Et bedre forbund, høj faglighed og ordentlige arbejdsforhold
Generalforsamlingen hos Socialpædagogerne Midtsjælland den 12. september tog hul på diskussionen om, hvordan Socialpædagogerne kan blive et endnu bedre, mere nærværende og involverende fagforbund. Generalforsamlingen varslede også en skærpet indsats i forhold til ordentlig løn og arbejdstid, og en fastholdelse af det høje faglige fællesskab
Af journalist Martin Hammer
Socialpædagogernes Landsforbund ønsker at styrke fællesskabet, øge engagement og involvering, og tilbyde større værdi for medlemmerne. Det skal ske gennem et nyt projekt ”Vi er socialpædagogerne”, som bliver tema til Socialpædagogernes kongres i november.
Næstformand i forbundet, Marie Sonne, introducerede projektet for de fremmødte på generalforsamlingen.
”Vi skal være mere synlige og medlemmerne skal have endnu mere ud af at kunne bruge os. Og vi skal have flere til at engagere sig i Socialpædagogerne. Min forhåbning er, at kongressen vedtager projektet, så vi kan få en bedre viden om, hvordan vi engagerer og skaber værdi for medlemmerne – i stedet bare at lade os lede af vores gisninger.”
Input til udvikling af Forbundet
Deltagerne deltog i en øvelse, hvor hver især skulle svare på syv forskellige spørgsmål om socialpædagogerne – om hvad der fungerer, hvad der kan forbedres og hvilke aktiviteter, der ville kunne engagere bedre eller hvilke medlemstilbud man syntes, at der mangler. Svarene blev efterfølgende ivrigt diskuteret i grupper og endelig indsamlet af vicesekretariatschef Iben Konradi Nielsen og chefkonsulent Uffe Krag Kristensen fra Forbundshuset.
”Vi er glade for, at I vil bidrage med jeres holdninger og erfaringer. Alle bidrag fra generalforsamlingen kommer til at indgå i det fremtidige arbejde med ”Vi er Socialpædagogerne,” forsikrede Uffe Krag Kristensen.
Sammen ser vi stærke
Kredsformand hos Socialpædagogerne Midtsjælland Jan Vium begyndte den ordinære beretning med overenskomstforløbet, som har været årets ubetinget altoverskyggende begivenhed.
”Et krav med ministeren (innovationsminister Sophie Løhde, red.) i spidsen om, at lønstigninger skulle være mindre end på det private område udløste sammenbrud og inddragelse af Forligsinstitutionen. Varslede strejker og massive lockouts hang over hovedet på hele Danmark. Og private arbejdsgivere stod parate med firma børnepasningsordninger,” fortalte han.
”I 11. time lykkedes det Socialpædagogerne sammen med FOA, HK og Socialrådgiverne at finde det gyldne kompromis, der i løbet af få hektiske dage fik det hele til at falde på plads,” sagde Jan Vium og takkede alle for deres opbakning og deltagelse i medlemsmøder og demonstrationer.
En løn til at leve af
”Alle har krav på en løn, de kan leve af og skal ikke gøre sig afhængig af løse ekstra timer eller vikarjobs andre steder,” fastslog Jan Vium videre.
Hovedparten af socialpædagogerne i kredsen er på deltid og ofte er det ufrivilligt. De fleste vil gerne gå op i tid og det har de krav på, når der kommer stillingsledighed, men det tilbydes langt fra altid. 75 procent af alle kvindelige medlemmer er på deltid og deltid er særligt udbredt på voksen-handicap bo-området.
”Vi står derfor med både et ligestillingsproblem, et lønproblem, og muligvis også med et kulturelt problem,” sagde Jan Vium. Kredsen er gået i gang med en skærpet indsats og har udgivet en vejledning om reglerne.
