Ambulancetider: Hovedstaden overhalet af provinsen
onsdag den 03.02.2010
Af: Martin
Hammer
Tidligere
havde Københavns Kommune landets hurtigste ambulancer, men må nu se sig slået
af både Odense og Esbjerg.
Tal fra
Region Hovedstaden viser, at den gennemsnitlige responstid for ambulancer med
udrykning i Københavns og Frederiksberg kommuner er steget med 46 sekunder til
5,28 minutter i forhold til december 2008.
Københavns
og Frederiksberg bliver dermed overhalet af både Odense og Esbjerg, hvor
ambulancerne begge steder er fremme efter kun 4,8 minutter.
Næst efter
København og Frederiksberg er Herlev Kommune hurtigst i Region Hovedstaden med
ambulancer med en responstid på 6,06 minutter. Men Herlev ligger nu både efter
Vejle med en responstid på 5,6 minutter og Kolding med en på 6,0 minutter.
Samlet for
Region Hovedstaden er kørslen med udrykning blevet 12 sekunder
langsommere.
Langsommere
uden blink
Det er dog
især den såkaldte kørsel 2, der er blevet langsommere i regionen. Det er også
akut kørsel, men uden udrykning, da centralen skønner, at der ikke står liv på
spil.
I hele
regionen er den gennemsnitlige responstid for kørsel uden udrykning steget med
2,12 minutter til 16,48 minutter.
Når ikke
servicemål
I
september-november lå responstiden for kørsel uden udrykning i Region
Syddanmark i gennemsnit på mellem 14 og 15 minutter, altså mærkbart bedre end i
Region Hovedstaden.
Hovedstadens
Regionsråd har fastlagt et mål, der siger, at 90 af ambulancerne uden udrykning
skal nå frem 25 minutter.
Det er kun
på Bornholm, at dette mål nås. For regionen som helhed går der 28 minutter og
10 sekunder, inden 90 procent er fremme.