Støtte til ofre for vold på arbejdet

Et samlet folketing har besluttet at voldsramte ansatte skal have fuld erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, og svie og smerte uden at skulle politianmelde deres borgere. På det psykiatriske botilbud Østergården er flere medarbejdere blevet overfaldet og nogle har måttet stoppe arbejdet. Men tilsyneladende har ingen nogensinde fået erstatning

Af journalist Martin Hammer  

I julen pådrog tillidsrepræsentant Mie Findsen Petersen sig lange rivemærker på sine arme efter konfrontationen med en beboer. Trods faste procedurer og forholdsregler sker det ind imellem, at medarbejderne får skader efter vold fra beboerne. En mandlig socialpædagog fik en gaffel stukket i halsen og andre medarbejdere har måttet stoppe med posttraumatisk stress syndrom. På Østergården bor borgere med svære og krævende psykiske og psykosociale udfordringer og flere er dobbeltdiagnostiserede med misbrugsproblematikker. En håndfuld er domsanbragte, men det er ikke nødvendigvis dem, der er de mest udadreagerende, ifølge tillidsrepræsentanten.

Nul erstatning

”Vi har klare procedurer og nultolerance over for vold og alt bliver indberettet. Det kan være episode nummer 100, der får bægeret til at flyde over, så man ikke kan klare mere,” siger Mie Findsen Petersen. Selvom flere medarbejdere har fået skader på arbejdet, har ingen, følge hvad tillidsrepræsentanten ved, nogensinde fået erstatning.
”Ingen af de sager jeg kender er ikke blevet godkendt. Mange er endnu ikke blevet færdigbehandlet, selvom de er flere år gamle,” fortæller hun. Politiet vil, ifølge Mie Findsen Petersen, som regel gerne tage imod anmeldelserne, men sigtelserne bliver frafaldet på grund af bevisets stilling, og fordi gerningsmanden ikke kan stilles til ansvar.

Flertal for ændrede regler
Bliver du overfaldet på gaden har du langt lettere ved at få erstatning end hvis du bliver overfaldet, mens du udfører dit arbejde, konkluderede Socialpædagogen den 15. januar i år. Men nu vil et enigt folketing besluttet at løse problemerne med erstatning og sikre, at ventetiden på sagerne ned afvikles. Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten er initiativtager til lovforslaget som er blevet vedtaget ved tredjebehandlingen med støtte fra samtlige partier i folketinget. ”Der er to problemer. Socialpædagoger på arbejde får ikke fuld dækning for tabt arbejdserstatning og tort og svie, og de må melde borgere til politiet for at få erstatning. Det er både uværdigt og uholdbart, når man står for omsorg og at være tvunget til civile søgsmål mod sine borgere,” siger han om baggrunden for lovforslaget, som er fremsat sammen med Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti.

Løsning på plads i år
”Jeg henvendte mig til SF og DF og fik også en god dialog med de socialdemokratiske ordførere. Regeringen kunne se, at de ville have et flertal imod sig, så de endte også med at stemme for” fortæller han. Lovforslaget som blev vedtaget skal afdække mulighederne for at kunne sikre ofre fuld erstatning, når de bliver overfaldet på arbejdet. Partierne har forpligtet sig til at finde løsninger umiddelbart efter, det nyvalgte folketing træder sammen efter sommerferien, så ændringerne kan være implementeret i 2020.
”Problematikken har haft en årelang gang gennem systemet. Men nu støtter samtlige partier at finde en løsning, og det vil også forpligte dem efter valget. Der kommer en løsning, også selvom der forestår en diskussion og kamp om, præcist løsningen kommer til at se ud,” forudsiger Jakob Sølvhøj.

Politianmeldelser er meningsløse
Mie Findsen Petersen synes, at det ville være dejligt, hvis man kunne undgå, at skulle politianmelde for at kunne få eventuel erstatning. ”Borgeren skal jo ikke dømmes. De skal ikke afhøres af politiet, for det giver ikke mening, hvis ikke de kan huske eller forstå, hvad de har gjort. Det er der ingen, der får noget ud af. Det ville være dejligt, hvis man kunne komme uden om at skulle politianmelde disse borgere,” siger hun, men understreger, at der også er beboere, der begår vold med fuldt overlæg. De skal naturligvis stilles til ansvar. ”Vi skal jo passe på os selv, så vi er nød til at anmelde udadreagerende beboerne,” siger Mie Findsen Petersen. Der er nultolerance overfor vold og beboerne ved, at alt anmeldes, og de ansatte sørger for at tage på sygehuset eller til egen læge for at få registreret skader.

