Konkurrence koster job
FOA drukner i sager fra Aarhus Sporveje. Buschaufførernes arbejdsforhold er blevet presset på alle områder, siden buskørslen blev sat i konkurrence. Hviletid, skiftetid, pauser, varslinger, ferier, afløsning, kunstige lørdage, afspadsering, overbetalingsbetaling. FOA er ved at drukne i sager fra ansatte ved Aarhus sporveje.
Læs oprindelig artikel med billeder i pdf her
Hviletid, skiftetid, pauser, varslinger, ferier, afløsning, kunstige lørdage, afspadsering, overbetalingsbetaling. FOA er ved at drukne i sager fra ansatte ved Aarhus sporveje. I FOAs forbundshus ligger i dag 43 uløste sager, som FOA Aarhus har overdraget. Baggrunden er ifølge de ansatte, at Aarhus Sporveje siden 2006 meget hårdhændet har gjort alt for at trimme selskabet. “Aarhus Sporveje forsøger konstant at optimere arbejdstilrettelæggelsen,” fortæller arbejdsmiljø – repræsentant Chris Oxholm. “De nyfortolker overenskomsten til egen fordel, og i dag har vi ingen indflydelse. Vagterne er blevet strammere med hensyn til køretid og pauser, og arbejdet er blevet meget hårdere. I alle trivselsundersøgelser ligger vi helt i bund.”
Tjenestemænd i skudlinjen
Efter kommunalreformen oprettede man i 2007 det fælleskommunale selskab Midttrafik, som skulle konkurrenceudsætte områdets busdrift. Tjenestemændene kom i fokus, fordi de er dyrere end deres kolleger og ikke kan virksomhedsoverdrages, og siden er mindst 150 ud af i alt knap 400 tjenestemandsansatte buschauffører blevet afskediget. “Vi kan selvfølgelig ikke bevise noget, men det kunne godt se ud, som om de går efter tjenestemændene,” siger fællestillidsrepræsentant Bente Mikkelsen. “Ved en forhandling fik jeg for nylig at vide, at vi da bare kan køre en sag, for så kommer der til at gå år, før der sker noget,” siger Bente Mikkelsen, som understreger, at Århus Sporveje før 2006 var et godt og respektabelt selskab, der tog hensyn til den enkelte og udviste social ansvarlighed. Nu er eneste hensyn at være så konkurrencedygtig som muligt.
43 uløste sager fra Aarhus Sporveje hober sig op pa FOAs forbundskontor.
Kommunen betaler
I 2009 udbetalte Aarhus Kommune ifølge en opgørelse fra kommunen 27,7 millioner kroner i pension til 208 tidligere tjenestemand under 60 ar fra Aarhus Sporveje. I tallet indgår også andre faggrupper end bus – chauffører.
FOA og 3F
De to forbunds overenskomster bygger pa samme lønskala bortset fra, at FOAs tjenestemandsoverenskomst har et ekstra løntrin. 3F-overenskomsten indeholder en række dispensationer angående pauser, rådighed, skift mm., som gør den billigere for arbejdsgiveren.
Aarhus Sporveje
Trafikselskabet Midttrafik har siden 1. januar 2007 administreret den kollektive trafik i den midtjyske region. Bybuskørslen i Aarhus har varet i udbud to gange. Aarhus Sporveje har vundet begge udbud.
Halvdelen er tjenestemænd
I Aarhus Sporveje arbejder dag cirka 200 tjenestemandsansatte chauffører efter FOAoverenskomst og 400 efter 3F-overenskomst.