Hårdt arbejde presser folk ud af arbejdsmarkedet

Omsorgsarbejde er belastende og derfor dropper kvinder arbejdsmarkedet to år tidligere end mænd. Kun et forbedret arbejdsmiljø kan rette op på denne ulighed. Sociolog Karina Friis fortalte på et møde arrangeret af Socialpædagogerne Midtsjælland for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter om sin forskning i tidlig tilbagetrækning.

Af journalist Martin Hammer

Arbejde i omsorgsfag involverer egne følelser og ofte tager man arbejdet med hjem. Både psykisk og fysisk er det belastende at arbejde med mennesker og arbejdet er tit forbundet med skiftende arbejdstider og nattevagter. Lille indflydelse på jobbet, kort uddannelse, lav løn og stress påvirker også det psykiske arbejdsmiljø og et dårligt arbejdsmiljø er en af hovedårsagerne til at kvinderne trækker sig tidligere fra arbejdet end mænd. Det konkluderede sociolog og forsker Karina Friis på et fagligt møde den 13. juni hos Socialpædagogerne Midtsjælland. “Socialpædagogers arbejdsområde er typisk kvindefag med en tidlig tilbagetrækning. Det er svært at holde til. Når man arbejder med mennesker, kan det være svært at afgøre om mål opnås. Det langvarige forhold til klienter gør, at man tager problemerne med hjem og ofte har dårlig samvittighed og bliver stresset,” fortalte hun.

Flere grunde til tidlig tilbagetrækning Karina Friis har som den første herhjemme undersøgt kønsforskelle i tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. “Kvinder trækker sig tidligere tilbage end mænd og det skyldes forskel i arbejdsvilkår,” fortalte Karina Friis. Men det er ikke den eneste grund. Kvinder lever ofte sammen med ældre mænd, så hvis et par beslutter at trække sig tilbage på samme tid, vil manden typisk være ældst. Kvinder har også nemmere ved at tilpasse sig det nye liv som efterlønsmodtager og pensionist. “Kvinder er socialt bindeled med familien og har flere roller i hjemmet. For mændene er det et større brud at kvitte jobbet, fordi en større del af deres identitet er knyttet til arbejdet,” sagde Karina Friis. Hun skelner mellem at blive presset ud af arbejdsmarkedet eller om det sker frivilligt. “Efterlønnen er en stor gave for den enkelte og det er ikke et problem, når tilbagetrækningen sker frivilligt, fordi man vil realisere sig – dyrke haven og være sammen med børnebørn og familie,” sagde hun.

Arbejdsmiljø skal forbedres “Men ofte er forklaringen på tidlig tilbagetrækning stress, helbred og dårligt arbejdsmiljø, og så har kvindernes tidlige tilbagetrækning et ligestillingsperspektiv,” mener Karina Friis. For at ændre på denne ulighed, er det nødvendigt at sikre et bedre psykisk og fysisk arbejdsmiljø især for de typiske kvindefag. “Arbejdsmiljø og den rette balance og krav er noget, man skal drøfte med sine ledere. Det som er godt for gamle, er også godt for de unge. De unge skifter job, mens de gamle trækker sig tilbage, hvis arbejdsmiljøet halter. Det handler om at indrette arbejdet så alle kan holde til det,” sagde hun.

Fokus på ældres styrker Karina Friis anbefaler en seniorpolitik med flere punkter. En ansættelsespolitik, hvor også ældre rekrutteres, en fortsat efteruddannelse af de ældre, som er meget vigtig for de ældres aktive aldring og muligheder for mere fleksible forhold på arbejdet. Endelig er det vigtigt at modarbejde aldersdiskrimination, og i stedet se de ældres erfaring som en ressource, der kan støtte læring mellem generationer.
“Ofte har de ældre helt andre kompetencer end de unge. De har et større netværk, en tavs viden (i) og det giver meget positivt med en aldersspredning, hvor alle aldre er repræsenteret. Endelig viser forskningen, at en værdig måde at trække sig tilbage på har en positiv virkning på livskvaliteten efterfølgende. Så det er også en god investering, ” pointerer hun.

Fakta

Mødet var arrangeret af Socialpædagogerne Midtsjælland for tillids- og

Karina Friis, sociolog og ph.d.

Karina Friis er forsker på Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, CFK i Region Midtjylland, og har i ph.d.-afhandlingen ’Kønsforskelle i tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet’ fra marts 2013 målrettet afdækket kønsaspektet ved tilbagetrækning gennem interview af 1500 tilfældige efterlønnere.

Tidlig tilbagetrækning defineres som enhver tilbagetrækning inden pensionsalderen og forskere opererer med tre former for tilbagetrækning: PUSH – Ufrivilligt og uønsket Ældre puffes ufrivilligt ud af arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedets mekanismer rammer de svageste indenfor arbejdsstyrken. Hvis de selv kunne vælge, ville de forblive på arbejdsmarkedet. PULL – Frivilligt og selvvalgt Ældre forlader arbejdsmarkedet, fordi det økonomisk bedre kan svare sig. JUMP – Frivilligt og selvvalgt Ældre forlader arbejdsmarkedet for at realisere sig selv i en aktiv tredje alder – inklusion i en kvalitativ ny livsfase.

Maria Mildam 44 år, Rosenkildeparken i Slagelse Jeg har fravalgt efterlønnen, fordi den er ved at udfases. Så det er vigtigt at forebygge for at kunne klare at arbejde til de næsten 70 år. Det kan lade sig gøre – men selvfølgelig ikke som pædagog. Derfor vil jeg skifte arbejde inden. Jeg er ved at uddanne mig til psykoterapeut. Fagligheden mangler i dag – der er sket en devaluering og det er frustrerende og giver stress.

Mikkel Berg Hauxner 26 år, Elsehus i Karlslunde Jeg har ikke funderet så meget over tilbagetrækning. Det kan hænge sammen med min alder. Men jeg tror, at jeg vil blive så længe som muligt, for det er et superfedt arbejde. Men det ville nok være rart med en udfasning til sidst.

Lykke Sørensen 49 år, specialcenter for udviklingshæmmede i Slagelse Jeg vil gå på efterløn. Det er så blevet til, at jeg skal arbejde lidt længere end jeg først havde tænkt mig. Arbejdet er hårdt. Jeg har arbejdet som socialpædagog i 20 år og det har gjort sit.

Ida Lehrmann på 55 år, Specialcenter Kalundborg i Kalundborg.  Jeg vil trække mig tilbage, så snart jeg kan og det glæder jeg mig til. Tiden vil jeg bruge på mine børnebørn og på en lille butik med brugskunst. Arbejdet er blevet hårdere og der sker en følelsesmæssig nedslidning. Pædagoger bliver udbrændte, fordi vi bruger os selv som værktøj. Min mand har ingen efterløn, så han kommer til at arbejde endnu i nogle flere år.

Nyhedsbrev SL-Midtsjælland