Bedre til at undgå vold
”For tiden oplever vi ikke så mange problemer med vold. Det er meget afhængigt af beboersammensætningen. Men vi er også blevet bedre til at håndtere og tackle situationer, og bagefter en episode, vurderer vi, hvordan vi kan gøre tingene anderledes,” siger Mie Findsen Petersen. Østergården benytter en særlig procedure med episodebeskrivelser med, hvad der er sket og hvordan der bliver fulgt op på hændelsen, eventuel magtanvendelse beskrives, og der laves defusion med det involverede personale og det vurderes, hvorvidt der er behov for støtte fra nogen udefra – for eksempel en psykolog. Lederen er altid med på sidelinjen, og har det endelige ansvar for at anmelde sagerne. Beboerne beskrives efter Brøset Violence Checklist (BVC) og aggressiv profile Guideline (APG), så man ved, hvordan borgeren er i fredstid – sin baseline, hvordan borgeren agerer i sociale sammenhænge, og hvilke ting man skal være opmærksom på kan være tegn på, at borgeren er i triggerfasen, som kan udvikle sig til truende eller udadreagerende adfærd.

Borgerne udvikler selv mestringsstrategier
Borgerne er bevidste om, at alt anmeldes. De fleste borgere bidrager aktivt til at undgå at situationen køres op. ”Borgerne har mestringsstrategier, hvor de er medspillere. De er heller ikke interesserede i tilspidsede situationer, så de fortæller, hvordan man kan hjælpe dem med at komme ned igen. For andre borgere må personalet selv beskrive, hvad man kan gøre,” fortæller Mie Findsen Petersen og fortsætter. ”Vi har alle former for diagnoser hos beboerne. Nogle har dobbeltdiagnoser eller har samtidig et misbrug, men vi har ikke udviklingshæmmede. Andre er domsanbragte, men det er ikke specielt de domsanbragte, som er udadreagerende. Det er nogle enkelte ganske få borgere, der er optakten til volden.”

Svære procedurer ved overfald
”Østergården har godt styr på procedurerne, men det er ikke tilfældet alle steder, og så kan det gå galt,” fortæller fællestillidsrepræsentant i Slagelse, Lotte Henriksen. ”Anmeldelse af vold, skader på medarbejdere, og anmeldelser til politi sker i tre forskellige systemer, så det gælder om at have styr på procedurerne.” Slagelse Kommune er selvforsikret i forhold til arbejdsskader. I Slagelse foregår registrering og anmeldelser om vold og skader via et elektronisk system, InsuBit, der kan sende hændelsen videre til EASY, der er den lovpligtig anmeldelse af arbejdsulykker til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet.

Forskellige tilsyn giver kontraordre
Socialtilsyn, der varetager borgernes interesser og arbejdstilsynet, der varetager de ansattes ve og vel kan i nogle situationer konflikte. ”Socialtilsynet mener, at vi indskrænker beboernes frihed, fordi vi har låst brødknivene ude i køkkenet inde. Arbejdstilsynet mener til gengæld, at de skal være låst inde. Vi har valget mellem at få en anmærkning enten af arbejdstilsynet eller socialtilsynet, ” siger Mie Findsen Petersen, Fællestillidsrepræsentant Lotte Henriksen mener, at det er et generelt problem, at der er konflikter mellem socialtilsynet og arbejdstilsynet. Medarbejderne kan dog ikke bestemme om beboerne må have knive på værelserne – så længe de er lovlige. Selvom det forebyggende arbejde er langt det vigtigste, ser både Mie Findsen Petersen og Lotte Henriksen frem til nemmere og bedre procedurer og ikke mindst til fuld erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og tort og smerte.

Fakta

En rapport fra Justitsministeriet fastslog i oktober 2018, at der i Erstatningsnævnet er ophobet et efterslæb af sager svarende til 23 årsværk. I de tilfælde, hvor man ikke kan få erstatning fra Erstatningsnævnet, kan eneste mulighed i stedet være et civilt søgsmål. Læs rapporten https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/REU/bilag/70/1973834.pdf EASY er Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Arbejdstilsynets system til anmeldelse af arbejdsulykker og anvendes af alle arbejdspladser i Danmark. Politianmeldelse skal ske indenfor 72 timer efter episoden, mens dødsfald og svære tilskadekomster skal meddeles til Center for Arbejdsskader indenfor 48 timer.