Hanne Mariehjemmet søger ny model
“De kommer tilbage og har kun deres misbrugernetværk. Det vi gør nu er kun første step og vi vil hjælpe mere,” siger daglig leder Sølva Andersen ved siden af Jamilla Warberg, flankeret af socialpædagogerne Tania Simonsen og Linda Andersen (th)
Billed og tekst af journalist Martin Hammer
Alle medarbejdere var opsagt med udgangen af 2015, men Hanne Mariehjemmet blev reddet på målstregen. Med satsmidler bevilgede folketinget penge til at hjemmet kan overleve tre år endnu. En del af socialpædagogerne var allerede søgt væk og den 20. december sidste år lukkede hjemmet, da pengene fra satspuljemidlerne endnu ikke var blevet udbetalt. Nu overvejer Hanne Mariehjemmet en mere sikker økonomisk model og vil samtidig overveje om konceptet kan udbygges.
Eneste krisehjem for kvinder
Hanne Mariehjemmet i Roskilde er det eneste kvindecenter i Danmark, hvor kvinder med misbrug kan opholde sig i flere dage.
“Det giver kvinderne ro, så de kan komme sig, og vi kan bedre støtte dem videre og begynde at tage fat på deres problemer,” siger centrets daglige leder Sølva Andersen.
Når kvinderne er på hjemmet skal de blive stof- og alkoholfri i løbet af et døgn, men de tilbydes medicinsk behandling.
Død uden Hanne Mariehjemmet
“En sagsbehandler har måske tid om fjorten dage, men det er meget vigtigt at kunne tage imod, når misbrugeren er parat ” siger Sølva Andersen. “Hvis ikke de havde os ville mange have opgivet”Centret visiterer selv, og har taget imod cirka 100 om året. En af dem er Annette, som ikke ønsker sit efternavn oplyst. Hun var på hjemmet inden årsskiftet.
“Hvis ikke jeg var kommet her var jeg død af en overdosis eller havde slået mig selv ihjel. Jeg var brændt helt sammen og havde brug for en pause langt fra miljøet i Århus. Jeg havde været stoffri i flere år, men jeg har en bipolar lidelse, så medicinen virkede ikke og så blev jeg stresset i hovedet,” fortæller hun.
Annette havde hørt om hjemmet fra en bekendt, og hun fik kontakt til stedet gennem sin misbrugsbehandler.
Skal lære at være i samfundet igen
Jamilla Warberg er en anden beboer, der ligesom Annette ikke vurderer, at hun ville være i live i dag, hvis ikke det havde været for Hanne Mariehjemmet. Men i modsætning til Annette har Jamilla kommet på hjemmet i årevis.
“Jeg havde været stoffri i 1½ år, men faldt i. I 23 år har jeg ikke været en del af samfundet. Jeg skal øve mig i at arbejde mig ud på den anden side. Men det tror jeg på, at jeg kan nu. De gode kvinder
og strukturen hjælper mig. Havde ikke været for dem havde min dårlige samvittighed fået mig til at fortsætte med stofferne,” siger Jamilla Warberg.
Behov for et efterværn
Mange har været her ti eller femten gange.
“Vi siger vi ses, men så har vi ikke gjort vores opgave godt nok,” siger Sølva Andersen.
Problemet er, at kvinderne kommer ud til det samme miljø. De har fortsat brug for hjælp til at komme videre. Derfor er tanken, at hjælpe dem videre med en eller anden form for efterværn.
“Krisedelen er nødvendig, men bagefter er det også nødvendig med en udslusning, hvor man lærer at lave et budget eller hvad det nu måtte være,” siger Sølva Andersen.
Det er både Annette og Jamilla enige i:
“Det er svært at skulle komme tilbage, og komme videre,” siger Annette. “Det ville være godt med en udslusningslejlighed, så man er ikke bare havner i det gamle miljø.”
“Jeg har råbt efter et sted at komme hen – et slags bofællesskab. Jeg har søgt efter nogle at følges med tilbage til livet,” samtykker Jamilla Warberg.
Takstfinansiering og mere støtte
“Vi har været finansieret af satsmidlerne, men dem tør vi ikke regne med i fremtiden,” siger Sølva Andersen, der sammen med udviklingskonsulent i Fonden Mariehjemmet Dorthe Perlt arbejder på at udvikle den nye model. Hanne Mariehjemmet ønsker at styrke indsatsen for at få de enkelte kvinder videre.
Det kan ske ved en form for efterværn, hvor kvinderne kunne tilbydes lejligheder eller bofællesskaber, hvor de kan trænes i at klare hverdagen eller ved at ophæve grænserne for opholdenes varighed. Det kræver enten helt nye og større lokaler eller eventuelt nogle lejligheder i nær tilknytning til de nuværende lokaler, da der stadig er behov for den helt akutte hjælp.
Det er planen, at økonomien i fremtiden skal sikres gennem en kommunal takstfinansiering eller eventuelt en fast bevilling via finansloven.
“Det vil kræve, at vi udvikler og beskriver vores faglighed og vi skal også have erstattet de socialpædagoger som forsvandt sidste år,” fortæller Dorthe Perlt.
Med bevillingen af satsmidlerne har Hanne Mariehjemmet nu tre år til at få den nye model på plads.