Løn- og arbejdstidstjek udløser efterbetalinger
”Vi oplever desværre alt for ofte, at de grundlæggende regler i arbejdstidsaftalen ikke bliver overholdt,” fortsatte næstformand hos Socialpædagogerne Midtsjælland, Kim Christian Jensen, i sin del af beretningen.
”Det er kredsens erfaring, at problemer med at overholde arbejdstidsregelsættet kan betyde et dårligere arbejdsmiljø og et øget sygefravær. Skyldes problemerne, at der reelt er for få ansatte på arbejdspladsen, skal vi ikke lade stå til, men i dialog med kommunens ledelse,” fortsatte han.
Kredsen har i samarbejde med tillidsrepræsentanter foretaget en række løn- og arbejdstidstjek, som har ført til at problemer er blevet løst og rettet, men har også givet medlemmer efterbetalinger på mange tusinde kroner.
”Socialpædagogerne Midtsjælland har udarbejdet en miniguide, der er en hurtig tjekliste på, om arbejdstidsreglerne bliver overholdt,” fortalte Kim Christian Jensen.
Ligeløn og ordentlig løn
Socialpædagogerne Midtsjælland har vedholdende arbejdet for ligeløn, og indsatsen har båret frugt.
”Tendensen er klar – forskellen med kvinders og mænds løn er tæt på at være udlignet,” kunne Kim Christian Jensen konstatere. Men ligeløn er ikke nok. Lønnen skal også op. Kredsen tager fat i kommuner, hvor lønnen halter bagefter. Sidste år blev Køge gjort opmærksom på manglende lønudvikling, og det har fået kommunen til at skabe bedre rammer for lønforhandlingerne.
”De gode erfaringer i arbejdet med lønefterslæbet fra Køge, vil vi arbejde videre med i de kommuner, hvor vi kan se, at der er et generelt lønefterslæb,” sagde han og nævnte, at man med fællestillidsrepræsentant Kristina Fischer er godt i gang også i Roskilde Kommune.
Fag, faglighed og fagforening
Forbundets medlemsundersøgelse fra 2017 viste en mindre tilbagegang for medlemmernes overordnede tilfredshed og loyalitet. Vi er socialpædagogerne, er et projekt, der skal involvere medlemmerne i at gøre forbundet mere værdifuldt.
”Vi vil være en relevant fagforening for jer — også i fremtiden,” sagde Kim Christian Jensen.
Næstformand hos Socialpædagogerne Midtsjælland, Lene Kümpel, fortsatte sin del af beretningen med at slå fast, at faglighed har en helt central betydning for medlemmerne.
”Faglighed, viden og uddannelse er altafgørende for jer som fagpersoner, og for de borgere, der har brug for jeres hjælp og støtte,” sagde hun.
Selv om rammerne er flere steder er pressede, er der flere tiltag for et højt socialpædagogisk ambitionsniveau, blandt andet i Kalundborg kommune, hvor det er målet at få de bedste og højest specialiserede tilbud.
Velbesøgte temaaftener og faglige selskaber
Den fortsatte succes med temaaftener er med til at understrege, hvor højt medlemmerne vægter deres faglighed.
”Tænk, at så mange af jer prioriterer at bruge jeres friaftener i vores faglige fællesskab. Det er vi både glade for og stolte af,” sagde Lene Kümpel og nævnte som eksempel, at over 100 medlemmer havde hørt psykolog Dorthe Birkmose tale om vores fortolkninger af andre.
Hun nævnte også de faglige selskaber som en rigtig god ide som faglige vitaminindsprøjtninger og understregede, at man godt kunne være medlem af flere selskaber – eller skifte til et selskab, hvis et andet bedre matcher ens arbejdsområde.
Bredere rammer for kompetencefonde
Kompetencefondene som bruges til støtte for efteruddannelse er en succes som videreføres med den nye overenskomst. Kreds Midtsjælland har arbejdet for at få udvidet definitionen af det socialpædagogiske fag.
