt andet arbejdet med autistiske børn.
“Jeg trækker meget på min pædagogiske baggrund. Mange har forskellige former for traume, flere familier er med psykosomatisk og somatisk syge. Der ud over er det nødvendigt både at kunne favne små drenge, der laver ballade og voksne mænd, der kan værre udadreagerende.”
Men hun insisterer på at møde mennesker, hvor de er, have empati og tålmodighed og i sidste ende er arbejdet det hele værd.
“Hver eneste dag kommer jeg hjem med en følelse af, at jeg har gjort en forskel. Det kan være en seng at sove i eller nogle problemer jeg har hjulpet med,” siger Grete Thorø.
Fakta: Der er cirka 60 ansatte på Røde Kors centret i Avnstrup, hvor HK-SL er den største gruppe. Den næststørste gruppe er 3fére. Foruden modtagercenter fungerer Avnstrup også som udrejsecenter, hvor afviste asylsøgere venter på, at skulle forlade landet.