Fra opbevaring til behandling
Nordstjernen har udviklet sig fra et kaotisk opholdssted uden pædagogisk retning med skærpet tilsyn, dårligt arbejdsmiljø og vilkårlige opsigelser og personaleflugt til en velfungerende behandlingsinstitution for udsatte anbragte unge. Men det har krævet en målrettet og svær kamp
Af journalist Martin Hammer
”En syg institution, mange sygemeldinger og en institution med en vaklende pædagogisk kurs.” Det skrev Holbæk Amts Venstreblad tilbage i 2011 om Nordstjernen, en institution for omsorgssvigtede børn og unge i Nykøbing Sjælland. Politikerne i Odsherred kommune havde netop besluttet, at institutionen skulle være under skærpet tilsyn.
”Nordstjernen var ikke velfungerende, nærmest helt kaotisk. Der var stor personaleudskiftning og mange personalesager. Der var heller ikke defineret en klar målgruppe. Og institutionen havde i lang tid ingen leder,” fortæller centerchef for børn og unge i Odsherred, Annette Larsen, om forholdene på Nordstjernen for fem år siden.
Den rigtige leder
”Vi skulle vurdere om institutionen kunne fortsætte eller måtte lukke,” fortsætter Annette Larsen.
Tiden var knap på grund af pressens bevågenhed. Kommunen besluttede at forsøge at redde institutionen, men var klar over, at det ikke ville blive en let opgave.
”Vi måtte blive klare i spyttet om målgruppe og visitation og hvilken strategi institutionen skulle følge og så var det vigtigt, at vi fik den helt rigtige leder. En som skulle være både stærk og faglig kompetent. Den leder blev Eva,” fortæller Annette Larsen.
Ville gøre en forskel
Socialpædagog Eva Mørkegaard sad samtidig hjemme og så en reportage fra TV2 Øst om forholdene på Nordstjernen. Udsendelsen gjorde et stort indtryk på hende.
”Dagen efter ringede jeg til kommunen og tilbød mig som leder. Vi aftalte, at jeg skrev en uopfordret ansøgning. Da stillingen blev opslået, kom jeg til samtale, ,” fortæller hun.
Eva Mørkegaard havde på det tidspunkt arbejdet 15 år på behandlingsområdet. Hun havde erfaring som leder og havde prøvet at opbygge institutioner for børn og unge. Hun tænkte, at på Nordstjernen kunne hun gøre en forskel. Det kunne blive hendes helt store faglige udfordring.
Den lange seje kamp
Ved ansættelsessamtalen gjorde Eva Mørkegaard det klart, at det ikke ville blive let under hende.
”Jeg ville kun en vej – opgaven var at udvikle Nordstjernen fra et opholdssted til et behandlingssted, ” gjorde hun klart overfor kommunen på mødet.
Eva Mørkegaard havde lyst til den faglige udvikling og mod på at lægge de kræfter i som det måtte kræve, også selvom opgaven måske viste sig at være endnu større end hun først havde regnet med.
Alle nyansatte kom i tidsbegrænsede stillinger, så Eva Mørkegaard havde mulighed for at kunne sætte sit eget hold.
Bedre uddannelse
Eva Mørkegaard besluttede, at det var nødvendigt at højne det faglige grundlag. De ansatte, hvor det store flertal var ufaglærte, blev sendt på uddannelsesbænken og Eva Mørkegaard introducerede og indførte lyd- og miljøterapi, baseret på en psykodynamisk forståelse.
Langsomt udviklede personalesammensætningen sig. Tilbage i 2011 var kun fem ud af 14 uddannede pædagoger, mens tallet i dag er 11 uddannede ud af 14. Otte medarbejdere har i dag diplom i miljøterapi og yderligere fire er under uddannelse.
Men Eva Mørkegaard ville også have alle til at arbejde i samme retning. De ansatte havde været vant til at arbejde helt uden leder og havde hver især gjort, hvad de nu engang fandt for bedst i situationen.