”Det har hidtil ikke været muligt eksempelvis at få bevilliget penge til uddannelse i familieterapi. Det kan virke helt hul i hovedet med tanke på, at familiebehandling, hvor der foregår familieterapi, er en del af vores arbejde – og overenskomstområde,” sagde hun og tilføjede, at hovedbestyrelsen i Socialpædagogernes Landsforbund endelig er gået med til at ville ændre administrationsgrundlaget.
Plads til forbedring af pædagoguddannelsen
”Den første delevaluering af den nye pædagoguddannelse peger på behov for en generel styrkelse af uddannelsen, men også på en konkret styrkelse af vores specialiseringsretning,” fortalte Lene Kümpel.
Socialpædagogerne har lavet en analyse blandt ledere og nyuddannede pædagoger. 83% af lederne oplever, at der er områder, hvor de nyuddannede ikke har tilstrækkelig viden.
Konflikthåndtering, dokumentation, pårørendearbejde, psykiatri og medicinering var, ud af 40 emner, de emner både lederne og de nyuddannede var enige om, at placere blandt de ti, nyuddannede havde dårligst begreb om.
”Vi skal bidrage med alt det, vi kan, for at styrke vores uddannelse og dermed sikre, at de nyuddannede i højere grad kan matche den virkelighed, der møder dem,” sluttede Lene Kümpel af med at sige.
Kredsbestyrelsens beretning og kredsens fremtidige arbejde blev vedtaget på Socialpædagogerne uden større diskussioner og med enstemmighed.
Café Ingeborgs idrætsprojekt fik årets Torben Jensen Prisen 2018
Torben Jensen Prisen, der hylder det gode og ordentlige arbejde gik i år til idrætsprojektet under Café Ingeborg. Café Ingeborg er en arbejdsplads i Ringsted Kommune for mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. I begrundelsen for prisen sagde formand for Socialpædagogerne Midtsjælland, Jan Vium, blandt andet.
”Café Ingeborg har gennem de sidste år udviklet sig til at være et hybrid af tilbud, der alle har til formål at kompetenceudvikle mennesker med udviklinghæmning, psykisk sårbarhed, autisme, erhvervet hjerneskade og andre udfordringer. Særligt udmærker idrætsprojektet sig. Det har, i samarbejde med Støtte- og Aktivitetscenteret i Ringsted, uddannet 30 idrætsinstruktører bakket op af fire socialpædagoger og skabt rammer for idræt, både lokalt i Ringsted Kommunes sociale tilbud, men også i Ådalskolen, idrætsbørnehaven Fristedet og i forskellige kommunale events.”
Idrætsprojektet er ude at undervise på professionshøjskolerne og præger dermed den socialpædagogogiske udvikling.
”De viser, at de mennesker de kommende pædagogerne skal ud og arbejde for faktisk er nogen, man skal have respekt for og tage alvorligt,” sagde Jan Vium, og det er helt i Torben Jensens ånd.
Er der behov for projektet ”Vi er Socialpædagogerne”?
Tine Børlum
”Ja, jeg tænker, at det er godt, at man har fokus på medlemmerne, der ved, hvad der foregår rundt omkring og det er godt, at man ønsker at udvikle forbundet. Jeg synes egentlig ikke, at SL ikke er synlige nok. De formår at blande sig og er ofte meget tydeligt.”
Birgitte Wold
”Ja, det er altid godt, at være nysgerrig på, hvad medlemmerne ønsker. Det er relevant, fordi systemet er lidt tungt og den formelle vej til den øverste ledelse godt kan være lidt lang. Så er det godt, at SL vil udvikle sig som en mere relevant og mere kompetent organisation.”
Rasmus Damgaard
”Ja, jeg tror at det er vejen frem. Hvis man vil engagere folk, må man spørge dem, hvad de vil. Jeg synes ikke, at SL er tydelig nok. Det er kun socialpædagoger, der ved, hvad SL er. Et eksempel er på ældreområdet, hvor politikerne ikke er klar over, hvad vi ville kunne bidrage med.