Svær omstilling for ansatte
”Vi var ikke vant til at arbejde målrettet med tingene,” husker tillidsrepræsentant Poul Svandborg. Han var selv temmelig skeptisk i starten. Blandt andet, da de ansatte blev sendt på internat, hvor de skulle lære om miljøterapi og udviklingspsykologi.
Eva Mørkegaards opgave blev at skabe en helt ny kultur på arbejdspladsen, hvor beslutningerne blev taget i fællesskab på et fagligt grundlag. Men derved blev beslutningsprocessen også mere omstændelig.
”Tidligere besluttede den enkelte om et barn, for eksempel, måtte gå til fodbold. Nu skulle det pludselig op og vendes på et møde, og så kunne der nemt gå en uge, før vi kunne give et svar. Det skulle jeg altså også lige vende mig til,” fortæller Poul Svandborg. Han er dog i dag overbevist og glad for den nye struktur med den fælles retning.
”Den fælles planlægning og forberedelse af forløbet er guld værd. Vores møder og alt besværet er givet godt ud,” mener han nu.
Modstand fra sagsbehandlerne
”Også blandt nogle sagsbehandlere var der skepsis overfor den nye linje. De synes pludselig, at de mistede deres indflydelse,” fortæller Annette Larsen.
”De var vant til, at de bare kunne ringe til Nordstjernen, hvis de ville have ændret noget. Nogle brokkede sig til mig. De sagde, at det ikke kunne passe, at Nordstjernen ikke rettede ind, når nu det var os, der var myndigheden,” siger hun.
Det var noget af en kamp for Eva Mørkegaard, men hun stod fast. Og efterhånden begyndte de første resultater, da også at vise sig.
Skuden begynder at vende
Det var omkring påsken i 2012, at Eva Mørkegaard fik det første glimt af, at projektet måske godt kunne lykkes.
”Det var da en af de skeptiske pædagoger kom til mig og fortalte, at hun havde fulgt linjen og at hun måtte indrømme, at det faktisk virkede. Det var første gang, at jeg for alvor fik troen på, at det ville lykkes,” fortæller hun. Eva Mørkegaard stod fast på den stramme struktur og var ifølge eget udsagn måske en smule bombastisk.
”Jeg blev nogen gange opfattet som skrap, men det jeg gjorde var fagligt underbygget,” fortæller hun.
”Men du skal have den ros, at du er blevet rundere med tiden,” tilføjer Poul Svandborg.
Et velfungerende behandlingssted
Det lykkedes for Eva Mørkegaard at omdanne Nordstjernen fra et kaotisk opbevaringssted til en velfungerende behandlingsinstitution. Allerede i august 2012 fastslår Helle Kausgaard i tilsynsrapporten for Nordstjernen:
”Stedets nuværende leder har været ansat knapt 7 måneder og har med stor faglighed, engagement og gejst formået overfor medarbejderne at skabe forståelse for Nordstjernens vilkår, pædagogiske rammer, den miljøterapeutiske grundstruktur og synliggjort hvilke områder medarbejderne har indflydelse på. Tilsynets finder det særdeles positivt, at der er planlagt gennemførelse af et miljøterapeutisk uddannelsesforløb som er tæt forbundet med den daglige pædagogiske praksis.”
Også senere tilsynsrapporter bekræfter den succesfulde omstilling fra opbevaring til behandling.
”Og nu har vi fået det akutsted, vi manglede i kommunen,” fortæller Annette Larsen, der i dag er glad for, at hun troede på Eva Mørkegaard og valgte at give Nordstjernen endnu en chance.
”Eva blev den leder, der skulle til,” konkluderer hun.
Eva Mørkegaard har stadig de fem pejlemærker stående, som det skærpede tilsyn havde som kritikpunkter på tavlen i sit kontor. De lyder således:
- En afklaring af målgruppe.
- Værdigrundlag.
- Rammer, struktur og behandlingsmetode.
- Intern og ekstern fungerende kommunikation
- Kompetenceudvikling